En deligencekusk kjørte fra Ålborg til Støvring, og ved at springe ned fra bukken havde han fået det ene knæ slemt forvreden, så han ikke kuude sætte sig selv på vognen igjen De måtte hjælpe ham op, da ban havde bedet i Støvring kro, og han kjørte videre med den tanke, at han vilde til doktor, så snart han kom til Hobro. Da han kom op ad bakken ved...
En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
Her lidt længere sønder på bliver en forst bøjen to kopper kaffe, når en er til gilde. Derefter bliver en bøjeu en kråådkop, og derefter en nødekop og så tilsidst en gevaltkop. J. N. H. Skrumsager, Kjøbenhoved.
Når man nyser på fastende bjærte, får man en gave, iuden ugen er omme. M. Møller.
Der var en gang en dreng, som altid var vant til at nægte, når han blev beskyldt for noget f. ex. at have slået en kop i stykker. Så spurgte hans fader ham en dag om, hvem der havde skabt verden. Drengen svarede, at det havde han ikke gjort. Faderen spurgte atter derom, og så svarede drengen, at han havde alligevel gjort det; men han vilde aldrig gjøre...
En frugtsommelig kone må vogte sig for at drikke af en kop, som der er skår i, da barnet, hvis det sker, vil få hareskår i munden. Martin Dyrholm. Brudager.
En frugtsommelig kone må ikke, når hun står i skorstenen og skummer gryden, tage det afskummede og smide ben i skorstenen, for det skal være slemt at gjore det, hun skal samle skummet op i en kop eller lignende. Frøken Eggers.
Når man giver og tager igjen, bliver man sort i nakken; eller: får man sorte børn. A. E. Jakobsen.
Knoldkonen i Fastrup havde en pottekakkelovn, og så hængte der et skab oven over kakkelovnen, og stod en hel del kopper og sager på den. En dag var mig og en anden præstedreng der inde, for sådanne knægte har mange steder ærende. Han tog hans kjæp og stod og pirrede til hvirvelen for skabet, så den gik om, og døren faldt ned, for der var ingen hængsler...
Da en hovbonde fra Ryslinge i forrige århundrede kjørte for en jomfru fra Søjstrup til Ryslinge kirke i ægt, sagde hun til ham, da de kjørte hjem: "Guds ord er dyrt at kjøbe, i kirken var der ikke så meget som en varm kakkelovn eller en kop the." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Min Bedstefader fra Vester-Nebel havde Blegsot og kunde ikke blive kureret derfor. En af hans gode Venner gik til en klog Kone for ham, og hun sagde, at de skulde koge en Kop rigtig stærk Kaffe til ham, og deri skulde kommes nogle Regnorme. Det skulde han så drikke uden at vide, at de var der. Han drak Kaffen og kom sig. Vester-Nebel S., Brusk H. A....
En kone, der en aften just havde brygget 61 og nu stod og drak sig en kop kaffe, hører en smaskende lyd bag ved sig. Da er det tre røde hunde, der læskede deres torst. Så kom kong Vollermand ind ad doren, og ham gav hun et sikar mælk for hans egen mund, da han trostede hende godt og betalte hende ved med ildskuffen at øse af de gloende emmer i hendes...
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
