Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
I Lundgård ved Tjørring har Karlen der en Gang dræbt en af Gårdens Piger. Mange påstår at have set en hovedløs Mand ride omkring Gården om Natten. Meddelt mig af V. Baden Nielsen i Herning. Tjørring S., Hammerum H. Kommunelærer Juul, Kjøbenhavn.
Når en Kone på Refsnæs holder Kirkegang med sit Barn, skal de over Dørtærskelen træde over Ild, idet de går ud af Huset. F. Larsen, S. Gr.
da.etk.DSnr_01_0_00716
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
A havde en gammelfader der var ude at gå, han var vist i Hjørring, og det blev sent om natten, inden han på tilbagevejen kom om ved Helium kirke. Så ser han én, der lægger hans arme på kirkegårdslågen. "Hvem der?" siger han. "Studenten Hammer." - Hvad der stod til nag? - Om han vilde gå op til Kræn Mcldgård i Røggelhede i Hellevad sogn og sige til ham,...
da.etk.DS_05_0_00830
Man får natild, når man lader sit undertøj hænge ude, til duggen er falden. S. Hansen, Skjold.
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
På en gård i Odder up er der sådan en rumsteren på oftet med alle ting på et bestemt sted og en bestemt tid ; men kun hvem der er fodt på højtidsaftener kan se, hvad det er, og de siger, at det er nogle ganske små vætter. F. L. Grundtvig.
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
I Åbenrå Sønderskov tæt ved Farvers Mølle står en stor gammel Eg med en Plade på, hvorpå står anført, at en Skovrider her er bleven skudt af en Krybskytte. Han havde i længere Tid drevet Krybskytteri, og Skovrideren havde Mistanke til ham, men han kunde aldrig træffe ham. Han havde en kort Bøsse, som han kunde skrue fra hinanden og gjemme, så den ikke...
Herningsholm var belejret af Svenskerne i 1650. I den gamle Lade sad der i hundredvis af Kugler. Lav a tjente der, kunde a med en spids Kniv stikke ind i Træet i Ladebenene, hvor det kunde smulre et Korn, og så opdagede a en Blykugle. De var komne vesterfra og sad lige så godt i den inderste som i den yderste Række Ladeben. Måske de har skudt de yderste...
Under Svenskekrigen var Oberst Krabbe Juel på Hvirringe Officer og havde Overkommandoen langt omkring. Han var umådelig stor og stærk og pantserklædt. Man sagde om ham, at han kunde vise de store Kugler væk, og de små brød han sig ikke om. Når han red ud, kunde de Svenske somme Tider skyde på ham, så hans Støvler var halvt fulde af Kugler, og da sagde...
I den engelske Krig gjorde Englænderne en Dag Landgang her på Øen. Strandvagten skød på dem, og så blev de gale og kom 70 Mand stærk i Land og tog, hvad de vilde have, af Fødevarer. Præsten og Sognefogden og én Mand til gik ned og tog imod dem. De tog også alle de Geværer, de kunde finde her ovre. De havde et stort Flag med Danske Sagn. IV. 3 dem, der...
Ole Bak i Uggerby han havde en Nisse. Han havde et Hus foruden det, han boede i, og der sad et Kvindfolk til Leje. Nissen løb og futtede omkring også i det Hus og gjorde sådan Tummel på Loftet. Kvindfolket blev nu så forskrækket ved det Spektakel og sagde omsider til Ole Bak, at dersom det skulde sådan være, kunde hun ikke være der, for den Tummel ved...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
Der var en dreng i Bælum, der havde gjort akkord med den Slemme. Når drengen sad ved den ene ende af bordet, og de satte en kovse ved den anden, kunde kovsen blive ved at gå hen ad bordet, til den kom til drengen. Lagde han sig i sengen, kunde det vende ham helt omkring og vælte ham ned på gulvet og vælte både klæder og halm ned ovenpå ham. Når folkene...
I den tid Polakkerne var indkvarterede i Elling, tjente der en karl i Vestergård, som var kjæreste med en pige, men en Polak vilde også spille kjæreste med hende. Derover blev karlen så fornærmet, at han slog ham ihjel og red ned med ham og begrov ham under Polakker stenen. Da fjenderne drog derfra og efter Satrup te'n, holdt de mandtal ved Satrup, og...
Når skaderne skræpper (skrægger), så kommer der fremmede. Ant. N., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01184
