Her lidt længere sønder på bliver en forst bøjen to kopper kaffe, når en er til gilde. Derefter bliver en bøjeu en kråådkop, og derefter en nødekop og så tilsidst en gevaltkop. J. N. H. Skrumsager, Kjøbenhoved.
Når man nyser på fastende bjærte, får man en gave, iuden ugen er omme. M. Møller.
Der var en gang en dreng, som altid var vant til at nægte, når han blev beskyldt for noget f. ex. at have slået en kop i stykker. Så spurgte hans fader ham en dag om, hvem der havde skabt verden. Drengen svarede, at det havde han ikke gjort. Faderen spurgte atter derom, og så svarede drengen, at han havde alligevel gjort det; men han vilde aldrig gjøre...
En frugtsommelig kone må vogte sig for at drikke af en kop, som der er skår i, da barnet, hvis det sker, vil få hareskår i munden. Martin Dyrholm. Brudager.
En frugtsommelig kone må ikke, når hun står i skorstenen og skummer gryden, tage det afskummede og smide ben i skorstenen, for det skal være slemt at gjore det, hun skal samle skummet op i en kop eller lignende. Frøken Eggers.
Når man giver og tager igjen, bliver man sort i nakken; eller: får man sorte børn. A. E. Jakobsen.
Knoldkonen i Fastrup havde en pottekakkelovn, og så hængte der et skab oven over kakkelovnen, og stod en hel del kopper og sager på den. En dag var mig og en anden præstedreng der inde, for sådanne knægte har mange steder ærende. Han tog hans kjæp og stod og pirrede til hvirvelen for skabet, så den gik om, og døren faldt ned, for der var ingen hængsler...
Da en hovbonde fra Ryslinge i forrige århundrede kjørte for en jomfru fra Søjstrup til Ryslinge kirke i ægt, sagde hun til ham, da de kjørte hjem: "Guds ord er dyrt at kjøbe, i kirken var der ikke så meget som en varm kakkelovn eller en kop the." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Min Bedstefader fra Vester-Nebel havde Blegsot og kunde ikke blive kureret derfor. En af hans gode Venner gik til en klog Kone for ham, og hun sagde, at de skulde koge en Kop rigtig stærk Kaffe til ham, og deri skulde kommes nogle Regnorme. Det skulde han så drikke uden at vide, at de var der. Han drak Kaffen og kom sig. Vester-Nebel S., Brusk H. A....
En kone, der en aften just havde brygget 61 og nu stod og drak sig en kop kaffe, hører en smaskende lyd bag ved sig. Da er det tre røde hunde, der læskede deres torst. Så kom kong Vollermand ind ad doren, og ham gav hun et sikar mælk for hans egen mund, da han trostede hende godt og betalte hende ved med ildskuffen at øse af de gloende emmer i hendes...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
