Der var en Gårdmand i Jelling, der hed Mikkel Grej sen. I hans Storstue ved et Vindue hørte de, at nogen slog på ligesom med en Hånd. De gik ud for at se, hvad det var, men der var ingen Ting. De gik også op i Stuen og så', men der var heller ingen Ting. Det var i Foråret 1794. Men så på Midsommerdag samme År kom der Ild i Gården. De havde en Søn og en...
Min Tante, Frøken Bolette Lottrup, fortæller, at da min Moder lå syg på Fredensdal ved Randers i Juli 1863, da var Tante i sit Hjem i Hammershøj. En Nat, som hun og Bedstemoder lå her i Soveværelset, hver i sin Himmelseng, da hørte Tante, at der kom nogen slæbende fra Bedstemoders Seng over til hendes. Tante sagde da: »Moder, er De syg?« Men...
I 1852 eller 53 boede vi oppe på Grønvang. Min Faders Gård var udflyttet fra Vejen dertil. Han sad en Aften inde og vandt Garn, og hans Kone var ude at malke, og Pigerne var også ude. Det havde været et stort Tordenvejr med Regn, så jeg var kommen gennemblødt hjem og sad nu i Stuen og skiftede Tøj. Døren stod åben til Sovekammeret, hvor min Broder og...
da.etk.DSnr_02_H_00104
Min Oldefader, Johan Georg Boye, der var tysk Adelsmand, men Officer i dansk Tjeneste, red en Gang som Ordonnants i en fremmed Egn. Han mente, at han skulde til højre, skjøndt Hesten vilde til venstre. Men da han holdt Hesten til højre, var det, som om en Tornehæk mødte ham til den Side. Han prøvede det to Gange til; men hver Gang hindrede Tornehækken...
I Almensryd Kirke i Småland gjorde man rent om Dagen før Juledag. Men Julemorgen, når Folk kom ind i Kirken, var alle Stolene bedækkede med et tykt Lag Støv. Så troede de, at de Døde var der om Natten og holdt Gudstjeneste. Elev Jørgensen, Vejen Station.
da.etk.DSnr_02_G_00104
Ved Byen Sem, Mariager-Egnen, ligger en Sø, og nord for den ligger en meget stor Kjæmpehøj, som hedder Sem Møgelhøj. Beboerne i Byen blev en Gang enige om at grave Højen ud og så dele Skatten, som de fandt. Der gik nemlig Sagn om, at der lå en Skat begravet i Højen. De begyndte at grave, men hver Nat skød det sammen igjen. Den tredje Nat blev der et Par...
En Mand fra Jelling han hed Jørgen Hjuler, gik til Skovdallunds Mølle. Hans Kone gik imod ham med hend lille Barn. Den Gang hun kom så til æ Totende, en Vej imellem to Diger, så satte hun sig ned og vilde give æ Barn at drikke. Da kom der en lille Kone ned fra den samme Høj, hvor Manden sad med Skeen, med hend Forklæde fuld og vilde have Barnet, men...
Der lå en lille Høj her i Vejen, hvor Post Niels Pedersen nu har sin Have. I min Drengetid fortalte de, at der spillede inde i den Høj, og mange sagde, at de havde hørt det. Hans Jokum Lavridsen, Vejen.
Det var en Aften, en Mand fra Vester-Hornstrup i Jelling han gik op til Jelling, og da så han en Mand, der sad oppe på en Høj, han havde sådan en rar kjøn Træske. Så gik han hen til Manden og fik den. Den Gang han kom så op til Jelling til Jørgen Møllers Tipoldefader, så var den bleven til Sølv. Han tænkte nu: »Når a kommer tilbage, så vil a have nogle...
