Når bønderne kjørte gjødning ud på Bygholm, sa de efter at finde et højt muldskud at sætte rogen på, eller også skrabte de noget jord sammen, at den kunde syne godt. Det gjaldt jo om at få mange roger og små læs. Når de såede, så de efter at give deres heste det meste de kunde af såkornet for at blive fri for at så og så siden at hoste det. Peder Svane,...
Det var, mens herremanden Bjørn boede på Bask, da var der en gammel mand oppe i Hornum hede i noget, de kalder Kokborg, og han havde stedet til fæste fra Rask og skulde svare landgilde, og dertil hørte også otte pund smør om aret. Men det var nu bar sandjord, og Per Kokborg havde vel ikke over et par koer, så fattig han var. Så kommer han nu ned til den...
Segsmændene var nogle af de bedste og pæneste karle, der skulde være deres egen værge og kunne gå deres skår. De gik det første skår tværs over den store eng ved Bygholm ind til Horsens. Når de havde gået det skår, var de fri, men det skulde have en vis bredde, og så måtte der ikke være et hak i det. Siden skulde de opvarte de andre hovfolk med øl og...
En knægt kom ridende og sagde dem til, når de skulde til hove. Det var ladefogden, der sagde til. Så havde de brændevin med til ham, for at han skulde se gjennern fingre med dem. De blev da gjærne forfaldne. Nar han hen på dagen blev svirende, så gik det, som det kunde, og de snød ham. Ellers var de jo rædde for ham. da han havde meget at sige ved...
Da der var kvægpest her i egnen, havde de hytter og jordhuller ude i skoven til de friske kreaturer, og bar fodring langvejs fra derud, for at de ikke skulde blive smittede. De måtte gå hele fjerdingervej for at fodre deres kræ. Peder Svane, Hornum.
De har her fra gammel tid haft bytyr og har endnu. Hver mand giver årlig 1 fjerdingkar byg for hver ko. Det er for den ene som for den anden. Tyren skifter plads hvert ar. Nar a nu har den i ar, far a af enhver ko, mændene i byen har i klove, et fjerdingkar byg. Det skal betales hver hellig-tre-kongers dag, og da holdes der tyregilde. Hver mand moder med...
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Bjørn på Rask havde en Stuepige, der blev vel før. Tjeneen fik Skylden, og så blev han Skovrider og fik Skovriderboligen at bo i. Han førte sig svært. Når han kom kj ørende i Kane, havde han tolv Bjælder hen ad Siden ad hver Hest og 5 over Ryggen. Per Lassen holdt mangen Gang Herrens Hest, mens han var inde ved Konen, men enten han spiste eller drak, ved...
Om en mand, som man mente havde meget med den Onde at gjore, fortælles, at han en dag kom ind i butikken i Faklcegrav for at vise, hvad han kunde. Han havde en hugorm slynget om armen, som han havde dølgt. I det samme kommer jomfruen ind og siger: »Herre min Jesus, hvad er det, jeg ser I« Straks bed hugormen ham i armen, og han døde af det. Marie Vind,...
Der siges, at når en hakkelscskjærer ikke stryger hakkelsekniven om aftenen, når han er færdig, da vil der om natten blive skåren hakkelse på det sted, hvor skjærekisten har sin plads. En karl havde en gang glemt dette, og ved midnatstid, da han lå og sov, hørte han at der blev skåren hakkelse. "Hvem kan det være?" tænkte han og rejste sig, gik ud i loen...
På slottet i Odense er et værelse, som ingen kan sove i om natten. Da jeg var der, så jeg et vindue med en fjæl for, og det var det va:relse. Der var tre studenter, som hørte om det værelse og forlangte i kådhed at komme til at sove der. Det var to brødre Pade og så en tredje. De kom hver i sin seng. Hen på natten vågnede de ved spektakel der inde. Den...
På Einsiedelsborg i Fyen var det så grueligt med spøgeri. Min moder tjente der som kammerjomfru hos to gamle frøkener. Deres søster, som kaldtes den gamle frue, og havde været gift med en ejer, baron Petersdorff, gik igjen, og det spøgte så grueligt hver nat. Når de to gamle frøkener sad der om aftenen, kunde lyset aldrig være tændt, men blev ved at...
Imellem Jedsted og Hillerup foer en landmåler om natten. Det var ligesom en ild, der foer ned over agrene. Han havde JO gjort uret. marie vind, hornum.
I en mark tæt ved Vandling skov står der en busk græs, hvor meget man med leen slår på den, så er der dog ingen i stand til at slå den af, og folk siger derfor, at det må være Stoffer Roses hår. Stoffer Rose er en forbryder, som er bleven halshugget og gik igjen, og de siger, at præsten ikke kum godt fra det, da han manede ham, siden St. R. ikke kom helt...
Fra herregården i Kjestrup fortælles, at en af de forrige ejere gik igjen, og flere gange i året, sådan bestemte aftener, kom den her gamle mand med en rød lue på og satte sig for bordenden, men sagde ingen ting og gjorde ingen ting, og efter en times tid gik han igjen. Han gjorde ingen fortræd og intet spektakel i gården, men de var lige godt kjede af...
Jeg gik ude en aften silde ad Grøddebøl forte og havde en stor hønsehund med mig. Da jeg kjendte historien om spøgeriet der, var jeg jo ræd, og mere ræd blev jeg, da jeg kom til den bro, der fører over K/estrup bæk, for da kom hunden, der ellers gik foran mig, farende ind på mig og blev ved et stykke vej og trykkede sig ind til mig, og jeg var klar på,...
Der ligger en gård, som hedder Vonsmose mellem Grøddebøl og Nørre-Vilstrup ved Haderslev, og så ligger der sønden for Vonsmose en by, som hedder Kjestrup. I den var der en herregård, vi kaldte den altid blot æ herregård. Både volde og murbrokker vidner om, at gården har været befæstet. På den ene af de gårde var en ung pige, som var datter der, og på den...
Det var i 1848, da strandede der et skib ude ved vestkysten, og en ung piges lig kom drivende i land og blev begravet på kirkegården. Kort efter kom en kund svømmende i land med en æske, og den blev sat ned i graven i et hjørne. En tre dage efter begravelsen kom en tysk løjtnant ridende langs med kysten. Han havde hørt, at der var strandet et skib, og da...
En gang præsten i Nøvling havde været i by, og de så kjørte imellem Holflod og præstegården, hvor der findes en stor bakke med lidt krat, som de sknlde igjennem, så går hestene pludselig i stå. Karlen kan ikke drive dem frem . . .Hjul af vognen. Den Slemme bar armen til præstegården. Peder Svane.
Polakkerne og Svenskerne var komne op at slås her, og Skejby blev ved den lejlighed brændt. Der blev en Polak, en trommeslåer, slået ihjel. Han skulde jo begraves, men der blev ingen ceremoni holdt over ham. Så var der dog en Dansker, han tykte. det var for galt, når der slet ikke blev gjort eller sagt noget, og da han nu er sat i graven, så tager han en...
