Når krager i flok om vinteren sidder sammenkrøbne inde i byerne, får vi stærkt snefog med vind fra den side, de vender halen imod. Chr. Weiss.
Det betyder ondt vejr, uår uglen siger: kryb bid, kryb bid! Andre siger: godt vejr. Sjælland. Chr. Weiss.
Når kragerne samles i flokke, og man horer skovduen, er det tegn på godt vejr. A. II. Povlsen,
Når man hører kragen på fastende hjærte, Til man få ubehagelige tidender i dagens lob. Det er værst skjærtorsdag morgen. Derfor må ingen gå ud af huset skjærtorsdag uden at have nydt noget. Tag dig i agt, at skjærtorsdagskragen ikke skal kra' dig, eller: Man skulde tro, at skjærtorsdagskragen havde kra'et (gjækket) dig, hører man. Præstø-egn. Chr. W.
da.etk.JAT_03_0_01083
En krage må skydes bag fra. ti ellers kan den af sine fjer danne et panser, sa at haglene ej trænger igjennem.
Når rugen pintsedag kan skjule en krage, far man et fragtbart ar. V. Fmisbøl.
Sølvtøjet, der fandtes i Gjærdet ved Kraggården, blev indsendt så nær som en Kjæde, hvorpå stod Navnet Hans Krag. Mesinge S., Bjærge H. Anders Kr. Kristiansens Moder, Torup.
Lars Guldsmed i Perrishware han skød krager i Hune kirke, men så blev kragerne for eftertiden så nederdrægtige til at hugge øjnene ud på hans lam. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Den 1. Maj såvel som st. Hans dag må ingen bede om mælk eller om at låne noget af andre, da sådant medfører uheld og fortræd. M. G. Krag.
En mand sad og barberede sig. Da kom drengen imens til at læse i en bog, der lå på bordet, og så kom der en hel masse krager ind på gulvet. Manden skyndte sig nu ud eftev nogle gryu at strø for dem og læste så tilbage det, drengen havde læst, og gav ham dernæst et par gode lussinger. iver Larsen, Egtved.
Udenfor et hus var en stenhøj. Her så husmandens soster en gang en kone sidde og svøbe et lille barn. En anden gang fandt hun et foi klæde fuldt af sølv på højen, men da hun vilde bære det ind, og der i det samme kom en krage efter hende, smed hun det igjen og skyndte sig ind. Hendes broder gik straks ud for at hente sølvet, men da var det borte. y....
Forskjellige udtryk for at slå en kuldbøtte. At stinke på hovedet (Falster); at stejle en krage; at stinke halehoved; at stejle en boekrage (Lolland); at slå en hookrage (Bågø); at stinke håålhoo (Falster); at skyde en krage.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
Når man ubemærket ser ind ad et vindue nytårsaften, viser det sig, hvo der af husets familie skal do inden årets omgang, ti den pågjældende er da uden hoved. M. G. Krag.
Fastelavnsriden og -loben er her næsten aldeles gået af brug. Ikkun ser man nogle enkelte fattige børn vandre udstafferede omkring i håb om, at nogen vil give dem en skilling for den glæde at se dem. I enkelte gårde fornoje tjenestefolkene sig ved at ituslå en lerpotte, der er sat på en stang, og som de må opsøge med tilbundne øjne. M. G, Krag.
Når ravnen skriger flyvende, får vi regn. .Jørg. II.
Når rugen er sa høj. te den kan skjule en lærke ved majdag og en krage ved pintse, så kan den blive god. Postbud Pedersen, Fredericia.
Kromanden i Kragelund var en søndag i Kragelund kirke, men faldt jo i søvn under prædikenen. Præsten var en dygtig taler, og han havde den skik at slå i stolen, når der kom nogle ret vigtige ord. Idet han nu slog igjen, vågner kromanden op og siger: "Så for S____, nu gik der et af mine glas!" E. T. K.
Imens Hr. Hans Wissing var Præst i Højen, havde de en Degn der, som ikke var særlig god til at synge i Kirken, og så var der to Mænd i Byen, som vilde tage Stemmen fra ham, når de var i Kirken, og de var nu begge flinke Kirkegjængere. Den ene kaldte de Krag'-Bertel, men hans Navn var nok egentlig Bertel Krag, og den anden var Ole Smed. Så gik det sådan,...