N. J. Termansens gamle Plejemoder fortalte, at hun i sin Barndom havde set en lillebitte Bjærgkone. Hendes Forældre boede den Gang på Lundgård i Brørup Sogn. Når Folkene om Sommeren gik tidlig ud på Arbejde, låsede de Dørene for deres to Småpiger, der blev liggende i Sengen og sov. Men en Morgen var de blevne vågne, og da så de en lille Kone komme frem...
På Gamst Mark er der en stor og bred Høj, så bred, at de nok kan kjøre ovenpå den med 20 Spand Heste. Der er sådan Dundren i den, og de kan høre, det kjører nede i den og kjæraer der inde. Hans Jokum Lavridsen, Vejen.
Der var en mand i Bildfrost, som havde sådan etuheld med hans kreaturer. Han gik så hen til en klog mand og vilde have råd for det, han havde den gang lige mistet en ko. Manden sagde, at de var forheksede, og han skulde tage et stykke kjød og hænge op i skorstenen og fyre dygtig under det, så skulde deu nok komme, som havde gjort det. Han skulde da give...
Der var et gjærde uden om Jerlev, og der gik en pige ved. Så fandt hun et æg, og det tog huu hjem til hend moder. Så sagde moderen: »Det skulde du have ladet ligge, for det er lagt for noget.« En tid der efter blev pigen tåbelig, og så vilde hun gjøre ondt. Hun var tåbelig tre timer ad gangen, og når hun kerte sig, så gned hun hend øjne, som når hun...
I Bredsten sogn er en mand, der skal have Cyprianus. Hau kuude stille blod uden at komme til et menneske, ja, han må jo blive bedre, jo længere ban bruger kunsten. Når to bar hinanden kjær, kan han kaste lede imellem dem, og så kan de aldrig lide at se hinanden siden, og det er både imellem kjærester og naboer. O. Chr. B.
Der var en gang en pastor Andersen her i Vejen. Han havde altid et par rødblissede heste. Han kunde mane og signe. Så var der et par kvinder i Vejen, et par søstre, der havde ordfor, at de kunde hekse. Andersen kunde ikke rigtig få bugt med dem. Men deguen her i Vejon, der også skulde være en lærd mand, han mente, at han nok kunde binde dem. De havde dog...
Der var en kusk på Engelsholm, der hed Tyge; han kunde kjore 4 heste uden tommer. Engang, da han kom fra Vejle, var han inde i en kro undervejs og fik sig en puns. Imens han sad og drak den, kom nogen ind og sagde, at hans heste var rendte. »Det betyder ikke neget, de skal nok komme og hente mig«, sagde han, blev siddende og drak hans puus. Hestene var...
På Engelsholm, Norup sogn, er der fire tårne. I ét af disse tårne er der et værelse, hvor der hver aften skulde redes en seng, da der kom en hund og lagde sig i den, og der blev da et trindt leje i den, så det var kjendt, at den havde været der og ligget på dynen. Men om det er sådau endnu, véd meddeleren ikke. O. Chr. B.
Der ligger en sort hund på loftet r>hViskum(?), fortæller Mikkel Pedersen, a kjender ham nok. Det er en lille sort én som en fruerhund. Til hver højtid skal der bæres en børren halm op til den, ellers kunde folkene ikke være i værelserne. Det var en aften, de glemte det, og da blev der sådaut et spektakel af ham der oppe. Så kom kammerherren og sagde,...
En mand i Silkeborg - egnen (?) havde kjøbt en rok på en auktion. Den spandt hver nat af sig selv, og manden var så ærgerlig over at høre det, at han en nat tog den og med en ed smed den ud i gangen. O. Chr. Boye.
Mandens datter eller sonnedatter, der havde arvet bogen efter sin fader, vilde en gang af med den. Hun lod den da med en jærnkrampe fastgjøre til en sten, der var så svær, at kun to mænd kunde bære den, og lod så stenen kaste i havet (vandet). Men da hun kom hjem, lå den igjen på sin gamle plads. Manden, der havde Cyprianus, tvang en tyv, der havde...
