Da de byggede på Birkeholm ved Randers, var stalden det sidste, der blev revet ned. En lille karl fra Vendsyssel skulde gå ned og spænde for, den anden gå ned med lygten og se, ti det kunde ingen ende få. Karlen stod da og hødede og slog til side, han sagde, der var så mange kvindfolk, der hængte sig om hans hals og lagde sig for hans fødder, så han...
da.etk.DS_05_0_01085
I Ildved, Hvejsel sogn, døde en mand, og mange så ham gå hjem fra kirkegården. En aften fik to mænd ham at se. Den ene kunde i førstningen ikke se ham. De gik op ad en vej, der kaldtes æ tingvej, men det var da kirkevejen. Så siger den ene til den anden, om han kunde se ham. Nej. Så tog den første en lok af sit hår og holdt den ud, så den anden kunde se...
da.etk.DS_05_0_01008
På en gård i Vejle-egnen fik de en ny pige. Ingen turde der gå ud at malke efter klokken ti, fordi det spøgte i kostalden. Hun sagde, at hun var ikke bange, og gik da der ud efter den tid, hvorimod den anden pige, som malkede nogle af køerne, gik før og var bleven færdig. Da kom der en skikkelse gående langs ad grævningen, og hun syntes, den lignede en...
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
Imellem Kristmp og Ørum (v. Viborg) løber en sort hund ved midnatstid. Det skal forhen have været en præst i Kristrup (From ?) En snedker fra Randers mener, at den har fulgt ham hjem en aften, han gik fra Holmsgård. Han kastede en sten efter den, og først så blev han bange. Den blev ved at følge ham helt hjem til hans dør. Den havde så store øjne, sagde...
da.etk.DS_05_0_00638
Der er et værelse på Tjele, hvor ingen kan væie om natten, det kaldes Jærnværelset (hjørneværelset?) 1 det lå ritmesteren, mens han var levende. Så kom der en fremmed herre i besøg hos den gamle kammerherre, den nuværende ejers fader. Om aftenen blev der tale om, at ingen turde vove at ligge på det værelse. Denher fine herre mente, at det dog nok kunde...
Jeg var bestyrer af et teglværk, der lå mellem Skjærup og Store-Velling. Her havde jeg fri bolig i et hus lige ved teglværket. Når jeg om natten lå og passede ovnen ved den østre side, hørte jeg, at der fra den vestre side af ovnen kom nogen gående langs med nordsiden med trin, der drønede som en brolæggerjomfru, bearbejdet af fire mand, ind til ovnens...
Da min tipoldefader, godsejer Friis, overtog Lynderupgård, stod to benrade hver på sin side af trappen oppe pa loftet. Han lod dem straks tage ned og begrave. Endnu den dag i dag er man bange for at komme op på dette loft. Oppe i haven stod en billedstøtte udskåren i træ, under hvilken en nonne skal være begraven. Hun hed jomfru Maren eller den hvide...
I Velling boede for noget siden en mand, der rejste til Amerika, og Hans Vendelrath kjøbte stedet af ham og lejede det så ud til en mand, der hed Steffen. I det hus mærkede de altid noget uhyggeligt. Steffens kone hørte noget, der gik og snusiede på gulvet om natten. Steffen tog tit en hund med sig hjem om aftenen, for at hans kone skulde tro, det var...
A tjente i to år hos jagtjunker Schrader på LoveroJJc. Der var så meget underligt der. Den første aften a var kommen dertil, og a og avlskarlen la sammen, sagde han til mig: "Ja, nu vil a sige dig, hvordan det er her. Der kan gjærne komme én om natten hen til vinduet og spørge: Sover I? men du skal huske på ikke at svare noget dertil". Det blev a jo...
Som de unge en aften gik og legede blindebuk på Holmgård, var det, som om der kom kaner med bjælder kjørende op for døren og slog skrald. De foer ud for at tage imod gjæsterne, men der var ingen ting. Det var undertiden, når bedstemoder sad og ventede på, at bedstefader skulde komme fra Viborg, at hun tydelig hørte ham komme kjørende, men han var der dog...
Imellem Vejen Stormølle og jordemoderhuset er der en hulning i jordsmonnet, og her går en hvid hovedløs hest. Der har en gang været en skov, hvori huserede røvere, som myrdede mange mennesker, og derfra stammer hestens gjenfærd. fru LUNDBY, VEJEN st.
Osten for Vejen præstegård såes der i mange år en hvid hest uden hoved. hans jokum lavritsen, vejen.
da.etk.DS_05_0_00217
Min svoger Steffen, der kan se ligskarer, gik en aften med sin broder hen ad vejen fia Gaverslund til Brejning ved Vejle. De gik begge ved venstre side af vejen, broderen nærmest ved grøften, og Steffen længere inde. Da ser denne sidste, at der kommer en sort mand uden hoved imod dem, og han går lige ind mod broderen "Gå af vejen !" råber Steffen til ham...
G.s hustru fortæller: Fra Hans Vendelraths i Velling går en mand ad vejen efter Klatnip, og mange har mødt ham. Én aften var jeg i Klatrup i oesøg, og de vilde da kjøre mig på vej hjemad. Jeg sad hos kusken, og en pige baglænds bagved. Da ser jeg én, der står ved Trehuse, og lige med ét kommer han imod os. Vi kjorte jævn godt, men ikke i trav, og den...
Mellem Vejen og Termans Bloks går der om natten en hvid kat. Den kommer til folk ved den søndre ende af diget, der går ind til skovvejen, og følger med dem ad diget efter Vejen til, og den bliver jo længer jo større. Flere er bleven så forskrækket for den, deriblandt Niels Hjuler, der tjente hos Jakobsen her i Vejen. Han så den og kom sådan til at kaste...
Hans Jokums moder, Mette Andersdatter, var født her i Vejen og tjente som ung pige i Gamst præstegård. Hun havde en søster her i Vejen, der hed Kirsten Andersdatter. Så var det en gang, at moster Kirsten var ovre i Gamst at besøge min moder, og hun gik hjem om natten. Når man kommer fra Vejen by og går over broen, da har man lige for sig en lille høj, og...
Den sorte pest skal have frembragt navnet Eskeland, som er navnet på et strøg med nogle gårde og huse nordost for Brørup station. Efter sagnet skal pesten på dette sted have skånet to mennesker, en kvinde, hvis mand hed Lund, og en mand, som kaldtes Eskild. De to giftede sig, ogefter dem fik stedet navn. Hans P. Andersen, som har hørt dette i Åbenrå by.
Imellem Varde og Øllevad ligger nogle høje og hulveje, hvor der i gammel tid har været rovere, og stedet kaldes endnu Røverkjælder. Herremanden fra Endrupholm kom en aften ridende der forbi. De havde snor over vejen og klokker, der ringede nede i hulen, så de kunde høre, han kom, og de sprang ud og vilde gribe ham, men fik kun fat i hestens hale. Da...
Røgteren Mikkel Pedersen fra Ørum siger, at der oppe på Tjele går en lille pige i borggården, men han véd ikke, hvorfor hun går der. Der er dog nogen, der snakker om, at det er en pige, som ritmesteren har ladet indmure. Hun kommer ned fra værelserne og går gjennem porten ud efter kirkegården til, er på størrelse som en pige på en halv snes, er meget...
