I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
Ved kortspil står Djævelen bag ved den og griner, der bander mest. C. L. Rasmussen.
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Den nordlige Del af Vindeby Sogn ud imod Langelandsbæltet kaldes Vindeby Hede. Der fortælles, at den skal være vunden i Kortspil på Ruder syv. Lærer Mortensen, Brandstrup. Vindeby S., Lollands Nørre H.
Der var kortspil ved præstens nabo i Dalsgård, og den Slemme kom ind, kløerne stak ud af hans støvler. Der kom bud efter præsten, hr. Grøn. Han prak et hul med en synål i blyet og drev ham der ud. Nu turde de ikke mere have kortspil dér. Jens Tonnesen, Mosegård.
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
En Præst, en Degn og en Kromand sad en Aften og spilte Kort, og så havde de en blind Makker. Hen på Natten kom der en Mand ind og vilde spille med, og han kom så i den blindes Plads. Så faldt der et Kort på Jorden for ham, og da de skulde så have det samlet op, kunde de se, at Fødderne var ikke ensdan på ham. De blev nu dygtig rædde og holdt op med...
Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
I Vestervig var de så slemme til at spille kort.... Der kom en person ind at spille med dem og vandt alle deres penge fra dem. Et kort faldt ned. Kløer ud af støvlerne. Bud efter præsten. Strid imellem dem. Lod ham høre, at han havde stjålet et firskillings-brød. Ja, det, han havde taget til det onde med den ene hånd, det havde han givet ud til det gode...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
