I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
Ved kortspil står Djævelen bag ved den og griner, der bander mest. C. L. Rasmussen.
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Den nordlige Del af Vindeby Sogn ud imod Langelandsbæltet kaldes Vindeby Hede. Der fortælles, at den skal være vunden i Kortspil på Ruder syv. Lærer Mortensen, Brandstrup. Vindeby S., Lollands Nørre H.
Der var kortspil ved præstens nabo i Dalsgård, og den Slemme kom ind, kløerne stak ud af hans støvler. Der kom bud efter præsten, hr. Grøn. Han prak et hul med en synål i blyet og drev ham der ud. Nu turde de ikke mere have kortspil dér. Jens Tonnesen, Mosegård.
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
Deu gamle Karen Marie i Fastruplund fortæller, at da hun var bleven gift! med Kristian Ankersen og kommen til gården, tog han en pind eller kjæp, spidsede deu i den ene ende og stak den så gjennem en levende skruptusse, men den auden ende af kjæppen blev stukken ind i kålgårdsdiget. Tussen blev der hængende, indtil den var godt speget. Sådan en speget...
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
Gårdmand Jens Jespersen i Stenholdt fortæller følgende: »Min fader havde et par stude, der efter en kjøretur blev sit dårlige, at de næsten ikke kunde hverken gå eller stå. Så sagde ban: »Det må være et ondt menneske, der har lagt noget på vejen, som dyrene er gået over, og det er skyld i sygdommen.« Nu var det heldigt, at der den gang i Stenholdt boede...
En mand i Kragehind havde en datter, der var bleven forhekset af hendes bedstemoder. Han rejste da med datteren til den kloge kone i Vindblæs, og hun fortalte, hvoidan det hele hang sammen. Mandens moder havde lagt noget under en sten på stenbroen uden for døren for at skade svigerdatteren, som hun var vred på. Men nu traf det sig sådan, at den lille...
En mand her i Kragelund, som før har boet i Holmstol, kjøbte der en ko af en anden mand, hvis kone havde ord der i egnen for at være en heks. Sælgeren tog det i betingelse, at han vilde have råmælken, når koen kælvede, og det fik han også. Men da det var forbi med råmælken, gav koen ikke mere mælk, der kom blod i steden for. Kjøberen var nu overbevist...
da.etk.DS_07_0_01091
En karl i Kragelund var kjærester med en hekses datter, men så blev han kjed af det og gjorde det forbi. Heksen var netop Alå Gråå i Torning. Da han så siden skulde til at giftes med en anden pige, kunde han på bryllupsdagen ikke få hans brudeklæder på, hvordan han end bar sig ad. De var altid endevendte og med den inderste side ud ad. Han prøvede de...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der var en karl, som tjente på en gård, hvor der levede en gammel pebermø. Karlen havde hørt, at alle pebermøerne hver Valborg nat red på et fejetræ til Troms kirke. En Valborg aften ser karlen da den gamle kone tage fejetræet og smøre salve eller olje på det. Karlen ser sit snit, får noget af oljen og smører på en anden pind. Da det var blevet mørkt,...
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
Ovre i Torning boede en gammel kone, som hed Ma Oråå, hun havde ord for at kunne hekse. En mand, der boede i nærheden, var en dag gået ud på jagt og traf da en hare, som han skød det ene lår i stykker af. Men til alt uheld var det netop Ma Gråå, og siden den dag gik hun og hinkede på ét ben. j. j., R.
Også her på egnen siges, at skruptussen er en forvandlet heks eller trold, så man må tage sig i agt for at opirre den. J. Jensen, Refshalegard.
Der boede en mand i Balle, som hed Grejs-Niels, han havde stjålet et sølvbæger i Sejliug. Manden, som bægeret var stjålet fra, gik da til Gjødvad til den berømte heksemester PræstJens for af ham at få at vide, hvem tyven var. Men Præst-Jens sagde: »Nej, det vil a mænd et sæj dæ, men nu kan du gå hjem, og i aften, når det begynder at blive mørkt, skal...
