Der er mange, der mener, at der er kun én tarm i en stork, deraf kommer de ord: så sulten som en stork, så smal som en stork.
Når folk fra Tisc og omliggende sogne kjorer til Hjallerup marked, bar de bræmserne med hjem. A. E. J., ø.
da.etk.JAT_01_0_01395
Når frøerne søger op i høstakkene og kornnegene, far vi regn. I en regnfuld sommer er tusserne slemme til at Boge efter at komme ind i stuerne. Vends. A. E. Jakobsen.
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01233
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
Ænder, der står på sti for at fedes, skal kun være der i ni dage, så er de fede nok, og for hver dag de står længere, taber de i vægt. A. E. Jakobsen.
Skidt folk kjender hundene al tid, og de forfølger dem. A. E. Jakobsen.
Man må ikke malke kvier, fir de har faet kalv: gjør man det, vil de altid komme til at give lidt mælk. A. E. Jakobsen.
Skal en kalv leve og trives godt, skal den have den første mælk. koen malker. A. E. Jakobsen.
Kår man vælge* tillægskalve, skal man passe på ikke at vælge sti auigkalve, for de kan ikke leve. med mindre strængene bliver skåret over eller selv springer. Strængene ligger på indersiden af huden og går fra navlen bag om og op ad ryggen. A. E. Jakobsen.
Kår en ko bliver bedækket hos tyren, må man passe på, at den ikke kommer til at springe på tyren, gjør den det, vil den lobe om. Gjøder den derimod kort efter, siges der: Nu gjoder koen. nu er kalven gjort. A. E. Jakobsen.
Koen malker gjennem hornene, og derfor må vi ikke, hverken i stald eller pa mark, binde tøjret om hornene på den, det standser mælken. 099 og 1000. A. E. Jakobsen.
Den, der piller kjodet af den ved hovedet nærmest siddende balshvirvel på vore husdyr for at spise det, bliver ikke god til at prange. Skulderbladet af busdyrene kaldes skovlbladet,
Efter hundedagene kommer kattedagene, hvor længe de varer, vides ikke; men de ere mer vanskelige, mere utro. end hundedagene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00912
1ste november kaldes Helmis, den bruges som tidsH'uning. A. E. Jakobsen.
Marie bebudelses tø giver over tMæs* hø. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_00711
Har vi en hvid Peders stol, må vi gå op på boslyden og kaste høet ned med begge hænder. Har vi sort Peders stol, skal vi plukke ud med den ene bånd og holde igjen med den anden. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Sort over havet og hvidt over skoven så får vi sne fra oven. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_00476
De lyn, der slår ned i buse uden at tænde, kaldes kolde lyn. A. E. Jakobsen.
Når der viser sig fremmede sole på himlen, får vi blæst, ligeså Dår der kommer makrelskyer i luften (små lyseblå skyer). Går solens stråler lige ned mod jorden, får vi regn, går de langt ud til siderne, far vi blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
