Pastor Lund, der flyttede fra Levring til Serel, havde blot ét par støvler, og en tid efter at han var kommen til Sevel, var de opslidte. Så en søndag, han skulde til kirke og vilde jage fødderne i dem, gik den ene igjennem, så han kunde ikke bruge den, og han måtte da tage til kirke med én støvle og én tøffel. Da han så kom ind i kirken, var der sådan...
En karl fra Boes var ikke klog, og han var heller ikke tåbelig. Faderen hed Bind-Jakob og tjente for røgter. Så kommer han til session, og der tager de ham til artillerist. Der blev nok lagt et godt ord ind for ham ved sessionsherrerne. men det hjalp ikke. og han kom så til Kjøbenhavn. Der fik han slemt tærsk, og så kasserede de ham og lod ham rejse...
Til fastelavn løb vi drenge omkring og sang for at få et par skilling, og så var vi jo pyntede. Yar der forsttjeneste om søndagen, slog vi katten af tønden om eftermiddagen, ellers ventede vi med det til om mandagen. Om påsken løb vi om og sang maj visen og samlede penge til pintsegildet. Ved vort påskegilde, som blot skolebørnene holdt, kom der både...
Det var skik her at låne hinandens piger til at karte, og så blev der gjort kartegilder. Imens pigerne sad og kartede, kom karlene fra byen sådan om aftenen, og så blev de sat rundt om bordet og kom der til at spille i brudeseng. Nu gjaldt det jo om at få kortene lagt sådan, at de kom i brudeseng med den, de boldt mest af. Når de var kjede af det, så...
Hver Midnat kom der en hvid, hovedløs Hest løbende fra Kroeret, som ligger inde i Byen, og Kristen Nielsen nu har, og den løb gjennem Lavningen op mod Holmen, hvor den så blev henne. I selve Gården spøgte det om Natten i Stuen, når Folk var komne i Seng. Det lød, ligesom én slog med et Piskeskaft ned i Bordet, så Glas og Kopper klirrede på Hylden. Dem,...
En deligencekusk kjørte fra Ålborg til Støvring, og ved at springe ned fra bukken havde han fået det ene knæ slemt forvreden, så han ikke kuude sætte sig selv på vognen igjen De måtte hjælpe ham op, da ban havde bedet i Støvring kro, og han kjørte videre med den tanke, at han vilde til doktor, så snart han kom til Hobro. Da han kom op ad bakken ved...
En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
Jakkob i Nyby a så dæn gammel Pær Kaisen i Vesby di boi to va sammele soldat, sto ve jit regiment å va siikammeråter. Så va di jessinduute ækserserend, så sier Jakkob te Pær Kaisen: »Skyld æ itgyyr den fåårhiir etspolium, ham, dæ kommer åwen med æ får?« »Jo«, sier Pær Kaisen, »lamæsede«. Såsier Jakkob: »Gi no kon awt.« I de såm yyblik så spreer æ får å...
Der var et bryllup i Tjørnemark. En enke giftede sig igjen, skjøndt hendes afdøde mand på dødssengen havde bedt hende lade det være. Da pludselig ved brylluppet rystede hele huset, mælk og øl i krus og kopper sprøjtede over på gjæsterne. Alle forfærdedes, og jordskjælvet standsede et øjeblik efter, ^ret efter hængte konen sig, og året efter igjen hendes...
Har man fået naversbor, må man gå til en mand, der har et fornavn, som ingen andre har i denne by. Han kan helbrede bylden på to måder, enten ved at lægge en spån på den og derpå dreje et naver visse omgange på spånen, eller ved at bore naveret ind i et stykke egetræ så længe, indtil man kan smælte smør i dens kop. Det er en art blodbyld og fremkommer...
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
En gammel mand var sa slem til at stjæle. Han kom en dag ud i heden til en hjordedreng og vilde traktere ham med en tår drikke og en dram, for det var sa varmt vejr. Da drengen nu havde fået det, siger han: Ja, a kan tænke, du vil til at plukke lyng på min husbonds ejendom, og a skal nok tie med det. Men nu skal du tage et godt knippe i dag, for manden...
Der var sjovere til at skaffe varerne over Kongeåen. Enhver pakke var på 14 pund, og to sådanne pakker skulde hver sjover bære. Der var sat værdi på hver pakke, 20 daler, men det var ikke fuld værdi, da kræmmerne selv vovede noget. Kjøbmændene skulde vove det halve, og smuglerne det halve. En mand, der forst havde været kontrollør, gav sig siden til at...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
Indbydelse til bryllup. Goddag! Vær så god og sæt dig ned og fa en bid brød. Men det må han ikke, de frister ham, og sætter han sig, er det ikke med anstand. Så siger han videre: Ja, i då ær æ nu kommen her op i den anledning, at æ hår en hilsen fra [Jens Damgård Katkjær] og hans forlovede, om I vilde ikke være så god at tage herned til dem den...
Her begyndte mændene at gjøre vejr 1ste januar. Forst var det gårdmændene, så boelsmændene og til sidst husmændene. Her i byen var altid mænd nok, der var endog for mange, og så delte de sidste dagene imellem sig. Det begyndte på den sydligste gård i byen, gik solret om og endte med gården på den modsatte side af byen. Derefter kom gårdene på marken,...
Folk i Klim var nogle hjemfodninger, der ikke kom ud. Der var kun en eneste, der rejste. En ældgammel kone havde en søn, som gjorde rejser til England. Når han så kom hjem om efteråret i hans dyffels-frakke, gjorde han megen opsigt hos Klimboerne. Nu havde han ikke noget at fordrive tiden med, og så en helligdag indbød han et par af byens mest velhavende...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
Der boede en Mand i Tiset, der døde for en 50 År siden som en meget gammel Mand, og han var overordentlig trætfekjær, så han levede ligefrem i Processer, og han kjøbte Folk til at aflægge falsk Ed. Han havde et meget skarpt Øjesyn, så han kunde stå på en Bakke ved Tiset By og se ud over Engene omtrent en halv Mil, og der kunde han så lægge Mærke til...
