I gammel tid har der været sejlads op til Klavsholm. Norden for Mygind er i dalstrøget et sted, der kaides Kongegab, og der skal en konge have lagt ind med sine skibe og derefter beskudt Klavsholm. Iden belejring faldt en general Bynbo, og han blev begravet norden for Kongegab på Tustrup mark. Der ligger en stendynge på stedet, men forhen har været...
Der skal også have boet en konge ude på SønderHald, og der kom en fjende og belejrede ham og vilde sulte ham. På borgen havde de så mange kreaturer, og dem slagtede de af. Til sidst havde de kun en eneste ko. Den lagde de stadig en ny hud på, hver gang den kom ud til vand. Så en dag kom en fattig kone og vilde tigge, og hun kom også ind på slottet. De...
Hvor den store og dybe Ganibo sø nu er, har en gang stået en stor herregård, hvor en konge boede, og den gang gik der en fjord op til Jennet by, som nu længe har været tilføget med sand. Denne konge var meget ugudelig, og vilde ved alle lejligheder spotte den ansatte præst. Men han traf mand for sig. Soen i sengen, og gården sunken. l. c. p.
I den ene gård i Ovstrup var der en sten nede i kjælderen, som der altid var blod på, og det kunde de aldrig få af. Her har en gang boet en konge, som byggede Vester-Alling kirke. Samtidig boede en anden konge i en gård på Vester-Alling mark, han lovede den første, at han aldrig skulde få kirken at se fuldfærdig. Da den var færdig, og han vilde hen at se...
Det ældste, som vides om Fynbo landsting, er, at det blev holdt i en kirke i Fyen. (Jeg læser nu også, at kongerne i de katolske tider holdt deres rådstue i Sortebrødre kirke i Odense, som var ruineret og øde for anno 1600.) j. bircherod.
Det menneske er ikke født, der kan gå til et kongelys. De står og brænder, hvor der ligger et kongeløsen. Ved Svejstrup er der en kold (en fladning med skrænt til tre sider), der kaldes Hjordens kold, for der ligger alt deres fæ begravet, som døde i kvægpesten, det kom ned i en stor kule. Der fortælles, at her også har stået et lys og brændt, som ældre...
Der skal være et sted, de kalder Tis enge, og der står et træ med tre grene, men det er så forfærdelig stort, at det ser ud, som det var skyfæst. Der er spået af, at der skal de tre danske konger binde deres heste, når slaget er så hårdt, at der er ikkun tolvårs drenge og kvindfolk til at kriges. Nogle siger, at det er kongerne af Danmark, Norge og...
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
Når man spiser den hvide hugorm, der er konge over de andre hugorme, bliver man synsk. Den ligger langt nede i mosen midt imellem en stor dynge almindelige hugorme. En mand, der grov torv i den store Vildmose, fandt en gang et sådant lille kongerige flere alen nede i mosen. A. E. Jakobsen.
Hogebjærg (udt. Højbir) ved Jyderup er en meget høj, regelret kegleformig banke midt i en stor skov og er selv aldeles skovklædt. I den boer troldenes konge. For en 50 år siden voksede der et stort træ nede på foden af denne banke; det var åbent oven i, og man så tit en damp stige i vejret derfra som fra en skorsten. To drenge, der havde været hos...
Der var en mand, som skidde til Lokken med et læs korn, og han vilde kjøre langs med stranden. Så kom der én løbende og nåede ham, og han siger til denne her mand, at han skulde kjøre rask. Ja, så begynder han at kjøre raskere, men det kunde ikke blive rask nok. Han skulde kjøre endnu meget sårrer (o: hurtigere). Han svarer, at det kunde han ikke, for...
I de høje banker ved landsbyen Atte i Føvling sogn, der i en meget betydelig højde skråner op fra Kongeåen, fortælles der, at (ler bor en mængde bjærgfolk ; set dem har man dog aldrig, men ofte har man hort, at de har smækket deres kistelåg i, når de har talt deres penge. A. II. Poulsen.
En arbejdsmand gik over kirkegården, når han gik til og fra arbejde. En aften, han kom derover, syntes han, der stod en mand ved kirkedøren.^ Nu vilde han jo til at snakke ham til, men syntes i det samme, han rørte sig, og blev da bange og stak af. Så kom han om ved smedjedøren, og der fortalte han, hvad han havde set. Smeden spørger så, om han havde...
da.etk.JAT_06_0_00260
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
Den svenske konge kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
Min fader var fra Vile. Da han skulde til session, tog han et stykke smør med at forære doktoren, det var skik den gang. Da han kom og vilde ind i Skive, kom kontrolløren og så efter, hvad der skulde betales told af, og han fandt da det stykke smør. Det var jo kontrollørens, når det ikke var angivet, og så løb kan ind med det. Da.tager min fader et pai...
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: Lad ham gå. han duer ikke. Karlen var så klog, at han intet lod...
Der gik eu gammel mand her, som kaldtes Jens Kurads eller Jens Tambur, og spillede nytår ind. Der kom også nogle børn for at synge Hellig-tre-konger ind. De var klædt så pænt og havde hellig-tre-konger hatte med bånd i. Pigerne var klædt i hvide kjoler og havde malede kinder, og drengene havde småsabler af træ, som der var klistret forgyldt papir på. De...
Kristen Thorsen i Tovstrup var meget stærkthygget. Han skulde egentlig have haft Bundgården, da broderen var smed i Rogind, men da han en gang fik bud, at han straks skulde kjore en tur for herskabet, just da han såede byg, blev han så vred, at han ikke vilde have den, og kjøbte en gård i Biegind. Samme Kristen havde tjent den berygtede Beringskjold på...
Min faders fader, Jens Eriksen i Vitnq), havde fornærmet Frederik Kjær på Børglum, og så bestemte han ham til at tjene kongen. Han fik en gammel krikke at ride på og skulde så ride til Hjørring med et brev. Han kom ind i en stue, hvor der sad nogle, som han skulde drikke med af et bæger, drikke på kongen, som de kaldte det, for kongens navnetræk stod nok...
