Her i Kjærsgård og hele egnen brugte de til belysning en stor bolle som et fad med varm aske i, og deri var sat et mindre fad med tælle og fedt, som deri kunde holde sig smæltet. Så lagde de i det fad en sivvæge, som de antændte. Nogle fremmede havde en nat efter et bryllup ligget i en af de største gårdes storstue. Om morgenen satte de deres kalvespand...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
I J. A. II s. 51 nr. 132 omtales amtsstucn på Lerkenfeldt. Det skal være ammestuen, og således kaldes den dag i dag en middelstor stue i hovedfløjen mellem kjokkenet og herskabslejligheden. Den benyttes nu som spisestue for gartneren og pænere håndværksfolk, der ikke spiser i folkestuen og heller ikke med herskabet. Formodentlig har ammestuen også...
I J. A. II s. 39, nr. 107 omtales Bjærgmanden i Stistrup. Men han boede i Fovluin i den gård, der ligger nord for Kårren. Hans datter er vist nu aftægtskone i gården, der endnu kaldes P>jærregoon. A. P. Lauritsen, Strandby.
da.etk.JAT_02_0_00042
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
Der var en degn i Strandby, der hed Hopp, han var der før Holm. En gang havde han været i by sammen med degnen i Farsø og nogle flere. På hjemvejen gik han i bækken, der er syd for skolen, og som der den gang ingen stenkiste var over. Han blev siddende fast, og de andre savnede ham og råbte: Hopp, Hopp!" Dertil svarede han: Jeg hopper F. i mig alt hvad...
En Furbo kom ind på herredskontoret i Skive. Fuldmægtigen kom busende imod ham: Hvad vil De? Han svarede: Hold hold, mi fåer, a kam sku et får no. Ja, hvad ærende har De her? De hår a sku et glemt. Har de nogle papirer at aflevere? Ja, dem hår a Fanden støde mæ i mi hat, mi fåer. Lauritsen, Strandby.
En lille pige skulde opkaldes efter to gamle folk: Lars og Trine, og så forlangte faderen af præsten, at han skulde døbe hende Latrine. Et barn, der var født 2den juledag, blev kaldt Ane Julie. a. P. Lauritsen.
Den nederste kirkestol i Lovens kirke kaldtes i lang tid Birret Byssels stol. Se nr. 652. A. P. Lauritsen.
Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hinandens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svøbte et forklæde om halsen af den og gav...
Der var en rømningsmand ude fra L,ovens, der giftede sig oppe i Holsten, uagtet hans kone var her hjemme, og kaldte sig Søren, men hed ikke sådan i virkeligheden. Så fik herremanden at vide, hvor han var, og sendte et par mænd derned for at hente ham. Hans nye kone sagde: Søren, Søren, hvad har du dog gjort! og så tog hun en kniv og skar sølvknapperne...
da.etk.JAH_05_0_00239
Her kjørte de forhen meget til Randers med røgede ål. De kjøbte dem saltede af fiskerne og røgede dem selv i et bitte firkantet hus, der lå lidt uden for gården, hvor man endnu somme steder kan se dem. Der var gjærne to gårdmænd i lav om et sådant røghus. For resten var somme skyldt for ikke at være meget redelige med vejningen. De tog dem af saltkarret...
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...
Nar fiskerne ved Hirtshals var komne ud ovei den yderste revle, lagde de sig ned i baden, tog deres hovedtøj af, og bad en stille bøn. En Harboorebo, der var her ovre i besøg, sagde hver aften, lige når han trinede op i sengen : Vorherre gå i seng med mig! Det lagde jeg sådan mærke til, da jeg SOV i samme Stue. Lauritsen. Strandby.
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Ved offer-bryllupper her har brudgommen altid én og tit to ungkarleforere og én eller to brudepiger, ligesom og bruden har sit tilsvarende antal. De gar parvis med hinanden op i kirken lige bag efter brudgom og brud. Bag efter folger en fører og en brudekone for brudgommen og så en forer og brudekone for bruden. Disse er gifte folk, hvorimod hine er...
St. Hans aften skulde de unge have legestue. Når det var blevet mørkt, gik de op på den nærmeste høj, hvor et hjul var stillet op på en stage, og der tændtes da blusset. Så begyndtes opremsningen af de unges navne, par for par, og for hvert råbtes: [Jens Larsens Mads og Per Smeds Maren]! Hej, sikke dejlige blus! og hvis der var et par særlinge, blev de...
Der kommer en fremmed ind til en Furbo, og der i huset var de så omhyggelige for ham. Han skulde blive der om natten, men da han trak af hans klæder, sagde konen: "Do skal et læg di klæ/er få næer te æ baen djæs. Mås, få dæ ku gjår wæ hæld te å wær nå krå; i-ed." Lærer Lauritsen, Strandby.
Min oldefader i Liingård (o: Lidengård, gården ved liden) blev syg en tid før jul, og så en aften siger han til sin kone: "Pas endelig på at være forsigtig med ilden, for a har drømt i nat, at Ilderis brændte. Hun lovede ham det, hun var jo altid forsigtig med ild og lys. Kort efter dode han, og så varede det ikke længe, inden Ilderis brændte. Fæsteren i...
En herre på Gunderupgård var fra Først af kun hestehandler og kom fra Tyskland sammen med to brødre. Hans kone sagde til ham, når hun blev vred på ham: "Du havde ikke andet end en grå kjole og en krikke imellem benene, da du kom til mig." Mange troede, at han var bleven dømt til tugthuset for uredelig handel. Han havde filet hestenes tænder, for at de...
