31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: krig Place of Narration: Linde
En vægter i Randers lagde mærke til, at hver gang han på sin runde kom til en vis port, satte hans hund sig på bagbenene og tudede. Så var der én, der sagde til ham, at når hunden sådan tudede, randt der vand af dens øjne, og hvis han tog noget af det og smurte på sine egne øjne, vilde han komme til at se det samme, som hunden så. Han gjorde dette, men...
da.etk.DS_05_0_01941
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Når man ser en komet, vil det give krig. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_00491
I Adeleng, Hylderslev v. Varde har folk undertiden hørt ligesom kanonskud. Man troede derfor under krigen 48—50, at der vilde komme til at stå et slag der. h. M. I.
da.etk.DS_02_J_00379
Efter godt fiskeri kommer krig og dyrtid. A. P.
da.etk.JAT_03_0_01252
I Ardal Bakker i Nørre-Nissum har der i gamle Dage stået en stor Krig. Testrup Højskole. Nørre-Nissum S., Skodborg H.
da.etk.DSnr_04_0_00081
Skandsen på Lilleøre er opkastet i sidste krig før 1758. A. Pedersen.
da.etk.DS_04_0_00226
Træet i Viborg so er allerede kommet, og når det bliver så stort, at Tyrken kan binde hans hest ved det i solandingen, skal det gå los med krigen. Vinkel.
da.etk.DS_02_G_00350
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
da.etk.JAT_03_0_01278
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161