Mens jeg var Lærer ved Thyssens Realskole i Kongens Lyngby, drømte jeg en Nat, at jeg kom til Lejren ved Hald som civil Mand. Jeg stødte på en bestemt Teltgade og et bestemt Telt, og her traf jeg mine Befalingsmænd ved Kompagniet siddende udenfor. Jeg ændsede ikke Drømmen videre, men en Tid efter skulde jeg indkaldes og gjøre Tjeneste i Lejren. Det...
Min Moders Sosler var i Huset hos os, mens vi boede i Skjørpinge Præstegård. Hun hed Ida Hcramb og var forlovet med en Kapellan, som hed Emil Christiani. Det var en gammel Præstegård, hvor der var en stor Sal med Vinduer til begge Sider, og så var der Gjæstekamre ovenfor. Her havde hun hendes Værelse i et af dem. Der sad hun så en Aften og skrev til sin...
Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
I min Barndom og Ungdom var det Skik her, at når vi rev det sidste Korn op i en Mark, og særlig når vi tog det allersidste Læs af Høsten hjem, da rev vi altid en lille Bunke sammen, så meget som nogle få Håndfulde, og den skulde da blive liggende til Goen. Det var ligeledes Skik, når vi plukkede Frugt af Træerne eller samlede anden Frugt ind, at lade...
Da min fader kom til Kongens Tisted som præst i 1843, var præsteenken, fru Gade, endnu i præstegården. Han lå den første nat i et gjæsteværelse på den anden side af storstuen. Om morgenen han kom op, sagde han til fru Gade, hvordan det kunde være, at de havde skuret og gjort rent i storstuen hele natten. Hun svarede, at der havde ingen været der oppe....
Sofie Skram, der fødtes i slutningen af forrige århundrede i et skovfogedhus i Brmderup vænge har fortalt, at en Hellig-tre-kongers aften blev der uden for huset en farlig støj. De kunde høre, at fårene var slupne ud af deres rum, og lænkehunden tog svært på vej. De vilde nu have, at skovfogden skulde gå ud og se, hvad der var i vejen, men han svarede,...
Harritslevgård ved Bogense blev for 43 år siden aldrig kaldt andet end Roverborgen. Den skal have huset en urimelig masse rovere. Den danske konge måtte en gang til at tage sig af disse, og det gjorde han på den måde, at han en aften kom der til med sine folk og spurgte om, hvor langt der var til Bogense, og om han og hans folk kunde få logi, når de kom...
I Oster-Jærndr up, O.-Brønderslev sogn, boede engang en mand, som kaldtes Mads Konge. Han var ved voldsomhed og uredelighed bleven rig på guld og sølv. Sine store skatte nedgrov han i sandbanken norden for gården, men ude på møllevejen lagde han nogle guld- og sølvpenge. Når nu én og anden kom forbi og tog et par af disse skillinger op, da lod M. K. ham...
Klavs Då til Lindenborg var tit ude i kongens tjeneste. Så var fruen ene hjemme, og hun havde kjærester. Hun havde et kammer med en lem i og så en vippe, og når hun blev kjed af kusken eller hvem af folkene hun nu ellers var gode venner med, så skulde de gå forved hende ind i det kammer, og der vippede hun dem så ned, så var hun af med dem. Endelig vilde...
Tæt ved den nuværende forpagtergård Bellinge har der før ligget et slot. Et par hundrede alen syd for Bellingegården kan man se slotspladsen ; vejen, som går fra Nykjøbing-Grønsund landevejen til Horreby, går midt over den. Slottet, som har ligget hor, har været omgivet af en ringgrav. Mod nord er den nu helt sløjfet, men mod vest og øst står den helt...
På Rejsnæs's sydlige side er en dal ved navn Orimsdal, som egner sig til landgang. Det navn forekommer ofte i den norske historie. Der er det, kampen har stået mellem næssets konge og en norsk viking. Efter at et stort mandslæt på begge sider havde fundet sted, skulde striden afgjøres ved en tvekamp. En hvid hind kom i kraftige spring imellem de endnu...
I Hanning ligger tvende par bøndergårde, som kaldes Kongensholm, og flere steder i den tilgrændsende, kun ved en lille bæk fraskilte, del af Dejbjærg sogn bærer det samme navn. Alt dette skal i gamle dage have været forenet under en stor gård, hvor der boede en konge. På marken sees en række af kjæmpehøje, og i den største af dem skal en konge, i den...
Som historisk mærkelighed bemærkes, at i Hvornum sogn er vesten for Trinderup kmt en lang rad sten, der skal være levning af et Odins alter. Trinderup hovedgård tilhørte 1443 en herremand ved navn Niels Gjed, der skjødede den til Nørre-Glenstrup kloster. Ved dette klosters undergang, kom den under Mariager kloster, men ved reformationen under kronen. Af...
Der fortælles om en sypige, som hellig-tre-kongersafteu fremsagde det almindelige vers: Hellig, hellig konger tre ! jeg beder eder, at I i denne nat vil lade mig se, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, hvis brud jeg skal være, den Herre Gud til ære, hvor efter hun gik i seng og faldt i søvn. Hun vågnede ved at se, hvorledes en stige blev...
Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
AVojens jæger skal have været konge en gaug. A véd ikke, enten det var en bjærgkvinde eller diekvinde, han en gang var kommen for, og hun havde givet ham et brev, som han flere gange provede på at begrave, men der var ingen råd til, at han kunde komme af med det. Da onskede han, at han fra den tid af måtte jage efter de underjordiske, så længe verden...
I gamle dage levede der i Hjbrring en konge, han rådede over Vendsyssel og var vidt bekjendt for sin vilde lyst til jagt og hans spot med Kristendommen. En søndag, som folk var i kirke, var kong Jon på jagt lige tæt ved kirken, og hans- hunde kom efter en hare, der for at skjule sig løb ind i kirken og op for alteret. Begge hunde var bag efter, og det...
En Furbo var ovre ved kongen at forebringe ham en sag; roen han kunde ikke straks få ham i tale, og så blev det ved at hale tiden ud, og det blev juleaften, så han kunde ikke komme hjem at få hans juleaftensnadver. Da traf han på Kongens-nytorv en bitte mand, der siger: "Går du her, tu du er en Furbo?" Ja, han var. Nu havde han ligget her ovre eu otte...
En kone bar frygt for, at det ikke var hendes eget barn, hun ammede, men at det var forbyttet af ellefolk. Hun henvendte sig derfor til en klog kone, som rådede hende, at hun skulde se at få en spæd gris og lægge i vuggen til barnet, samt derpå gå ind i et sideværelse at lytte. Hun gjorde også dette, og så snart hun kom i værelset, hørte hun barnet sige:...
