Min bedstefader var en gang kommen til Uggerby kro, og der var de ved at spille kort. Så kom der en fremmed ind til dem og spurgte, om han ikke kunde få et blad med. Jo, (tg de spillede videre, men nu vandt han hele tiden. Så faldt der et kortbrev på gulvet, og én af dem vilde så bukke sig ned for at tage det op. Da blev han vaer, at deu fremmede havde...
Den gamle Lavst Olesen i Bindslev by havde da også en avis en gang imellem. I skumringen sad han så og læste i denher avis, men han brugte altid den maner at læse alle spalterne tværs over. Når lian kom til nedreenden af en side, udbrod han: Ak herregud, der var da meget skjunt på den side . Mette Sofie Larsen, Bindslev.
Mens min moder tjente hos Lavst Olesen i Bindslev by, lod hun en gang være med at tælle brødene, da de bagte, for at se, hvordan konen vilde te sig. Da brødene nu var komne ud af ovnen, siger konen, hun hed Mette Olester: »Nu glemte du vel ikke at tælle kagerne?« »Jo, det glemte a.« »Åk, Herre Gud, Mette Sofi, så bliver det da også galt, nu vender...
I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
Ved kortspil står Djævelen bag ved den og griner, der bander mest. C. L. Rasmussen.
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Den nordlige Del af Vindeby Sogn ud imod Langelandsbæltet kaldes Vindeby Hede. Der fortælles, at den skal være vunden i Kortspil på Ruder syv. Lærer Mortensen, Brandstrup. Vindeby S., Lollands Nørre H.
Der var kortspil ved præstens nabo i Dalsgård, og den Slemme kom ind, kløerne stak ud af hans støvler. Der kom bud efter præsten, hr. Grøn. Han prak et hul med en synål i blyet og drev ham der ud. Nu turde de ikke mere have kortspil dér. Jens Tonnesen, Mosegård.
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
En Præst, en Degn og en Kromand sad en Aften og spilte Kort, og så havde de en blind Makker. Hen på Natten kom der en Mand ind og vilde spille med, og han kom så i den blindes Plads. Så faldt der et Kort på Jorden for ham, og da de skulde så have det samlet op, kunde de se, at Fødderne var ikke ensdan på ham. De blev nu dygtig rædde og holdt op med...
Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
I Vestervig var de så slemme til at spille kort.... Der kom en person ind at spille med dem og vandt alle deres penge fra dem. Et kort faldt ned. Kløer ud af støvlerne. Bud efter præsten. Strid imellem dem. Lod ham høre, at han havde stjålet et firskillings-brød. Ja, det, han havde taget til det onde med den ene hånd, det havde han givet ud til det gode...
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
Jørgen Skade og min Bedstefader sad tit og snakkede om en Mand, der havde boet i vor Naboby Korning. De kaldte ham SorteAnders, og han skal have været så meget ugudelig og så slem ved sin Kone. Han havde som Ungkarl tjent i Krollerup i Øster-Snede Sogn, og der var de så hengivne til Kortspil. Så en Aften de igjen sad og spillede Kort i en Gård, faldt der...
Henne i Givskud sad nogle en Nat og spilte Kort, det var vist i Harresø Kro. Da bliver de uens om det, som det sker jo så tit. Der var en af dem, som hed Las, han siger så: »Ja dersom det ikke er sandt, som a har sagt, så må Fanden plukke alle æ Hår af mig, inden a kommer hjem.« Da Kortspillet så hører op, og de kommer udenfor, og han går fra hans...
Der var sådan et kortspil i Varde, og de bandede og dominerede. Så kom der en fremmed ind og kom til at spille med. Alle kortene faldt ned efterhånden, og der var én, som gav sig til at se efter dem. Nu såhan, at den fremmede havde et forkert ben, han havde en hestefod og en lænke om benet. Der gik nu bud efter præsten, men da han kom, var den fremmede...
da.etk.DS_06_0_00495
Der, hvor Povl Larsens hus i Stenløse ligger, skal før have været kro. Der gik det slemt til med svir og kortspil, navnlig om helligaftenerne. En del svirebrødre sad en sådan aften og bandte og spillede. Pludselig forsvandt klørknægt af bordet, og da én af spillerne tilfældigvis bukkede sig, så han til sin skræk en stor sort puddelhund med ildøjue sidde...
I Store-Lime, Norup sogn, sad en aften nogle unge karle fra byen i en gård og svirede og bandede og spillede kort til langt ud på natten. De sad i dagligstuen ved den bordende, der vendte op mod storstuen. Men så hen over midnatstid, da »lystigheden« var på sit højste, gav dørvrideren i døren op til storstuen sig til at dreje rundt med en forfærdelig...
