Hen i foråret skulde karlene et par dage sidde inde og sno hanimelrebe og buggjorde og hestepuder af sivier, inden de skulde ud på arbejde. En måtte ikke kjobe reb, og til at binde hovederne i brugte de klover, vi fik dem i noget krat i Riskrog her vesten for åen. A hug også tøjrepæle der i det krat og fik 5 skilling for en snes. Vi lavede meget salgbind...
Der var ulve i gammel tid, og da skulde vogsne folk være hjorder, børn kunde ikke passe på ulvene. I Påbøl havde de jo så mange får, og så skulde et par vogsne mennesker gå og passe dem. Om morgenen de drev ud, havde de et krumt horn at blæse i, og så kom folk med deres får, og nu tog hjorderne til mark med dem. De passede dem jo sa godt de kunde, men...
De havde en gammel degn i Ormne, der hed Fogh, og han fulgte med præsten her ned til tjeneste, for vi havde jo ingen degn. Hans kone var så fed og så tyk, og han vilde gjærne tigge en snes æg til hende eller en kylling. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
En kunde blot få 5, 6 daler for en tidligbærende ko eller et føl. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
For at spare på lysningen fik vi hvert år et læs lyseklyne oppe fra Omme, og dem sad min moder og spandt ved mangen morgen, og om aftenen arbejdede vi Også ved dem. Kristen Nielsen Hulmose. Hoven.
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
De her gårde i Hulmose har aldrig gjort hove. I Dyrvig har der i gammel tid været en forfærdelig rig mand, der havde faret til søs, og han ejede det meste af Dyrvig og en hel del mere jordegods også i Ogslund. Noget af Hoven har gjort hove til Juli in g sk olm, og noget til Lundenæs. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
Der var sådan en sær herrremand på Lundenæs en gang, ja, det var ret en sær tondte knægt. En gang så han en mus, der løb ind i hans lade. Karlene var netop ikke hjemme, men da så andenkarlen kom, satte han ham til at kaste en stor grøft runden om laden, han vilde ikke have de mus til at gå derind. Karlen lydde ham altid og gav sig til at grave, men da...
Min oldefader kunde huske, der var kvægpest, og mændene gik sammen og holdt bøn til Vorherre for den. Men der gik jo grov mange kreaturer til. Der har været en lille høj på vor kirkegård, og der er sagt for mig, at den er fra den tid, der var pest. Krisen Nielsen Hulmose, Hoven. Manden sammenblander her de to slags pest med hinanden. Højen på kirkegården...
En gammel smed i Ørbcek fortalte, at han kunde huske, de brugte træskjærer i plovene. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
da.etk.JAH_01_0_00198
Det var to mænd fra Assing, der forst begyndte at svie heden af og dyrke den, og det var så grysseligt. som de avlede, især rug. De såede rug hvert andet år og gjær (o: spærgel) hvert andet. Folk kom langvejs fra for at se på deres avl. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
Min oldefader er opfødt her i sognet. Han holdt først skole en tre år, men så kom han i tanker om at tage over til Fyen og Tåsinge om vinteren at tærske. Der var han i 7 år hos en præst, som også var noget klog. Så var det en gang deres hestetøj var blevet stjålet, en morgen kommer karlen ad marken og vil plove, og da er det væk. Så kommer han hjem og...
Der ligger en stor toppet høj her nord på, der kaldes Hvisdalshøj. Der boede en bjærgmand i. Mads Åonderby i Borris har fortalt, at han har set et lys stå og brænde på den høj. Kristen Nielsen Hulrnose, Hoven.
da.etk.DS_01_0_01148
Fra Store-Ring præstegård og til et krat på Høver mark går to piger med en balje imellem dem, hvori der står et lys. Den ene af pigerne har omkommet sit barn og begravet det nede i krattet. jens smed, jævncyde.
Min Moders Fader boede i Lovrup, Gjørding Sogn, og hed Bennet Pedersen. En Gang havde han været i Fitting, Vorbasse Sogn, og det blev Aften, inden han kom på Hjemvejen. Da han havde gået et Par Mil og var kommen forbi Gjerklint, skulde han gjennem et Krat i Holsted Sogn, og lav han nu går der, da er der noget stort noget, der rejser sig midt i Krattet,...
Tømmeret i Lindknud Kirke er groet i Bøgeskov syd for Lindknud, hvor der endnu er et større Krat. A. P. Lustrup, Lindknud. Lindknud S., Malt H.
Min Moder var med nogle andre Piger oppe i Krattet at plukke Linninger (en Slags Bær). Der fandt hun en stor Bunke Hugorme, og der imellem var en hvid; det var jo en Hugormekonge. Pigerne blev bange Og løb derfra. Elise Marie Fred. Andersen, Dokkedal.
Der var en mand, som havde en slem tådpine. Så var der en klog kone, som flyede ham en seddel, han skulde putte i ilden, men der måtte ingen se det. Lige som inauden var ved at putte seddelen i ilden, kom hans søster og så det. Men så blev der og sådan et spektakel, det var, som man kjørte heu foi vinduerne med et stort læs krat. S. J.
Vejen fra Hobro til klejtrup fører gjennem Trinderup krat, og i dette krat sidder en hvid dame og giver et barn bryst. Bønder, der kommer sent hjem fra Randers, har set det, og kjører da rask til og siger ikke et ord. Mange har set det, men holder ikke af at tale om det. a. chr. b.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
