Der skal have ligget en Herregård i Skarrild, hvor nu Kragelund Dam er, og den hed Kragelund. Den sank, fordi de bespottede Præsten. Der blev foregivet for ham, at Herremanden var bleven syg, og så blev Præsten hentet til ham for at berette ham, men da var det et Svin, der var bleven sådan udstafferet og lagt i Sengen. Nu sank Gården. Niels Kragelund,...
da.etk.DSnr_03_0_00688
Biskop Kochs Bedstefader var Præst i Døstrup i Sønderjylland. Der havde de to Klokker i Kirken, en stor og en lille. Med den store blev der ringet ved Begravelser, når det var en mere formående Mand, der blev jordet, men med den lille, når det var Bern og fattige Folk. Det kunde Præsten ikke lide, men det var nu en Gang Skik, og han kunde ikke ændre...
Til Jyske Folkeminder IV Nr. 426 tilføjes, som der udeladt: Det tykte Eva var kjønt, og så vilde hun og gjærne have Skjæg lige sådan. Men da hun skulde nu til at smøre sig selv, kom der en Hund i det samme, og da hun vil til at slå efter den, kom Dyndet et uheldigt Sted, og så fik hun Skj ægget der. Markus Hansen, Arnborg.
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Fra Store-Ring præstegård og til et krat på Høver mark går to piger med en balje imellem dem, hvori der står et lys. Den ene af pigerne har omkommet sit barn og begravet det nede i krattet. jens smed, jævncyde.
Min Moders Fader boede i Lovrup, Gjørding Sogn, og hed Bennet Pedersen. En Gang havde han været i Fitting, Vorbasse Sogn, og det blev Aften, inden han kom på Hjemvejen. Da han havde gået et Par Mil og var kommen forbi Gjerklint, skulde han gjennem et Krat i Holsted Sogn, og lav han nu går der, da er der noget stort noget, der rejser sig midt i Krattet,...
Tømmeret i Lindknud Kirke er groet i Bøgeskov syd for Lindknud, hvor der endnu er et større Krat. A. P. Lustrup, Lindknud. Lindknud S., Malt H.
Min Moder var med nogle andre Piger oppe i Krattet at plukke Linninger (en Slags Bær). Der fandt hun en stor Bunke Hugorme, og der imellem var en hvid; det var jo en Hugormekonge. Pigerne blev bange Og løb derfra. Elise Marie Fred. Andersen, Dokkedal.
Der var en mand, som havde en slem tådpine. Så var der en klog kone, som flyede ham en seddel, han skulde putte i ilden, men der måtte ingen se det. Lige som inauden var ved at putte seddelen i ilden, kom hans søster og så det. Men så blev der og sådan et spektakel, det var, som man kjørte heu foi vinduerne med et stort læs krat. S. J.
Vejen fra Hobro til klejtrup fører gjennem Trinderup krat, og i dette krat sidder en hvid dame og giver et barn bryst. Bønder, der kommer sent hjem fra Randers, har set det, og kjører da rask til og siger ikke et ord. Mange har set det, men holder ikke af at tale om det. a. chr. b.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
Østervelling skov var forhen kun et lille krat. Vi kunde stå på en lille høj og overse hele skoven, og nu er det groet op til stor skov. kristen andersen, vore.
Der har i mands minde været sammenhængende skov fra den nuværende Klosterskov til Høgholt i Hørmested sogn mod nord og mod vest til Linderumgård, Hele vejen osten for kirken findes jævnlig krat endnu i lavningerne. Skoven har formodentlig gået helt oster ud til havet. Bjørnemosen i Hørmested syd for Høgholt har også hørt til den skov. johanne marie...
Tømmeret i Kjærby kirke er skovet i Dyrby krat. niels svendsen, kjærby.
Tømmeret i Ørum kirke er hugget i krattet her sønden for vor mark, hvor der nu kun er småpurl på 4, 5 alens højde. Det kaldes Ørum krat. ane marie kristensdatter, ørum.
Udenfor Ebberup by boede trolden og hans kone i et krat, under jorden. Der borte man ham altid, når det tordnede, råbe: "Lusse, kom hjem, det dundrer!* Ch. K.
Ned for Ole Broes hængte kræmmeren. Han lå pi knæene, da de fandt ham. Han havde været inde i Fuldbro mølle og nogle fra Ydiny havde set, at de slæbte ham ned i krattet Noget galt. er der endnu der nede. R. R. Randløv, Tåniog. Se forøvrigt mere herom i J. A. V 481-484.
Jens Knob og Kyvling-Søren ... De holdt vagt ved huset, men han kom lige godt hver aften til konen og levede sådan et halvt år, uden at de vidste, hvor han var. De blev til sidst grebne oppe i en stor ornerede i Længe krat ned imod Hegnæs. De havde også en kule ned i jorden. Jens Jakobsen, N.-Vissing.
Hen i foråret skulde karlene et par dage sidde inde og sno hanimelrebe og buggjorde og hestepuder af sivier, inden de skulde ud på arbejde. En måtte ikke kjobe reb, og til at binde hovederne i brugte de klover, vi fik dem i noget krat i Riskrog her vesten for åen. A hug også tøjrepæle der i det krat og fik 5 skilling for en snes. Vi lavede meget salgbind...
