I det 16. århundrede var der en præst i Dagebøl, der hed hr. Johannes. Han var en vældig jæger og foer fra den ene ø til den anden for at skyde fuglevildt. Når hans bøsse knaldede, sagde man: »Nu klopt hr. Johannes de bibel to!« En gang var han ude på Kogvarf til begravelse. Ved bordet blev han uklar med sin sidemand, og til sidst, glemmende sig selv,...
Til Løjt ved Åbenrå h ører en ø, som kaldes Barsø, og der skal i oldtiden have boet en mægtig viking ved navn Bars, som derfra drev sørøveri i havet til alle sider og skal have været meget frygtet. A. L.
På Osterløgum kirkegård eller i kirken ligger en præst ved navn Dyrhoff begraven, som, da ban skulde skrifte et berygtet fruentimmer, der sad åbenbar bigte (som det kaldtes), af hende således blev overøst med skjældsord og måske også håndgribelige fornærmelser, at han på stedet fik slagtilfælde og døde. a. L.
da.etk.DS_04_0_00949
På Skakkenborg i Møgeltønder hænger et brystbillede af en kvinde, hvis blik gjorde et så voldsomt indtryk på mig, at jeg i flere nætter ikke kunde sove. Fruentimmeret, som førte mig omkring, fortalte, at det var en grevinde, som man kaldte den onde grevinde. Hun var egentlig fra Tyskland. Sin kammerjomfru lod hun binde fast til kaminen og levende brænde,...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
På Drenclerup i Ødis, som i gamle dage skal have været et slot, men nu kun er en almindelig gård, skal der sidde et hoved indmuret oppe på loftet, og det har tilhørt en ridder Adelbrandt osv. Frøken Lem. Siden skal han have følt anger og forbandet sit hoved, som havde udtænkt slig hævn, og skjøndt det mange gange har været begravet, skal det alle tider...
En pige, der tjente på Tanderup, kunde høre Cassius gå op og ned ad trappen, skjøndt der den gang ingen sådan var i nærheden, og skrabe i kornet på loftet med fingrene, da der dog var tørv og intet korn der på loftet. Han havde i levende live altid selv påtaget sig at opmåle korn til fattigfolk for at kunne snyde dem noget fra med uretfærdigt mål. A. L.
Da Polakkerne huserede her, flygtede hvad flygte kunde over til Rømo, Fanø og Sild. En familie i Sønder - Volum vilde også flygte, men før man formodede det, så man fjenden komme farende i strakt galop mod byen. Nu gjaldt det at komme af sted, og i al den angst og forvirring glemtes en lille patteglut i sin vugge. Moderen var fortvivlet og vilde absolut...
Endnu skal sees spor i Trøiborg slotsport af Svenskens falkonetkugler. A. L.
da.etk.DS_04_0_00437
Byen Jerstald (Jersdal) skal have fået sit navn i krigens tid og egentlig hedde .Jægerstald, da de Svenske der skal have haft et skur til deres heste. Ved Skovby ligger en løkke, som kaldes Fredssuk, men den skal egentlig hedde Fredsslut af, at der en gang blev sluttet fred mellem danske og svenske. Emmervad siges at have hedt Jammervad fra et stort...
Tæt ved Løgum kloster er eller rettere har været en temmelig dyb dal, der kaldes Dronningdal, nu er den halvt efterføget med flyvesand. Sagnet fortæller, at dronning Margrete der lå i barselseng og leverede fjenden et stort slag der jævne ved, hvori hun sejrede. Man siger og, at hun lod hestenes sko slå bagvendt på for at narre fjenden. A. L.
En gang var der tvende livslanger, som bad så meget om at beholde livet. »Vel«, sagde kongen, men hvad konge det var, vides ikke, »vil kong Valdemar benåde jer, så skjæuker jeg jer livet«. De blev da, først den ene, så den anden, hensatte i Vordingborg slot på et værelse, hvor Valdemar hver nat huserede. Kl. 12 kom han i sin kongelige dragt med krone og...
På vejen fra Emmervad til Haverslund står den store runesten over en Hajrulfr. Somme siger, at en konge ved navn Rolf skal være der begraven, andre, at den er rejst over en feltherre af dette navn, og at den adskillige gange har været opgravet, da man håbede at finde skatte derunder. A. L.
Det var præsten Jakobæus i Brede, som ved at grave i sin have stødte på en kobberkjedel, hvori fandtes en 30.000 rigsdaler. Men da han ikke lod det anmælde for øvrigheden, men beholdt alt selv, så siges, at der ingen lykke var ved de penge. Jeg har kjendt en af familien, som endnu havde nogle af de fundne pengestykker i eje. a. l.
For mange år tilbage sad nogle folk og morede sig med at fortælle alle slags. Den ene af dem fiskede meget i åen, og han fortalte da: "For et par dage siden, da jeg drev i min båd og stagede mig af sted, traf jeg i vandet på noget, som jeg ved nærmere undersøgelse fandt at være et jærnbundet skrin, som du véd, da du var med", sagde han til sin nabo....
Byen Medolden skal have fået sit navn fra den store skov, hvori den lå: midt i olden. Den ligger en lille mil fra Vesterhavet og er stundom underkastet oversvømmelse. Nu er der intet spor af fordums skov. a. t.
da.etk.DS_03_0_02152
Jerpsted skal komme af: her på sted (plattysk: hier op steds), fordi kirken blev reven ned, eftersom man byggede den, og så sat op på et andet: her på sted. a. l.
To byer i Vedsted sogn, Høglund og Arnitlund, skal have deres navn af en høg og en ørn, som i ældgammel tid havde deres rede i den tætte skov og lå i bestandig fejde om overherredømmet. På det sted, hvor ornen boede, ligger Arnitlund, og hvor høgen havde rede, er Høgelund. Thorsbjærg, nogle udflytterhuse, skal have deres navn fra Thor, til hvem man der...
Vesten for Skjærbæk boede i gammel tid en skrædder, der hver dag bar en kurvfuld jord ud på et sted, hvor havet i flod kunde gå over. Han blev ved dermed, og endelig lagde gavet til ligesom skrædderen, og derved vandt han et stykke land, hvorpå kunde græsses fire far. Nu er det blevet til et stykke land så stort, at vel hundrede får kan græsses der. Men...
Imellem Sølsted og Abel ved Tønder skal der være sunken en pottemand med heste og vogn lige ned i afgrunden. Da det er mosebund, har det formodentlig været i en vældgunge. a. l.
da.etk.DS_03_0_01823
