Ved 1860 fandtes brændevinstøj i Sønderup i Vium af kontrollørerne. Folkene fik en rnulkt på 100 daler. Derfra tog de til Troldhede i Borris, men fandt intet, for de kjørte fejl af huset. De ledte det ene sted, og tojet var det andet. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00146
Terkild Tobiesen var altid formand for smuglerne. De gik jo altid i en lang rad, så at de kunde se hinanden. Da lian nu. som var den forreste, stødte på kontrolløren, rev han ham omkuld, stoppede en klud i halsen af ham og holdt ham nede. til alle de andre var komne forbi.
Der kunde gå en 30 stykker her fra op ad Arre og Fåborg. Den første gik ledig. Når så kontrolløren kom til ham, råbte han: Huha, a er vildt. Det hørte de andre, og så foer de hver til sin side, og kontrolløren fik ingen af dem. Men han kunde og undertiden lade den første gå forbi og så tale til den anden. Han kunde dog sjælden i mørket vide, hvem der...
Toldkontrolløren i Lild sogn var også slem til at passe på ved stranden. Han havde tillige ord for at være slem efter kvindfolk. Så kom han en aften på stranden, og da gik der et kvindfolk. Han foer los og skjældte hende ud. Men hun begyndte at lade sig forstå med, at de kunde vel komme bedre ud af det, og så fik hun ham med sig op i bakkerne. Da viste...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 13032. Andreas Grisbæk, Farup.
I Søndergård i Nielstrup, hvor min bedstefader var født, der tog kontrollørerne ind og spændte fra. Ude i deres bryggers brændte de brændevin alt det de kunde. Men konen gik ud og tog imod de fremmede og bad dem ind og gav den kaffe og brod, og hun forstod sådan at snakke op med dem og sno sig, te de slet ikke så efter der. Så gik de omme i de andre...
En pige i mollen var nær kommen i fidteri med kontrollørerne, men hun reddede sig ved hendes svar. Nå, hvor var det æ hat var? siger de, og hun svarer: Den sidder på mit hoved. End så æ piber? Dem putter vi æ karle i æ mund. End så æ dække? Det ligger på vores heste. Det var jo blot udflugter, for de havde brændevinstøj, men det var...
Det var i den tid de brændte brændevin, da var en gårdmand i Store-Amstok bleven mældt til øvrigheden, og så kom kontrollørerne en dag og skulde se efter. Brændevinstøjet var netop i gang, og konen der stod for det, var lige inde i rummet, hvor de havde gryder og kjedler stilt op. Men hun havde også en lødgryde stående eg idet de nu lukker døren op, så...
Min fader var fra Vile. Da han skulde til session, tog han et stykke smør med at forære doktoren, det var skik den gang. Da han kom og vilde ind i Skive, kom kontrolløren og så efter, hvad der skulde betales told af, og han fandt da det stykke smør. Det var jo kontrollørens, når det ikke var angivet, og så løb kan ind med det. Da.tager min fader et pai...
En henemand vilde vædde med en kontrollør om. at han magelig kunde smugle noget ind. Nej, de passeele alt for godt på. Så væddede de. Han får nu en so klædt ud som deres præst, og så kommer han til kjøren med ham. Kontrolløren spørger, om han har noget. Nej, han kjørte med deres præst. Jaja, så kunde han kjore. Så kjørte han frem, og da gav soen et nik....
Et par mænd, hvoraf den ene var fra Nørre-Farup, og den anden fra Vilslev, handlede sammen. Så kom de kjørende oppe fra Husum marked og vilde ned ad Jylland. Da kommer der en pige til dem og spørger, om hun ikke kan komme op at kjore. Jo, dersom hun vilde tage lejligheden, som den var. De havde et brændevinsanker bagi, der skulde smugles over, og det sad...
Mine forældre boede i Ølsted by, og den gang brændte de brændevin. Min søster og mig vi sad en gang ved siden af hinanden med udbredte skjorter foran et bord med klapper, og der under det bord var gjenit piberne og det hele. Yi havde alt brændevinstøjet, til gården brændte. Kromanden i Ølsted kro Urup, gjemte sig inde hos os på sodstangen, oppe i...
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Et sted i Grimstrup er en lund, hvor de lavede brændevin i et skjul ude i skoven. Deres svin kjendte stedet godt og var vant til at gå derud for at få spolet. Så hørte de, at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke deres svin ud. De stod så og skreg et par dage, indtil han endelig kom. Han var snarrådig nok til at løbe hen og lukke op for...
Der har for længere tid siden, mens toldgrænsen var ved Kongeåen, været en Kontrollør i Gredstedbro, som vidste råd for alleslags. Nu traf det sig på en bondegård i Eskelund, at alle kalvene døde. Det gik jo nu således en tid, men omsider kom manden i tanker om, at det var for galt, og søgte råd hos Kontrolløren. Denne sagde straks: »I har sat kalvene,...
Folk var jo stærkt inde på forhen, at de kunde ikke undvære det brændevin, og derfor holdt det så hårdt med at fi brændevinsbrændingen afskaffet, Hellerikke det affald, der ble kunde de afse, det var så dejligt til køer og heste. Der var udsat en stor belønning for at opdage, hvem der brændte, og der blev brugt mange kunster for at narre kontrollørerne....
En gang kom kontrollørerne fra Vejle jagende her u i heden og vilde til Løvlund molle, for der var bleven mældt, ; de var ved at brænde. Men de kunde ikke finde dem til rette ad de ensporede hedeveje, og de kommer så til en gammel mand. der hed Per Billund, og spørger ham om vej derned. Men han anede nok, hvad ærende de kom i, og svarede så nok så...
Omme ved Knud Langkjærs brændte de brændevin, og så havde de alle tider nogle til at stå på udkik, om kontrollørerne skulde komme. De mæskede først kornet en dag eller to, til det var gjorest op, og så begyndte de at brænde. Så ser de en vogn, der kommer henne ved landevejen, og de kunde skjønne, det var dem. Det var om morgenen i dagningen, og det kunde...
Mads Kristian Bank var bisseknprumer, og så kom han en aften til Troelses i Herning med flere læs kram. Niels Thomsen var kun en dreng og gik i skole, og nu havde karlen og han aftalt, hvordan de skulde ba^re dem ad med Mads. Da han nu kommer fra skolen om aftenen, spørger karlen ham ad, hvordan det kunde være, at han kom så sildig. A var henne pa...
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
