Da der flere gange var set lys på kong Magnus høj på Kongerslev hede, besluttede tre mæud en aften at følges ad med hver sin spade for måske om muligt at finde en skjult skat i højen, men nu var de enige om, at ingen af dem måtte sige et ord, så længe de gravede ; ti den slags ting skal al tid forrettes under dyb tavshed. De tog nu fat på arbejdet, men i...
På Blendstrup mark ligger lige tæt ved hinanden tre høje, der bærer navnet Trimler høje. På den ene af disse høje var der flere gange bleven set lys brænde. Nu var der to mænd dér i byen ved navn Søren Graver og Søren Folsing, der besluttede at grave i den ved nattetid, da de formodede, at der vel nok måtte ligge en skjult skat begravet der. De blev...
En dag kom der en bjærgmand ind til en kone og bad hende om at folge med ham .... Konen vægrede sig ved det og undskyldte sig så godt, hun kunde. Bjærgmanden vedblev at node hende, "ti," sagde han, "min kone er født af kristelige forældre, men blev af bjærgfolket forbyttet og bjærgtagen, den gang hun var spæd, og derfor kan kun en kristen kvinde forløse...
For omtrent fyrretyve år siden boede der i et hus i EUitshøj skov en kone, der hed Sofie Elisabet. En aften, da hun sad og malkede sine koer, kom der en lille bjærgmand til hende og bad hende om at følge med sig hjem og hjælpe hans kone, der var i barnsnod. Konen, der just var færdig med at malke, fulgte straks med ind i bakken, hvor bjærgmanden boede....
Når et lille barn fødes, må der al tid sørges for, at svøbet bliver hæftet med en stoppenål i steden for enten med bånd eller med knappenål, ti da kan dværgene ikke forbytte barnet. En kone, der ikke havde fulgt dette råd, fandt en dag en grim, skelende unge i vuggen i steden for sit eget lille barn. Den fortvivlede moder gik hen til en nabokone for at...
En karl, der tjente på Refsnæs, var en dag redet ud til Vildmosegård. Da han kom tilbage, var det aften, og just som han kommer til Kjcellingbjcerg, en stor bakke i Nørre-Kongerslev sogn, stod den på fire pæle, og troldfolket dandste lystig om der inde. Karlen holdt nu stille for at se, hvorledes slig en trolddands tog sig ud. Endelig bad han en af...
På en gård ved navn Vasholdt i Vendsyssel plejede bjærgfolket at have tilhold, uden at nogen på gården vidste det, dog undrede konen sig over al den mad, folkene spiste tilmiddag; for der var aldrig så mange grod på bordet, at de jo blev spist. En dag lå kvæghyrden ude på marken ved en lille høj, da der blev ringet til middag. Straks horte han nogen i...
En mand fra Lindet i A^ester sogn kom en aften ridende forbi en høj, der stod på fire pæle, og højfolket dandsede lystig om der inde. Da manden fik øje på dette her, holdt han stille for rigtig at betragte dandsen. Nu kom der en lille mand ud af flokken med et bæger vin i hånden, som han bød manden drikke til brudeparrets ære, ti der var nemlig...
Per Tomme var ungkarl og noget for løjer. Så vilde han gjøre Hans Sur bange, da han gik hjem fra gaden, hvor han havde moret sig med de unge. Han tog så et lagen over sig og kom imod ham. Sur-Hans blev så bange, at han gav sig til at læse sit fadervor, og det gik da sådan: Fadervor, du som er, du som er, du som er, du som er, Jøsse Kristi Kås. Rasmus...
Præsten i Blovstrød siger til en konfirmant: Hvoraf véd du nu, at det er Kristi blod, vi drikker i nadveren? Drengen svarede: Jo, for det kan jeg smage. Præsten vilde jo have haft ham til at nævne indstiftelsesordene. Lærer Bogh, Lillerød.
Når st. Georg korsfæster Gud, og st. Marcus gjenopvækker ham, og st. Jobannes bærer ham, er verdens ende kommen. Nostradamus. Når langfredag falder på 23. april (Georgius dag), 1. påskedag på den 25. april (Marcus dag) og Kristi legemsfest på den 24. juni (St. Hans dag). Det skulde indtræffe 1886. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Der var spøgeri i den ene af OJsgårdene, og ingen vilde være der. Min bedstemoders fader kom så til at bo der. Den første nat han lå i gården, var der sådan en allarm i storstuen, og så rejste han sig og gik hen og lukkede døren op og sagde: "Vil I nu ikke lade os være i Guds og Jesu Kristi navn." Så blev der sådan en tummel op af den skorsten, som den...
En del kvindfolk i T)ommestrup havde været henne at karte. Da de gik hjem, kunde de næppe bunde i den 166 D. Vandets ånder. søle, der var i de dage. Et gammelt og ... . « Josses Kristi kås, hæ æ plads te femden tadere (tatere) inow.» D. Johanse i.
I Dronninglund gik kvindfolkene og plovede og tarsk i laden og mogede. Jeg kan godt buske, at min moder var med til det samme arbejde. De gik altid i skindskjorter både vinter og sommer, men om vinteren var tovet på, og det vendte ind ad til kroppen, om sommeren gik de med skjorter uden tov på. Når nu i hostens tid pigerne gik og bandt op med deres...
As Præst kom kjørende, og lige med et gik Vognen i Stå, Hestene kunde ikke trække den længere. Han havde en Bog, han læste i, men det kunde ikke hjælpe, og han måtte have Hjælp fra Præsten i Barrit. Der blev så tre manet ned på den Made, der ligger snært ved Vejen på højre Hånd fra Palsgård, og der sees endnu tre Tuer ved et Led imellem Kirkholm og...
Nogle Folk fra Davding og Egnen der omkring ved vilde gå til en Legestue, og så ved de bliver mange samlede, kommer de til en Bæk, Krabæk, der løber mellem Davding og Nimdrup, den skulde de over. Så siger de til hverandre: »Havde vi nu haft en Hest at ride over på.« Da står der en Hest nede ved Bækken, og de sidder op at ride. Ved de kommer op, var det...
Når a har malket af, så såre a er færdig, gjør a et kors over kanten af spanden og siger stille: »Jøsse Kristi kås.« Det er a nu bleven vant til, lige fra a var eu bitte tøs, og der er jo ingen, der hverken horer eller ser det. Da a en gang malkede omme ved degnens, mærkede han det dog, og så lo han ad mig. Uglbølle.
En heks sagde til sin pige, en dag før hun gik i by: »Når du kommer floden i kjærnen, skal du sige : En skefuld fra hver gård og to fra æ præstegård.« Men pigen sagde: «En potfuld fra hver og to fra æ præstegård.« Så blev der for mange, og da konen kom bjem, stod hun i fløde til knæerne. Heksene red st. Hans nat på en limstage. De kan også ride på en...
De gamle fortalte, at der hver Kristi Himmelfartsdag gik et par folk ude i Randers fjord ned for Tørring land, men ovre på Rugsø-siden, og glivet ål, og de skulde være druknet begge to en Kristi Himmelfartsdag. Flere har fortalt mig, at de har set dem derovre. De kunde sees, når det var rigtig klar luft, og midt om dagen. søren v. bang, gjerlev.
