Gjæstgiveren her i Nordby hans forældre boede i et hus her oppe i byen, og der var altid sådant spøgeri. Naboerne kunde endog høre det rumstere om natten, og konen så somme tider ligesom en skikkelse, når hun skulde ud at malke om aftenen, og der var jo sådan en aliarm der ude. Men der blev aldrig noget opdaget. Der var vel gået noget for sig i krigens...
Ved åen norden for Skjoldager er et lille hul eller pøl, som kaldes Blåengs pøl. Det er overmåde dybt, og der skal den danske krigskasse, som befandt sig på Gram, være nedsænket og endnu stå. Det skete 1613, da Polakkerne og Svenskerne førte krig, og Polakkerne var her i egnen. N. Brix.
Lige til nord for Hvejlundhøj er der en 22 eller 24 runde huller i jorden, og der har min oldemoder og andre gamle folk fortalt af, at folkene boede ude i krigens tid. De gravede dem ned i jorden og havde deres ting og kreaturer forvart i de huller. De ligger ud i én række. Folkene her i Vrenderup boede den gang i en samlet by, men der var jo ikke svar...
Nede i vor toft, som kaldes Esketoft, for det der gror temmelig store eske i den, der var en, som var hul. Så i sveuskekrigen var der en lille pige, som hed Mette, og hun søgte tilflugt der i det træ og sad og omkom. Endelig faudt de hende i esken. Folk har brugt meget at lade navne blive ved i familien, de blev ved at forplante sig, og for en 20. 30 år...
Inde i Duelund skov i Sjørslev, ikke langt fra gården, viste en mand mig rester af en egestovne, hvor en svensk krigsfange havde hugget sin hånd af. Vi kom der forbi, og så viste manden mig stedet. De fanger var tvungne til at sætte favntiæ der under stærkt opsyn. Her har også været svenske krigsfanger anbragte til at hugge skoven om, måske det var fra...
To konger havde krig med hinanden. Den ene boede i Randbøl og hed Ran, den anden boede i Amelund og hed Amlet. Amlets folk huggede grene af træerne og tog dem med, så det så ud som en vandrende skov. Kong Ran tabte, og han selv ligger i en høj på kirkegården lige nord for kirken, men hans folk er jordede i de mange høje, der er lige norden for Randbøl....
Der stod en kobberkjedel i en fiskedam ved Sindinggård. De mente, at den var gravet ned i den gamle krig (svenskekrigen), og folk var jo sikre på, der var penge i den. De havde jo rykket i den, men kunde ikke bjærge den i land, og havde blot rykket øret af den. Det øre hængte i Nyby skole, den gang min mand gik i skole der. kirsten marie fred eriks...
Nord for Viby, Udby sogn, lå en lang række store sten, hvor der viste sig lys ved nattetide, og der mentes, at penge var nedgravede her i krigens tid. Men herude gik gårdmand Jørgen Larsen tit om natten og gravede, ti det var hans mark, hvori stenen lå. Om natten fandt han da pengene, der lå under stenen, men om dagen blev stenen kjørt bort. Jørgen havde...
De fortalte, at de begyndte fra først af at bygge på Ovsted kirke ude vesten for Ejer, men de kunde aldrig få den bygget op. Så lærte én dem det med de to stude. Der har været en tornebanke, hvor kirken nu står. Den blev da fuldført. Tårnet på kirken har været så højt, at det kunde sees ude på havet og var som et sømærke. I krigens tid snakkede de om, at...
Onsbjærg kirkes våbenhus blev i den engelske krig brugt til krudtkammer, og man gik da ind i kirken gjennem tårnet. Den mand, der vogtede krudtet, boede i et lille hus neden for kirken. pastor meulencracht, onsbjærc.
Præsten Sølling i Grindsted var en meget ugudelig mand. Han ejede kirken, og da den var blytækket, og han mente at kunne gjøre en god forretning dermed, lod han blyet tage af og solgte det. Det var i krigens tid, da vi havde brug for mange kugler, og blyet skulde netop bruges dertil. Først fragtedes det til Vejle, og derefter kom det i et skib og skulde...
Gamle Morten Bi i Hedensted fortæller efter gammel læsning at dronning Thyra havde krig med en konge, der havde sin bolig ved Hvirring kirke. Hendes kjæmpekvinde tog da en sten i slyngen og kastede derned fra Langeskov kirke og efter Hvirring kirke, men slyngen og stenen, der var så stor som et hus, faldt i Havrum sø. n. a. ammentorp.
Lange-Terkel boede i Sjøring og ofrede til Tor på Torshøj. Deraf kommer navnet Torsted. Han kom i krig med en anden konge, der ofrede til Balder, men Lange-Terkel vandt. Af Balder kommer Baldcrum. else og maren dissing, skallercp.
En gammel kone i Give kunde se meget. Hun kunde se ligskarer og fortælle, at det og det lig kom fra den og den vej, og kunde kjende hestene. De fleste skulde nu også om ved hendes hus, når de skulde til kirkegården. Hun så også Tyskerne komme til Give, men nu bag efter har hun set andre soldater, der var i helt andre uniformer, og hun er vis på, at der...
Gamle folk påstår, at når de var gåede over Kloster hede om aftenen, så havde de hørt en forfærdelig dundren og bragen der ude, og så var der kommet en masse folk både kjørende og gående, men lige med ét kunde det blive borte. Man troede, at det var forvarsel for en krig, som skulde holdes der ude. Nu begynder man at tale om, at det er forvarsel for de...
I 1863 var der en dreng i en gård i Humlum, der kom hjem og var helt fortumlet og sær. De vilde have at vide, hvad der var i vejen med ham. «Ja, I skulde lige have set det, a har set,» sagde han. Så fortalte han, at han havde set en masse krigsfolk marschere oppe på Humlum landevej. Kort etter udbrød krigen. Lærer Søe, Gudum.
Året for 1864 så en mand fra Kragelund en aften, han var gået ud, en hel hær soldater kæmpe i luften. Synet forsvandt lidt efter lidt. Manden troer, det var et forvarsel for krigen i 1864. J. Jensen, Refshalegård.
A gik en gang fra Norre-Palsgård til Lille-Hedegård i Oudum. Da a kom sønden æ bakke på noget hoj mark, så a en mængde vogne, ja, der var i snesevis, og de stod formelig i gader, og nogle var skudt ind under de andre. A kunde se både hamler og stjærte og vognhjul. Men så blev a så vild, te a gik en halv mil af min vej. Det var i 1860, a så det, og det...
Grå-Iver vilde hen og besøge en moster, der boede på Hygum mark. Så skulde han over en vej, som gik her efter Jelling, og der stod han stille så længe, f5r han kom over den vej; folk kunde se, han blev der standende, og de kunde ikke forstå, hvad han stod der efter. Ved de så kom til ham, spurgte de ham om årsagen. «Kunde I ikke selv se, hvad det var?»...
I krigens tid sad jeg og en pige en aften ene, jeg sad og læste, og hun sad og spandt. Mens vi således sad, hver ved sit arbejde, hørte vi begge på én gang lyden af en tromme. Jeg gik hen til vinduet for at se, om der var noget, men der var ingen ting at se. Jeg vilde have været ud, men det måtte jeg ikke for pigen, for hun var bange; men vi kunde...
