I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Der var en Præst og en Mand, der var blevne uenige om et eller andet. Til sidst blev Manden ivrig og påstod, at dersom det ikke var sandt, hvad han sagde, måtte Djævelen flå ham levende, og en Skrædder, som tilfældigvis var til Stede, skulde være Vidne til det. Men det var nu ikke sandt, hvad han sagde, og så skulde altså Fanden have ham. Men for at...
Der arbejdede en Snedker i en af de største Gårde i Søby, Albøge Sogn, og så skulde han ligge i en Rullestue om Natten. Men så blev han vækket midt om Natten ved et voldsomt Spektakel, og han hørte Rullen gå. Han blev da meget angest og turde ikke en Gang se op. Endelig kastede han dog Øjet derhen, hvor Rullen stod, og da så han en hvid Skikkelse sidde...
Dahl var den første Ejer af Skavngård, vi kan huske. Efter ham kom Klindt. Så kom Boye på Øster-Teglgård, men han boede der aldrig. Han solgte Gården til Spendrup, der havde en Mølle ved Kjøbenhavn. Han var der i nogle År. Efter ham kom Prokurator Bjerring, der stod i Spidsen for et Aktieselskab. En Søster til ham, Frøken Bjerring, var der i mange År og...
Fra Skavngårds Led til Vindum Kirke skulde være en Mil, og der kunde de gå hele Vejen i Solskinsvejr, uden at Solen kunde skinne på dem. Min Bedstemoder har fortalt det, men det var jo ikke i hendes Tid. Søren Peter Hedegård, Brandstrup, 1910. Vindum S., Middelsom H.
Æ Overdam her lige norden for vor Gård har været Fiskedam til den gamle Præstegård i Brandstrup. Manden, der er her nu, har pløjet Sten op på den gamle Præstegårds Plads. Havmose er lige østen for Gården, og lidt længere nede er Engesmose. Syd for den er Langmose. Ejendommen her var skjænket til Præstegården fra VindumOvergård. Den Gang havde de Ager om...
Efter Sagnet skal Præstegården i Brandstrup have ligget lige nord for Niels Duelunds Gård. Det er god Jord, og der er endnu Tegn til, at der kan have været Bygninger og Møddingplads, for der er sådan nogle Ujævninger der; men det er jo næsten plovet efter nu. Der skal også have ligget et Par Gårde lidt til Nordøst for Mads Eriksens Gård, og der er nogle...
Vindum Skov gik forhen helt hen til Mogens Tisteds Gård i Stenhusene. Det var en meget stor Gård, og den har tidligere hørt under Vindum Overgård. Derfor er den også tiendefri. Nu er der jo kommet flere Parceller fra den. Niels Mortensen, Brandstrup. Vindum S., Middelsom H.
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
I Brandstrup fortælles, at man undertiden hører Howns Jæger komme farende gjennem Luften. Han har mange Hunde med sig af alle Slags både Grævlinghunde og Spidser og Puddeler o. s. v. De gjøer i Munden på hinanden, så man kan høre alle mulige Hundelyd.
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
Ved kortspil står Djævelen bag ved den og griner, der bander mest. C. L. Rasmussen.
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Den nordlige Del af Vindeby Sogn ud imod Langelandsbæltet kaldes Vindeby Hede. Der fortælles, at den skal være vunden i Kortspil på Ruder syv. Lærer Mortensen, Brandstrup. Vindeby S., Lollands Nørre H.
Der var kortspil ved præstens nabo i Dalsgård, og den Slemme kom ind, kløerne stak ud af hans støvler. Der kom bud efter præsten, hr. Grøn. Han prak et hul med en synål i blyet og drev ham der ud. Nu turde de ikke mere have kortspil dér. Jens Tonnesen, Mosegård.
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
En Præst, en Degn og en Kromand sad en Aften og spilte Kort, og så havde de en blind Makker. Hen på Natten kom der en Mand ind og vilde spille med, og han kom så i den blindes Plads. Så faldt der et Kort på Jorden for ham, og da de skulde så have det samlet op, kunde de se, at Fødderne var ikke ensdan på ham. De blev nu dygtig rædde og holdt op med...
