I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
Ved kortspil står Djævelen bag ved den og griner, der bander mest. C. L. Rasmussen.
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Den nordlige Del af Vindeby Sogn ud imod Langelandsbæltet kaldes Vindeby Hede. Der fortælles, at den skal være vunden i Kortspil på Ruder syv. Lærer Mortensen, Brandstrup. Vindeby S., Lollands Nørre H.
Der var kortspil ved præstens nabo i Dalsgård, og den Slemme kom ind, kløerne stak ud af hans støvler. Der kom bud efter præsten, hr. Grøn. Han prak et hul med en synål i blyet og drev ham der ud. Nu turde de ikke mere have kortspil dér. Jens Tonnesen, Mosegård.
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
En Præst, en Degn og en Kromand sad en Aften og spilte Kort, og så havde de en blind Makker. Hen på Natten kom der en Mand ind og vilde spille med, og han kom så i den blindes Plads. Så faldt der et Kort på Jorden for ham, og da de skulde så have det samlet op, kunde de se, at Fødderne var ikke ensdan på ham. De blev nu dygtig rædde og holdt op med...
Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
I Vestervig var de så slemme til at spille kort.... Der kom en person ind at spille med dem og vandt alle deres penge fra dem. Et kort faldt ned. Kløer ud af støvlerne. Bud efter præsten. Strid imellem dem. Lod ham høre, at han havde stjålet et firskillings-brød. Ja, det, han havde taget til det onde med den ene hånd, det havde han givet ud til det gode...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
