Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
Lille Malet hun stoj ve en Stett å børsted ow flett å baj te Gud: Gid Vejret vild linn, å Solen vild skinn. Klar op, klar op, i Skyen op, den Fattemands Ku kommer bejsend te By, den rig Mands Ku sidder håt i Døj, di letted hend åp mæ Læjter å Stanng, di føør hend hjæm mæ Pivver å Tromm, en goi Kows Sødgrøi i æ Lomm. Jyll. Nanna Reedtz, Bisgård.
Der var en Mand, som lå og brændte Mile der nede ved Pies Tønde, og som han nu lå og brændte Milen om Natten, kom der et Fruentimmer til ham, og hun samler Skjorterne op og skræver sådan imod ham og siger: »Kjender du Ku.flirpen?« Han svarer og siger: »Kj ender du Brand stikken?« og så hugger han dermed en Brand ind imellem Benene af hende. Nu springer...
De war tkw Furrbor, di sæjjlt te Alibåre mæ røøge oel, å så hå di sit e lys, de sæjjlt di ålldtier æter. Så war e jæa awten, di kam åse sæjjlend, å di kam te Logstøer, så wild di rå dæm frø å sæjjl dænd næt, få de de wa så mørk. Ja, di ku sajt sæjjl, få di hådd e la/s å sæjjl æfer. Mæn åænd gang di så kam te 1/yse, så gik e u, å så i de samm så slow;...
A wa såen omentrændt en snes oer, da a kom te å tien o en mende goer i Awsby. Di hååd kon tåiv boen, de wa tåtc twelengdrænge, å di låå ennd i samm kawer som mæ. Jæn næt, a blow wååoen, æ k\kk wa såen omentrændt jæn, tæ»gker a, da seier a tkiv h/s, dæ bræænd hænn o en lelle bouer, dær wår ennd i samm kamer, di bræænd mæ såen en sceer bio skjaer. Da a...
Ku kone, som er barnefødt i Hillersleo sogn, har fortalt, at da præsten S.....i usterhasinge sidste gang prækede i annekssognet Hillerslev kirke, kom der en stor ugle flyvende ud fra begravelsen og vedblev derpå at svæve omkring prasten, der stod på prækestolen, så at han mutte I holde op midt i sin præken og ludo degnen om at jage den ud. Denne prøvede...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
Jens Gleerup til Lundergàrd var en søn af den forrige ejer, Anders Jørgensen Gleerup, f. 1737, d. 1787. Han byggede det nuværende våningshus. Binderne véd at fortælle om ham, hvorledes han levede et meget vildt liv og ofte var mange aftener og nætter i Blokhus for at spille kort hos den der boende kjøbmand (denne kan ikke være nogen anden end Svend...
1 kvægsygen dode kreaturerne i almindelighed tro omgange, d. v. s. den overgik sognet til tre forskjellige tider, dog beholdt nogle lidt tilbage f. eks. i sognefogdens gård i Hårslev oii ku og en kniv. Trangen på smør var så stor, at man i stedet for smør matte bruge molpap. En ko, der havde gjennerogået sygdommen, betaltes med 43 rdl. I Lars Hansens...
Byremse fra Lundø. Der star en 1... i Niels Broes gård, Den bør tillaves, siger Graves. Hvortil tjener l...en? siger Morten. Vi hår den slet et behov, siger Jakob Skov. Det er min gode ven, siger Jens Nielsen. Den er ikke rar, siger Jens Biirkar. Den er ikke ren, siger Jens Holsten. Det er skidt, sagde Lisbet. Det er en god spis', sagde Klemmen Sørensen...
110, Peder Timling kom en gang ind til gjæstgiver Bernth i Holstebro, og der var jo mange folk samlede, de sad og fik sig noget at leve af. Så kom der en fin skrædder fra Skive ind, og han var misfornøjet med alting, det var ikkeo godt nok til ham. Så hvisker Bernth til Per Timling: A, kan du ikke se at få mig den karl ud." Jo, han remmede sig, og så...
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
Dæ wår en kael i Balom, han wå komen te å slå en mawdijæl, mænmæ vile håj han no æt gø^'eret. Han blæw ilivæl dømt te døø, å de blæw hansmoer gråww sæle æwer. Sågek hon te kongen å klawet hend nø, å båj hamsåmendele om, te hend søn måt blyw fri. De låwet kongen hend åse, mæn o dæwd betewgels te hon skuld slå en fæn veer, fra æ soel ståj åp å te dænd gek...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Den sidste nisse, der var i Flojstrup, boede i mange år hos Jorg en Pedersen, siden flyttede han over til Jorgen Andersen, der boede ved siden af. Her gjorde nis nytte med at hjælpe drengen at rage hø ned af høstænget til at fodre kreaturerne med. En dag, da nis således var beskjæftiget med at hjælpe drengen, så den sit snit og gav ham et puf, så at han...
817 Dær vår enn gann enn niann åå re frå Sttet (Stege) yw a låunvæenu a Klendenn tæ. Då ha' såå kam tæ Østre høw, såå såå ha', a høwenn sto påå fire pæle, åá a dær vå' såå månne åå dånnse dær enne. Der kåm såå åsse enn lelle mann yw te ham mæ et bæer i nævenn åå sporde ham a, åni ha'ttc velle dregge en lille tåår vin. Ha' tåw åsse bæere å lo, lessåm ha'...
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
