Denher Kjæn Hvasses på Tulsted det var ellers et rigtig slemt kvindfolk. Når der var en karl på gården, hun ikke tykte om, så gav hun ham hen til kongen. En gang havde hun én, der hed Hans, og ham gav hun også hen. Så en gang var han kommen hjem i kongens dragt og var til kirke. Kjæn Hvasses var også til kirke, og da hun ser ham, går hun hen og beder...
Den gamle Petersen på Bøvling (o: Ryssensten) skulde en gang, da Frederik den 6te var her i Jylland og vilde til Bovbjærg, levere forspand til ham. Da han imidlertid var bange for, at hans heste skulde lide uskjel, forlangte han at sidde hos kongens kusk. Han blev imidlertid fornærmet over, at kusken sagde du til ham, og spurgte: Når har vi to drukket...
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
Nidtydning af rigsbanktegn for 16 skilling, forbogstaverne er anvendt på lignende vis. Rask, 1 gutter, sværdet blotter, aldrig nybagt konge tage eders gamle Norge. Frederik overgav riget. Sligt kan ingen landsmand lide, ingen Nordmand glemme. Jens Madsen.
Hellig-tre-kongers aften skal vi under måltidet kolde op med spisningen og gå uden for huset alle sammen og råbe: Elte melte! eller: Høj halløj! eller noget andet og derefter tilføje: Vi råber for I konger tre, om I det ville hore. Dette afværger ildsvåde så langt omkring, som udrabene kan høres. De tre kongers navne er her på egnen bleven borte i...
Hellig-tre-kongers nat, da klokken slog 12, slukkede pigerne lyset i deres kammer, og tre af dem gik ned gjennem gården hen i porten, hvor de satte sig ned på en vognstjært og bar sig ad, som når børn hører hverandre i deres lektier. Det var Hellig-tre-kongers verset de gjentog for hverandre, og når de kunde det, begyndte Hellig-tre-koogers rejsen. 3...
Stafensmorgen rendte de her og fjælede folks sager, båre og skovl, og bandt dørene, at folk ikke kunde komme ud. Det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst op. Den, der kom sidst op, kaldtes Stafen, og måtte bære det navn året rundt. Ved hellig-3-konger stod de og kjorte rundt med stjærnen og sang visen. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Mortensaften, jule-, nytårs- og hellig-3-kongers aften går fattige folks børn og synger uden for folks døre og modtager derfor enten æbleskiver eller penge o. lign. Kr. Eriksen.
Stiftamtmand Thygesen på Matrnp begik det bedrageri, at han forte en skibsladning tommer fra Kjøbenhavn her over til Horsens og deraf lod opfore den store hovlade på Matrap. Det var kongens tommer, han tog, og så blev han dømt til at kysse den blå jomfru. Hans kone fulgte ham til skibet i Horsens, da han skulde over for at do. Han er sat ned i...
Der var en Mestertyv på Sjælland, der hed Per Mikkelsen, han drev mange Kunster. En Gang kom en Bonde fra Kjøbstaden og havde solgt en Ko. Så lagde han Pengene på Bordet, og da vilde hans Søn endelig have dem. »Nej, nu giver vi Per Mikkelsen Pengene,« sagde Faderen og lukkede i det samme Vinduet op og stak dem ud. Men Per Mikkelsen sad netop udenfor på...
Der har været to Slotte nede ved Arrild, og der går en Å forbi dem. En Gang var de to Konger, som boede på de to Slotte, ude at sejle, og så mødtes de ved en Bro over Åen. De blev uens og kom op at slås, og siden brændte de hinandens Slotte af. Den ene havde en Datter, og hun blev sat ned i Åen i en Glaskiste der, hvor de havde slåedes. Siden har to...
Brandholm har en Gang været beboet af en Sysselkonge. Om Brandholm Gård er en Tradition, at den i gamle Dage har været beboet af Kong Vrold, hvilken skal være begraven i en Høj syd for Gården; som endnu kaldes Vroldhøj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte...
På Ringstholm Mark til venstre for Vejen ad Åstrup, altså på samme Side, som Gården nu ligger, står et enligt Træ på en lille, rund Høj. Man siger, at der kun har været ét Træ Mage til i hele Danmark. Det bar røde Bær, og vi Børn kaldte det et Fuglebærtræ. Da en af vore Konger var i Besøg på Palsgård, forbød han at lade dette Træ omhugge. Ane Johansen,...
En Gang var der en svær Tørke i hele Landet. Den Gang var Balder Konge, og han red med sit Følge østerpå og kom til et Kjær, men også det var udtørret. Da skrabede hans Hest i Jorden, og hvor den skrabede, kom der Vand. Han befalede da, at de skulde grave en Brønd. Den blev også gravet og er der den Dag i Dag og kaldes Storbrønden. Den er sat med...
Klapbjærg ligger i Nærheden af Kragelund By. Dets Navn stammer rimeligvis fra Klapjagt, da Egnen forhen har været rig Danske Sagn. III. 4 på Skov og Vildt. Øst for Byen er et højt Punkt, som kaldes Kongehus Bakke, og her skal have stået et kongeligt Jagtslot. Kragelund S., Hids H. J. Jensen, Refshale. E. Forskjelligt.
da.etk.DSnr_03_0_00185
Spurvene holder Ting om Foråret for at vælge sig en Konge for Året. I alle Tilfælde gjør de et forfærdeligt Vrøvl og Støj. Chr. Weiss.
På Ubjærg Hede er der en Høj, som kaldes Sortehøj. Der var nogle, som grov i den, og så stødte de på en Masse Hugorme, der ligesom vrøvlede op og lagde dem ovenpå hinanden. En af Folkene bandte på, at han vilde bie, til den hvide Hugorm kom, men de andre rendte strags. Omsider blev det også ham for broget, og så rendte han med og fik ingen Konge at se....
Goen red på Jagt Lille-Juleaften og red hjem igjen Helligtre-Konger, så var han færdig. Han havde tre Hunde med sig. Når man vilde tale med ham, skulde man stille sig på et Sted, hvor der var tre Markled i Rad, der blev lukket op til én Side, for der skulde han igjennem, og så var han at træffe der de to Aftener. Så kunde man komme frem med sine Ønsker,...
Det, de antog for Fynshovedmanden, var egentlig Voldemar Atterdag. De har det Sagn her på Egnen, at hver Lille-Juleaften kommer han her igjennem Byen, men følger ikke Vejen, derimod følger han en gammel Vej, som nu er nedlagt. Ad den red han så til Fynshoved på Jagt og holdt Jagt til Hellig-tre-Kongers Aften, og så red han samme Vej tilbage igjen. Efter...
En Karl på Fur var henne i Kongens Tjeneste i Kjøbenhavn. Så fik han Lov til Julen og vilde gjærne have været hjemme, men vidste ingen Råd til det. Som han nu gik på Gaden, kom der en bitte Mand til ham: »Vil du gjærne hjem i Aften?« »Ja, a er så wandt for det.« »Så kan du komme her hen om et bitte Gran, a er ridende, og du kan ride med.« Op kom han,...
