259 datasets found
Danish Keywords: kram Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Det er godt bras: vrags kram, om træsko; halon var brå lang: dygtig lang; vor skruk og alle vore kyllinger. Ersted.
da.etk.JAT_06_0_01025
Lange-Grcte havde fået fat i én og vilde slå den ihjel. Ja, den klagede sig jo ynkelig. A det var ikke noget, sagde hun, det var ikke mere end et loppestik. Kram Långdreng var også i lag med én, men han blev ham for stærk, og han bankede Kristen dygtig af. Thomas Andba>k, Lem.
da.etk.JAT_05_0_00328
Lars her i byen er en underlig fyr. Når han lægger tojet på hans stude, så rejser de halen i vejret, folde kjender ham og kan have hans kram. Så tager han tojet af og trækker dem ind igjen, idet han siger: >Hvordan vilde det gå, hvis 1 var ved en anden mand? så gik det jo ravgalt”. Sådan bliver de fri for at bestille noget. Knud Jørgensen, Nørbeg.
En gårdmand her i Nørhede havde forgivet sin aftægtskone og sad i arrest et helt år; men de gik ham det ikke på. Han red hjem på hans kjæp hver nat. Han skal også have slået en kræmmer ihjel fra Harsel (o: Harsyssel) og taget hans penge. Men han grov hans kram ned, og det er siden plovet op. Jens Povlsen. Rødding.
I en stor dal mellem Lerkenfeldt og Svingetbjærg har folk tit set lys ved en stor sten, og en sort hund ligge på stenen. Folk turde ikke komme der forbi, og a har tit hørt sige, at det var et vanskeligt sted at komme omkring. Det blev fortalt fra gammel tid, at en kræmmer var bleven slået ihjel der, og morderne havde så taget hans kram. Han havde en stor...
I en gård i Besser slog de en Jøde ihjel og begrov ham ude i loen, men kunde nu ikke være der for spøgeri. Så måtte de have ham gravet op igjen og kjørte ham nu ned til havet og druknede ham der. De havde der i gården så meget lærred og alenkram bag efter. Mette Joh. Sørensdatter, Pilemark.
Toldforvalter Jahnsen fra Skanderborg havde nøje fortegnelse over alle kræmmerne i hele herredet i hans lommebog, og så vidt a kjendte krørumerne, havde han dem hveren. Ved nogle navne havde han en prik, ved andre to. En prik foran navnet betod, at kræmmeren gjemte sit kram til oster fra hans hjem, og prik bagved betod, at det var til vester. Ved én fra...
da.etk.JAH_05_0_00188
En Kræmmer kommer til Jens Langkniv i en Skov, og han kan jo kjende ham. »Nu kan du lige så godt få mit Kram,« siger Kræmmeren, og så løser han det af sig og vil hænge det på Jens. Han er også villig nok til at tage det. Så tager Kræmmeren hans Kjæp og trækker ham en over Benene, så han stegler omkuld. »Nu begynder a at komme mig,« siger han, »men...
da.etk.DSnr_04_0_00954
Der er en Høj østen for Hjørring, lige norden for den østre Plantage, den kaldes Femhøj. Den var der Bjærgtrolde i, og Folk så mange Gange om Aftenen, at Højen stod på en 6, 8 Støtter, og Troldene de dandsede derinde. Så kommer en af deher Bjærgfolk til at snakke med en Mand fra Hjørring en Aften og siger til ham: »I Morgen flytter vi.« — »Hvad for...
da.etk.DSnr_01_0_00901
For nogle år tilbage boede der en præst i Haverslev, som hed Rafn, men de kalder ham altid hr. Rafn, hvilket er sært nok, da de andre præster ikke får dette hr. med i daglig tale. Man sagde også, at han var den næstbedste præst i Danmark. Han vilde have en ny vej anlagt til kirken, og den skulde gå gjennem nogle høje. Men ingen mennesker turde grave i...
I en sande, som ligger i Kragelund sogn, har der aldrig været rigtig fat, det kan jeg sige med sandhed; jeg har hort meget fortælle derom, men nu hår jeg selv provet det. Det var en aften sildig hen imod midnat, jeg gik der igjennem, da ser jeg foran mig på stien en stor sort hund komme mig i mode, min hund lob foran mig. Da den havde lugtet til den...
da.etk.DS_02_H_00209
Kristen Sondergård i Dragstrup satte sig en aften i landevejsgrøften og vilde hvile sig. Som han sad allerbedst, nærmede der sig en hel masse dværge eller aisser og gjorde tegn til at ville omringe ham. Så fik han endelig munden på gled og råbte: "I Vorherres Jesu navn, hvad vil I kram mig'?" Så forsvandt de. Jebjærg højskole.
da.etk.DS_01_0_00207
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
da.etk.JAT_06_0_01280
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
da.etk.JAT_06_0_01086
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
da.etk.JAT_06_0_00853
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
da.etk.JAT_06_0_00342
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
da.etk.JAT_06_0_00248
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...