Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Den sidste nisse, der var i Flojstrup, boede i mange år hos Jorg en Pedersen, siden flyttede han over til Jorgen Andersen, der boede ved siden af. Her gjorde nis nytte med at hjælpe drengen at rage hø ned af høstænget til at fodre kreaturerne med. En dag, da nis således var beskjæftiget med at hjælpe drengen, så den sit snit og gav ham et puf, så at han...
817 Dær vår enn gann enn niann åå re frå Sttet (Stege) yw a låunvæenu a Klendenn tæ. Då ha' såå kam tæ Østre høw, såå såå ha', a høwenn sto påå fire pæle, åá a dær vå' såå månne åå dånnse dær enne. Der kåm såå åsse enn lelle mann yw te ham mæ et bæer i nævenn åå sporde ham a, åni ha'ttc velle dregge en lille tåår vin. Ha' tåw åsse bæere å lo, lessåm ha'...
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Jeg kom en dag til at tale med en gammel kone i Visby, der i sin tid har været noget tumpet, og hun sagde til mig: Ak næj, lelle baen, vi hår engen ting få vå bekomringer, Våhæær jælpér vos jo ålldtiens. Vinner vi no tænker o de gang æ sat no hæær mæ ålld di manne bøen å fåståj it, vodan æ skuld fo dæm dræjen. Mæn så jålp han vos, ja tænk dæ, lelle...
Anno 1772 kostede en skjæppe rug 4 mark, ja, derover, mens 1773 kostede en skjæppe rug 2 mark 8 skilling. Af mangel på korn led mange mennesker stor nød og hunger disse tvende åringer, ti pengene var borte iblandt folk, og mangen en fattig, som næsten kreperede, gik ud at betle, kunde i visse sogner ikke få et stykke tør brod at stille deres hunger med,...
Når de holdt kartegilder eller skagegilder her på egnen, begyndte de gjærne tidlig på morgenen. Det var mest E. T. K. Iver Larsen, Errindlev. gamle koner, der var vant til det arbejde, og der kunde fejt drikke dem en dram, det var godt for æ støv, sagde de. Om eftermiddagen havde de godt af en lille puns ovenpå kaffen. Når de så var færdige om aftenen,...
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
En gang kom Povl Frik ind til konsul Husted i Hmgkjøbing for at gjøre juleindkjøb. Nu havde butiksfolkene nok hørt tale om hans store styrke, og da der i det samme stod et læs klyne udenfor døren, så siger de til ham: Kan du lofte det, sa skal du fa dit julebrændevin gratis. Han går ud og kryber ind under vognen, sætter ryggen imod og tager med en arm...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
En kone i Brandstrup fortæller, at da hun var 5, 6 år, kom der hver hellig-tre-kongers aften tre mandfolk fra Viborg ud til hendes hjem i Skovsgård, Tapdrup sogn, og sang både der og omkring i gårdene stjærnevisen. De 20. Nytårsny set første gang under tag, giver hovedpine hele året. jørg. H. 21. Det er ikke godt at se nytårsny under tag o: gjennern en...
For et halvt Århundrede siden var følgende Skik meget almindelig. Nå vi hå Has å bee Hawwre om Høøsting, så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te »Jøing Upsåls Hæst«. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen, å så hå vi de væste Sjow. Nå vi så hå fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, á så Iàà vi...
En moster, a havde i Resen, hun havde en ko, der var syg, og så står deu en tid og bliver helt afmagret, inden hun søger råd for den. Først var der dyrlæge ved den, men det gjorde ingen godt. Så traf det en dag, at en mand i Flynder var i Resen at skjære plage, og hun går da hen til ham og får ham med. Da var koen døden nær. Han så på den og kunde snart...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
