Lars Pilehæk er et spøgelse, som er meget lidt kjendt og mindre omtalt. Han er nemlig :slem til at "tage" dem, som taier om ham, og da han er meget lydhør og skarpsynet, er han ikke til at tage sig i agt for. Men går man ene ude om aftenen og især om sommeren og efteråret, vil man tit kunne hore den hvisken eller mumlen, hvorved han søger at gjække eller...
For henved 30 år siden gik to karle fra Væggerløse hjem til Højet; men da de kom omtrent til Ligbro, standsede de begge to lige på én gang og kunde ikke på nogen måde komme frem. "Va æ de?" sagde den ene. "Jæ ka'nne komme fræm," svarede den anden. Den første anspændte alle sine kræfter, mens han sagde: "Nå ska D. gale i ed," men han kunde ikke komme...
Når man taler til et barn i vuggen, skal man altid stå lige foran det eller ved bovedenden af vuggen, for at det ikke skal blive skeløjet. K. Toxværd.
Når børn har ondt i maven, får de undertiden det råd, at de skal lægge sig tværs over en vognstang og sige tre gange i træk uden at hente efter vejret: »So, so! jeg har ondt i min mave!« Det skal nok hjælpe. Karen Toxværd, Sillestrup.
da.etk.DS_04_0_02136
På landevejen mellem Frejlev og Nysted er etsted,hvor folk er udsat for at vælte. Marie Jyde, som er født og opvokset der i nærheden, kjender flere ordentlige, ædruelige folk, som har væltet på det sted, uden at der kunde tænkes eller vides nogen naturlig gruud til, at de skulde vælte der på lige landevej. Men der er øvet en misgjerning der i gamle dage,...
På Gjedserodde sees endnu voldstedet og rester af gravene ved den gamle borg Svinehave. Mens slottet var i sin velmagt, kunde man sejle fra Ostersøen gjennem en rende ind i Sviuehavesøen, som nu er omtrent tilgroet med rør og græs. På denne borg boede en gang eu frue, som var meget forfaren i lægekunsten og hjalp navnlig mange fattigfolk med sine...
Ude på Lyngen syd for byen Gjedcsby er en forhøjuing, som endnu kaldes Skandsen, og der har tidligere ligget kanoner; det gjorde der da endnu i den tid, da vi havde krig med Englænderne, men da havde de elleis ikke været brugt i mange år. Der var nok endda heller kun én til bage den gang. Sá var det en dag, at et engelsk krigsskib stod ind efter, og det...
I gamle dage havde Venderne tit ærende på de danske kyster; somme steder satte de sig end også fast og blandede sig til dele med befolkningen. Således skal det være gået i Gedesby, for tiden den sydligste by i Danmark, og sørøverblodet har da også været kjendeligt langt ned i tiden. Det var meget almindeligt at have en tylft brædder, lidt tovværk og...
Venderne var slemme her på Falster i gamle dage; de kom og plyndrede og brandskattede ved alle lejligheder, så det var rent utåleligt. Falstringerne blev da også kjede deraf og samledes for at lægge råd op og udføre rådet; det blev nemlig at grave en kanal tværs over landet fra Guldborgsund til Bøtø Noer, lidt syd for Væggerløse. Når så Venderne kom,...
Der stod et slag i gamle dage mellem kongerne i Skjælbg og Slavrcby, det stod på en sid eng i nærheden af Skjælby. Kongen i Skjælby vandt slaget, og til minde derom hedder engen den dag i dag Venjenwsse (o: Vindemose). Karen Toxværd.
Bynavnet Sillestrup skrives på to måder, enten med "11" eller med "Id". Efter den sidste skrivemåde skulde man jo tro, at byen havde sit navn efter sild, som om her havde været drevet sildefiskeri i gamle dage. Dette synes dog ikke meget rimeligt. Byen ligger rigtignok nær ved Bøtø nor, ja, denne ende af noret har endog fået navn efter byen og hedder...
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
En gammel mand her i Sillestrup fortæller, at han i sin barndom hørte af meget gamle folk, at der en gang skal have været så stor vandmangel her på Falster, at folk måtte kjøre til Maribo sø på Lolland efter vand. karen toxværd, sillestrup.
Nede ved Virket sø har der også stået et slot, det er nu sikkert nok, for i den mark, hvor det har stået, bliver der pløjet af de store røde sten op hvert evige år. Slottet hed Stat Virk, men Svenskerne brændte det af; de kunde lige så godt ladet være, for det var bare utidighed. Det siger da Anders Kåre, og han er barnefødt der nede i Virket på...
IHillestrup, Idestrup sogn, er der en jordlod, som kaldes Kranget, og den har været ejendom, så længe folk véd af at sige, mens alt det omkringliggende har været fæstegods. Man siger, det kommer af, at den har i gamle dage været aflagt til kirkeplads, den gang Idestrup kirke skulde bygges; ja, der var nok endda begyndt at bygge der, men det kunde ikke...
For meget lange tider siden har der stået en egeskov på det sted, hvor Bøtø-nor på Sydfalster nu er. Bøtøland, en sandrevle mellem Østersøen og noret, benyttedes til græsning af malkekvæg. Så en gang havde Gunder, som passede kvæget på Bøtø, været i Højet; på tilbagevejen gik hun gjennem skoven for at komme tilbage til sine kreaturer og sin...
Troldene i Stenvængerne ved Frejlev kunde ikke lide Væggerløse kirke, for den ligger så højt, og klokkeklangen lyder vidt omkring, helt over Guldborg sund. Derfor tog de en stor sten og kylede efter den tværs over "Brcden" (af sundet). Men stenen nåede ikke langt nok, den faldt, hvor den ligger endnu, i strandkanten under Radbjærg mark. De fem huller...
IHallerup skov lå der en stor sten, som de kaldte Maren Joppes sten. Maren Joppe hed den kjæmpekvinde på Lolland, som i gamle dage havde taget stenen i sit slyngebånd og kastet den efter Idestrup kirke. Det må ellers have været et dygtigt kvindfolk og et stærkt slyngebånd, for den gang Gjedsergårds nye kostald blev bygget, blev stenen hugget op, og da...
Da jeg gik i skole, blev én af MarebæJcs-drengene syg en gang og lå en otte dages tid; så begyndte han at komme sig igjen, og vi ventede, at nu kom han snart i skole igjen. En af de dage gik en af de andre drenge nede i skoven, og da han tilfældigvis så sig tilbage, så han den syge dreng på skovvejen et stykke bag sig. «Nå, nu er Jens nok kommen op,»...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
