En kone i Ørum ved Grenå havde ikke så god fatteevne som ønskeligt var, og da hun i hendes unge dage ikke havde lært at kjende tallene på en stueklokke, for der var kun få af den slags på landet den gang, så lærte hun det aldrig. Yed årene 1840 anskaffede hendes stifsøn en klokke; men det var ikke til gavn for den gamle, og da hun en gang blev spurgt,...
Tre unge karle fra Objærg kom en aften op til Vestergårde i Arild. Der stod en tom gjodningsvogn ved gavlen af den ene gård, og de blev da strags enige om en lille spog. To af dem tog ved stangen, og den tredje skød bag på. De trampede nu af alle kræfter i stenbroen og kjørte i en fart frem for døren. Den ene råbte temmelig liøjt: Prr!" og så listede de...
Af de lange æg kommer der kokkyllinger, og af de mere korte og rande hanekyllinger. [Jglbølle. Martin Dvili., S. Ditlevsen, N. Kr. Pedersen, M. \l.
da.etk.JAT_01_0_01146
Hvide pletter på neglene betyder, at der er løjet én på lige så mange gange, som der er prikker. H. Boring.
I Linde, Todbjærg Sogn, var en Skiftning med et stort Hoved og nogle korte Arme. Hun gik og rokkede og var så tyk så tyk, men ellers kunde hun godt snakke og var dygtig nok. De kaldte hende altid Dwarren. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
En aften sad nogle få karle og spilledekort i et hus i Lisbjærg tæt ved kirken, det var noget, de var slemme til, og de sad der til langt ud på natten. Men som de sad, horte de én råbe: »Niels (sådan hed to af dem)!« Derover blev de meget rædde og lagde kortene fra sig. Ane N.
En roverkone kom ind etsted, hvor folkene var i kirke, og vilde have penge og væsen. Pigen sagde, at de var i den kiste eller ørk, der stod, men da hun fik den lukket op, kunde hun ikke nå dem, hendes arme var for korte. Konens derimod var længere, og så skulde hun prøve at tage dem, men da hun nu bukkede sig over kisten, tog pigen i enden af kende og...
Pastor Høegh var sådan en morsom én. Han sagde en gang: Ja, jeg véd nok, hvordan bønderne de vil have det. De gider helst lidt korte prækener og lange pølser. N. Gammelgård, Varnæs.
da.etk.JAT_06_0_00508
Der er en lille gulgrønlig fugl, som man her kalder vandfuglen, når den lader sine korte fløjt hore, giver det gjærne regn. 1854GI. M. J. Skov.
I Tårdrvp sad Anders Næjsby og Kræn Andersen og Kræn Simonsen og bandede og gålld i kortene. Så kom der én ind, og de bøj ham op til at spille kort med dem. Des længere de spilte, des galere det blev, alle klørerne blev væk. Da de så på gulvet efter dem .... kløerne ud af stuvlerne. Bud efter præsten. Blysprøjser i vinduerne . . . drev ham der ud af....
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
