126 datasets found
Danish Keywords: kort Place of Narration: Engesvang ved Silkeborg
En velhavende mand i Sale skulde have en gammel aftægtsmand begravet, og så akkorderede han med pastor Warming om ligtalen. “Jeg vil have 4 kr.” — “Nej, De må lade Dem nøje med 3”. — “Nej 4”. — “Ja, så må De holde en god tale”. Nu faldt det ind med snefog, og de satte liget ind i våbenhuset, for præsten kunde ikke komme til annexet. Siden blev kisten sat...
da.etk.JAH_06_0_00769
I Eg bruger de at gå rundt om graven tre gange, inden de sænker liget ned, for at det ikke skal gå igjen. Lærer Juhl, Engesvang.
da.etk.JAH_04_0_00266
I Karlby var ungdommen omkring ved 1810 så hengiven til kortspil om penge; min moder har fortalt det, og det er en sand begivenhed. Det gik så vidt, at ingen mand vilde låne dem hus. De fandt da på at sidde oppe i våbenhuset om natten. Nu havde de spillet der nogle aftener, og de kommer igjen; men da de havde siddet der til hen på aftenen, kom der...
I Karlby ved Grenå var et boelssted, hvor der døde en kone, og hun gik og spøgte både ved nat og ved dag i hendes gamle klæder og med reb om livet, akkurat som hun havde været vant til i levende live; hun plejede nemlig at snære hendes klæder sammen med reb. Hun gik i huset og i kostalden og gav en klynkende lyd fra sig og jamrede stadig. Undertiden stod...
da.etk.DS_05_0_01626
Den morgen, min moder døde, hørte min søster, der boede en mils vej derfra, en stemme ved vinduet, som sagde: »Kristine, nu er din moder død!» Så rejste hun sig op i sengen og sagde: «Ak, er hun nu død!» gav sig til at græde, kaldte på sin mand og sagde: «Nu er min moder død.» Så si od han op og gik ud for at lukke op. Men der var jo ingen. Han blev nu...
Af de lange æg kommer der kokkyllinger, og af de mere korte og rande hanekyllinger. [Jglbølle. Martin Dvili., S. Ditlevsen, N. Kr. Pedersen, M. \l.
da.etk.JAT_01_0_01146
Hvide pletter på neglene betyder, at der er løjet én på lige så mange gange, som der er prikker. H. Boring.
da.etk.JAT_03_0_00470
I Linde, Todbjærg Sogn, var en Skiftning med et stort Hoved og nogle korte Arme. Hun gik og rokkede og var så tyk så tyk, men ellers kunde hun godt snakke og var dygtig nok. De kaldte hende altid Dwarren. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
da.etk.DSnr_01_0_00677
En aften sad nogle få karle og spilledekort i et hus i Lisbjærg tæt ved kirken, det var noget, de var slemme til, og de sad der til langt ud på natten. Men som de sad, horte de én råbe: »Niels (sådan hed to af dem)!« Derover blev de meget rædde og lagde kortene fra sig. Ane N.
da.etk.DS_06_0_00459
En roverkone kom ind etsted, hvor folkene var i kirke, og vilde have penge og væsen. Pigen sagde, at de var i den kiste eller ørk, der stod, men da hun fik den lukket op, kunde hun ikke nå dem, hendes arme var for korte. Konens derimod var længere, og så skulde hun prøve at tage dem, men da hun nu bukkede sig over kisten, tog pigen i enden af kende og...
da.etk.DS_04_0_01555
Pastor Høegh var sådan en morsom én. Han sagde en gang: “Ja, jeg véd nok, hvordan bønderne de vil have det. De gider helst lidt korte prækener og lange pølser”. N. Gammelgård, Varnæs.
Der er en lille gulgrønlig fugl, som man her kalder vandfuglen, når den lader sine korte fløjt hore, giver det gjærne regn. 1854—GI. M. J. Skov.
da.etk.JAT_03_0_01861
I Tårdrvp sad Anders Næjsby og Kræn Andersen og Kræn Simonsen og bandede og gålld i kortene. Så kom der én ind, og de bøj ham op til at spille kort med dem. Des længere de spilte, des galere det blev, alle klørerne blev væk. Da de så på gulvet efter dem .... kløerne ud af stuvlerne. Bud efter præsten. Blysprøjser i vinduerne . . . drev ham der ud af....
da.etk.DS_06_0_00493
Søren Fisker har fortalt ret morsomt om en kone, han boede i hus sammen med. Hendes mand gik på arbejde om dagen, og konen drak. En aften kom manden hjem og sagde : “Nå, mutter, har du så disse kål færdige?.- Hun svarede: “Det er godt at vide, hvad forstand de mandfolk har, te de kan tænke, en kan lave kål i disse korte dage”. Se, hun har nok ikke været...
En kone i Ørum ved Grenå havde ikke så god fatteevne som ønskeligt var, og da hun i hendes unge dage ikke havde lært at kjende tallene på en stueklokke, for der var kun få af den slags på landet den gang, så lærte hun det aldrig. Yed årene 1840 anskaffede hendes stifsøn en klokke; men det var ikke til gavn for den gamle, og da hun en gang blev spurgt,...
Manden sidder ved et godt gilde og et slag trekort. Hans dreng kommer ind: "Faer, vor moer har fået en datter." — "Er det godt med hende?" — "Ja." — Hils hende fra mig og ønsk hende til lykke." Drengen kom snart igjen. -Faer, vor moer har fået en datter til." — "Jøsses død, hvordan er det med hende?- -- "Godt." — "Sip: hende, at jeg kommer, så snart vi...
da.etk.JAH_03_0_00390
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke!” og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
Broager Kirke. Der boede to Jomfruer på Smølvold i Nærheden, og de var sammenvogsede med Underkroppen. De skjænkede Spirene til Kirken. Den ene døde syv År før den anden, og derfor blev det nordlige Spir lidt kortere end det andet. Christian Sibbesen, Gammelgab. Andre siger, at disse Jomfruer lod Kirken bygge. Broager S., Sønderborg A. Sofie Marie...
Dagen for juleaften da gik min kone til Bygballe, der havde været bud efter hende, hun skulde ned og have noget til jul, og da hun kom forbi Bastrup høj, da stod der et højt kvindfolk i et grønt skjørt og grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde, og skjorterne var meget korte. Hvordan hun gik og kom for hende, så vendte hun bestandig front mod...
Henne i Stagsted tog de kortene med i kirken og sad og spillede under prækenen. En dag blev deher kortspillere uenige, én af dem spillede et fejlt kort ud og sagde, at det var spader dame, og så var det spader konge. Han slog så ned i stolen, og nu kom de rigtig op at skjændes. Kjøbmand J. U. Funder, Hundborg.
da.etk.JAT_06_0_01194