Ved 1860 fandtes brændevinstøj i Sønderup i Vium af kontrollørerne. Folkene fik en rnulkt på 100 daler. Derfra tog de til Troldhede i Borris, men fandt intet, for de kjørte fejl af huset. De ledte det ene sted, og tojet var det andet. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00146
Terkild Tobiesen var altid formand for smuglerne. De gik jo altid i en lang rad, så at de kunde se hinanden. Da lian nu. som var den forreste, stødte på kontrolløren, rev han ham omkuld, stoppede en klud i halsen af ham og holdt ham nede. til alle de andre var komne forbi.
Der kunde gå en 30 stykker her fra op ad Arre og Fåborg. Den første gik ledig. Når så kontrolløren kom til ham, råbte han: Huha, a er vildt. Det hørte de andre, og så foer de hver til sin side, og kontrolløren fik ingen af dem. Men han kunde og undertiden lade den første gå forbi og så tale til den anden. Han kunde dog sjælden i mørket vide, hvem der...
Toldkontrolløren i Lild sogn var også slem til at passe på ved stranden. Han havde tillige ord for at være slem efter kvindfolk. Så kom han en aften på stranden, og da gik der et kvindfolk. Han foer los og skjældte hende ud. Men hun begyndte at lade sig forstå med, at de kunde vel komme bedre ud af det, og så fik hun ham med sig op i bakkerne. Da viste...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 13032. Andreas Grisbæk, Farup.
I Søndergård i Nielstrup, hvor min bedstefader var født, der tog kontrollørerne ind og spændte fra. Ude i deres bryggers brændte de brændevin alt det de kunde. Men konen gik ud og tog imod de fremmede og bad dem ind og gav den kaffe og brod, og hun forstod sådan at snakke op med dem og sno sig, te de slet ikke så efter der. Så gik de omme i de andre...
En pige i mollen var nær kommen i fidteri med kontrollørerne, men hun reddede sig ved hendes svar. Nå, hvor var det æ hat var? siger de, og hun svarer: Den sidder på mit hoved. End så æ piber? Dem putter vi æ karle i æ mund. End så æ dække? Det ligger på vores heste. Det var jo blot udflugter, for de havde brændevinstøj, men det var...
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
Når man lyver nogen død, døer de ikke denne gang. M, Møller.
da.etk.JAT_03_0_01481
Når man i drømme horer regnen plaske på overdynen, skal der snart én do i huset. M. Møller.
