168 datasets found
Danish Keywords: krage Place of Narration: Hejls
Når mæsken slåes i karret, må der kommes brændegløder deri, for at ingen skal gjøre øllet skade ved at se deri med onde øjne. Det er heller ikke godt at kjærne smør eller bage bro i, når nogen, navnlig fruentimmer skulde komme, der ikke er til at lide på. M. G. Krag.
For at beskytte hørsæden på marken sattes kviste hist og her, ligesom og ved begge sider afhusdøren, for at ikke de små børn skulde blive ombyttede med skiftninger eller anden ulykke ske. M. G. Krag.
Den suppe, der er kogt på en krage, skal være god og virksom mod gigt og værk i ryg og lænder. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.DS_04_0_01897
Nogle siger, at Svend Grade blev slået ihjel i Kragelund skov af en bonde med en økse. Han var uudrendt og vilde skjule sig i skoven, og da er der en mand, som er ved at hugge træer om, han kjender kongen og siger: »Du er jo kongen«. Nej, han var ikke. Jo, det var nu bestemt, og så slog han ham ihjel. Søren Jørgensen, Engesvang.
Du har vel nok hørt sige af én, de kaldte GralKragen i Pi'tbij; han var sådan ligesom lidt -.et. I hm -a en middagsstund en ellekjælling, der sad på en kor-vej med et barn pa skjødet, men det var ikke bendes eget; del var >;t, hun havde stjålet, og Kragen kjendte bårne! og vidste, bvia det var, og han tog det fra hende igjen og har tiet bjero. Karen...
Der var en præst i Søndersø, der hed Krag, og han havde mange børn, men også mange processer med forskjellige omkring i egnen. Oberst Holsten til Dallund havde en gang sagt, at han nok skulde rydde den kragerede, og så kom han en dag kjørende ad vejen til Vejerslev, da der kom en karl gående og keg ind i vognen til ham. Holsten var meget for at snakke og...
Hans Nielsen Croriborg. I hans første enibedsår forårsagede beboernes uvilje mod skolevæsenets organisation og skolens reparation ham adskillige bryderier, da bønderne vedtog ikke at ville pløje eller kjøre for ham, beskyldte ham for partiskhed og for at undervise enkelte børn mindre godt end andre, ja, kom undertiden i hele flokke hen' til skolen for at...
Under nytårsny må den, som vil se lidt ind i fremtiden, stiltiende gå ud og slå op i en salmebog, da vil salmens indhold angive livets kommende vilkår. M. G. Krag.
Når et æbletræ nytårsaften rystes godt især med disse ord: “Fryd dig, mit træ, Gud give dig og mig et godt nytår”, så vil det nok hære rigelig frugt. Man siger: “Fryd dig mit baum . . .”, hvilket tyder på, at denne overtro er kommen sydfra. M. G. Krag.
Nytårsaften slåes æggehvide i et glas vand. hvorved fremkommer, når det har stået natten over. en figur, der betegner en ung piges tilkommende skjæbne. M. G. Krag.
Ved pintse brugte man at meje busene eller udsmykke dem med grønt. Lange bøgegrene blev satte ved begge sider af dørene, og småkviste indstukne ved lofter, vinduer og bylder. På gulvene strøedes der engblommer og grønne blade. M.G.Krag.
da.etk.JAT_04_0_00045
Hører man først en skræbendo vibe, vil man komme til at græde meget det år. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01085
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: “Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore”, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
da.etk.JAT_01_0_00025
På æ Krag Bakke var der en ulvegrav, og oppe osten for vejrmøllen var der en. Men nu er de fyldte. Man lagde vippelad derud og store kjodstumper på æ udre af ladet. Så vippede ulfen ned, når de kom. Det er godt 100 år siden, da tog to ulve hver i en ende af en kvie lige her uden for byen og rev den så tvært over og tog hver det halve og rejste med. I...
da.etk.JAH_01_0_00364
Konen med den sorte Hue havde gravet en Skat ned i Pileskoven ved Siden af Huset. Sådan kaldes Jorden, for det der i gamle Dage har været en Pileskov der. Lars Helveg i Nordlunde havde været ovre ved hans Søster, som boede ved Siden af, og hørte da en Lyd eller Klang, som om det smækkede Skilling på Skilling. Så gik han derhen og kunde se, Skillingerne...
da.etk.DSnr_05_0_00546
Hvor Krage Sø i Haderup er, der har ligget en Gård, som er sunken. Beboerne bespottede æ Præst og æ Lærdom. Så lagde de en slagtet So i Sengen. Mange Veje støder sammen ved Søen fra alle Kanter. Madam Jensen, Timring Skole. Haderup S., Ginding H.
da.etk.DSnr_03_0_00686
Hvor Krag Sø i Haderup Sogn nu er, der har en Gang stået en Gård, som er sunken, fordi Beboerne i den bespottede æ Præst og æ Lærdom. De havde slagtet en So og lagt den i en Seng og sendte så Bud efter Præsten, at han skulde komme og berette den. Præsten forbandede så Gården og skyndte sig derfra o. s. v. Der støder mange Veje sammen ved Søen fra alle...
da.etk.DSnr_03_0_00685
Når en Krage sætter sig på Kirketårnet og skriger, da vil der snart dø et Menneske i Sognet, og det vil komme fra den Side, hvorhen Kragen vender Rumpen. Da Kirkerne byggedes, blev der nedgravet et levende Dyr under dem. Somme Steder er det en So, andre Steder et Lam, en hvid Hest eller en Hane. Når én i Sognet skal dø, kan man se dette Dyr bringe Bud...
da.etk.DSnr_02_H_00009
Gale-Kragen så Ellekj ællingen med Barnet. Jørgen Podemand så to Ellekj ællinger i Lunden ved Gjesinggård. »Mæn a fæk Fanden tá-mæ Bien å måt te å a Stæj.« Karen Marie Rasmussen, Linde.
da.etk.DSnr_02_A_00011