Der skulde en kraftig karl til at kyle ploven nar de skulde vende ved agerenderne. Niels Frandsen, Vore.
En Præst på Sejrø havde Besøg af en Student, og da de en Aften gik neden for Byen, så Præsten, at Knoldebjærg stod på fire Pæle. Han spurgte Studenten, om han kunde se det, men han sagde nej. Så vendte Præsten Ryggen til Bakken og bad så Studenten træde på hans højre Fod og se ud over hans venstre Skulder. Han gjorde, som Præsten sagde, og kunde da se...
I Darum-Hunderup lader det ikke til, at man har kjendt rationalistiske Præster. P. K. har fortalt om en Pastor Jakobsen, der var en god Type på de gamle kraftige Præster, som både legemlig og åndelig svarede til Benævnelsen Wo Fåer. Han var stor og svær og så stærk, at det skulde nok mærkes, når han satte sin Hånd på et Kornlæs. Han var meget bestemt og...
Pastor Fangel i Gudum havde før været en rank, kraftig mand, men blev en elendig krøbling, og han fik sit knæk ved en gjenganger, der viste sig som en hvid skikkelse oppe på kirkegården. krjstian pedersen, gjerding.
En kone sagde til nabokonen: Hvad skal jert barn hedde? Ja, det havde de da ikke bestemt endnu. Da er det ellers på tide, for det skal jo dobes i morgen. Ja, I finder nok på et navn. Det 6kal da ikke hedde Frederik, for det navn har Vorherre mærket for jer. I har jo haft én, der har haft det navn. Ja, mon det kan gjøre noget? I har jo én, der...
Når der er orm i håret, og det lober af. sa skal en, Når månen or i opgang, sta og se ud ad vinduet, og i det samme en ser op efter manen klippe alle uderenderne af båret, så skal det give sig til at gro ret kraftig.
Man fortæller spottende folgende: Ude i Gråmose, Torning sogn, tærsker man lyngen, før man giver kreaturerne den. da den ellers er for kraftig. Alle bymændene har kun én skjorte tilfælles, og når en af dem skal fra by, får han skjorten. Et forår meget tidlig lukkede en af bymændene hans kreaturer ud og sagde til dem i det samme: Ja, a kan intet græs se,...
Der boede en Kjæmpe på Hindsholmen, og han var stærk og kraftig. Så satte han Væddemål med en anden Trold om at slå Norup Kirke ned med en Sten, som han vilde smide efter den. Men han havde dog ikke Kræfter nok til det, for Stenen faldt vest for Hasmark, og der ligger den endnu og kaldes Grydstenen. Der manglede en halv Fjerdingvej i, at den nåede Målet....
En Mand, der hed Just, stod og grov Overtørv her ude ved Røgild Krat. Da han så graver ind under en stor Egebusk, kommer han til en Vældt Hugorme. Dem skytter han ikke om og render til Side, men vil dog have nogle flere frem og pirrer atter ved. Da kommer der én, som er hvid, og den gav sig efter ham. Han var en stor, kraftig Mand, men løb dog nu ned...
En jyllandskarl rejste til Rømm, hvor han kjøbte sig et hus, der var så berygtet for spøgeri, at ingen vilde være der. Men han tænkte ved sig selv: "Det går nok." Første nat, da han lå i sengen, hører han også, at det giver sig til at dundre løs. Så stod han op af hans seng, gik hen og lukte døren op og råbte så med kraftig stemme: "A har kjøbt mit hus...
I fjor åbnedes der for gravhæl vingen under alteret i Torning kirke, hvor Tyge Sandberg og hans frue ligger begravede. Deres levninger lå meget uordenlig imellem hinanden, og hovederne lå imellem benene. Men ilderen havde også bygget reder i kisterne, og der fandtes en del æggeskaller i dem. Ligene var i sin tid lagt ned i humle. Manden havde kraftige...
Kræn Buur, der var fra Ørsø i Dronninglund, han var efter sigende den sidste, der red træhesten i Dronninglund. Han var en stærk mand og slog ham sådan med næven, at han gik i stykker. Da ban så havde split ham ad og kom ned, tog han et stykke lægte af hesten og slog det i stykker på brigaderen, der stod ved siden af, med de ord, at det skulde komme til...
Pastor Hoff i Vive var en stor kraftig mand og bandede som nogen matros. Han havde en degn, som hed Tårderup, en lille krøkrygget en, der ikke kunde synge så godt som præsten, men skrev udmærket pænt og var en dygtig lærer. Ham kunde præsten ikke kujonere, og de mukkedes tit. En gang degnen står og synger i kirken, går præsten hen og råber: Hvi for...
Kjeld Langkjær var en svær, kraftig bygget mand, meget grim af udseende og sine 3 alen høj, med en meget fremtrædende næse og et svært underbid. På hans egn var han en særlig fremtrædende mand, havde et stort landbrug, havde anlagt et hammer- og stampeværk samt farveri, som dreves ved vandkraft. Desuden havde han bygget Tornvig molle i Arnborg, Langkjær...
Min kones bedstefader, Lavst Hjulmand i Viv/m østervnark gjorde hove til Avnsbjærg. Han væddede en gang med de andre karle, da de var ved at gjøre korn rent og få af laden, om at han skulde bære 4 tønder rug fra laden og op i borggården. De væddede om en kande peber, det var al tid deres væddemål den gang. Så skulde de binde to sække sammen og hænge dem...
Der boede en mand i Vester-Lem, der bed Kristen Røgter, han var fæstebonde til Bustrup. Da han nu blev gammel og kunde ikke arbejde længere, kom der en anden en til at skulle have gården. Så havde han en datter, det var hans eneste barn, men hun var sådan en uanselig en og tilmed noget lam. Der var så også en ungkarl, som hed Thomas, han var sådan en...
Søren Stad han gjorde hove til Aggersborg fra garden, hvor han tjente. Han var en kraftig karl. og så kom han ude på marken i træde med herren, Mads Speisser hed han, og han gav ham en kjævop (flosop, kjadætrækker), for det var meget hans skik. Men så giver Søren ham til gjengjæld et ordentligt gjæv prygl, og nu rejste Speisser hjem til gården med det,...
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
Hans Kristian Tygesen Buk var en ualmindelig kraftig Mand. Han boede i mange År i et lille Hus på Østerby Mark, som Folk kaldte Bokkenhof. Det var gravet ind i en Bakke og lignede i mange Måder en Hule. Han var en Særling og kunde ikke lide Anders Johnsen i Østerby. Om ham sagde han, at han ejede en Drej duk. Med den kunde han få Hans Buks Får til at...
Min Broders Svigerfader var Husmand på Ølby Lyng og gik en Aften hjem over Markerne fra Kjøge. Bedst som han gik, var det, som om noget greb ham i Nakken, og han blev slået til Jorden, så det flintrede for Øjnene af ham. Han var en stærk og kraftig Mand, der ikke sådan var til at rende med, og han udbryder da strags: »Det skal gå om igjen.« Altså rejser...
