Der kom en ny herre til gården (Lundgård), og han kunde ikke lide, at de sagde I til ham. Han sagde: "De siger I til min hyrde, Per Nielsen, de skal ikke sige I til mig." Så var der en mand, der sagde, at han ikke vidste, hvad han skulde kalde ham. Ja, han skulde kalde De. Dem, der havde forset sig, de skulde på træhesten, det var en skarp fjæl, der stod...
Efter at jeg har afhørt Karlene her på Skolen, er Resultatet blevet folgende med Hensyn til Blusbrændingen i Jylland: Fra Holstebro og helt ind ad Skive til samt i Søndresalling brændes der Pintseblus. Omkring Lemvig og helt til Harboøre og ind til Ulfborg brændes ligeledes kun Pintseblus. Nordenfjords brændes St. Hansblus, ligeledes i Mors og...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare...
Der var en slem Mand på Herningsholm, han hed Rimskat, og han er for Resten aftegnet på Væggen oppe på anden Sal i den nordvestlige Stue. Så havde han en Datter, der var bleven frugtsommelig ved en Karl på Gården, og så murede han hende inde. Der siges også, at han skød hende, og det passer vist også, for den Gang de rev den gamle Kirke i Herning ned, da...
Da den svenske Konge Karl Gustav var kommen til Vordingborg og havde i Sinde at tage hele Danmark, blev der sendt 3 Afsendinge ud imod ham fra den danske Konge for at bede om Fred; men de nåede intet Resultat, fordi Korfitz Ulfeld, som var Karl Gustavs Rådgiver, stillede alt for store Fordringer. Men da Kjøbenhavn var aldeles uden Forsvarsmidler, blev de...
Et Sted på Rugbjærg Mark ved den såkaldte Damgård stod der en Høj, som kaldes Kongens Hestestald, og som for få År siden blev jævnet. Samtidig blev en stor flad Sten borttaget. Man fortæller, at Kongen her har haft et Hus, og da Kong Valdemar gik ud fra Ribe med Dronning Bengjærd, overnattede de her. Men de blev omringede af en Flok Vender, der var komne...
Den danske Konge Frederik den Sjette var en Gang indbuden til den tyske Kejsers Hof. Da de havde siddet en Stund, sagde Kejseren til ham: »Du lille danske Konge, du kommer så sent.« »Ja,« svarede Frederik, »jeg har også den lange Vej.« Efter en lille Pavse, siger Kejseren igjen: »Du lille danske Konge, du ler ad os.« Han sad nemlig gjærne og smilede....
For mange Herrens hundrede År tilbage var der en Konge i Danmark, som hed Roland. Han kom til Lands ved Gjenner Bugt med 100 Skibe og så en hel Masse Folk. Derpå kjørte han i en meget pragtfuld Karet efter Bisjarup og Lerskov, og der leverede han et blodigt Slag, hvorefter der endnu findes Mærker, bestående i Volde og Grave. Hans Modstander var en...
Der skal i gammel Tid have rådet en Konge over Salling, som boede på Sallingsholm. Voldpladsen vises tæt ved Åen, der I i r gjennem Ås/edKjær. Han kom en Gang i Krig med Morsø Kongen, der kom med en stor Hær og belejrede Gården. Borgen var dog for stærk, så de kunde ikke tage den med Vold, og så besluttede de at udhungre den. Det gik så vidt, at de kun...
På Landerupgårds Mark er en Kilde, der kaldes Kongens Kilde og endnu giver meget Vand. Her skal Kong Harald Blåtand have haft sit Badested. Jorden tilhørte en Husmand, der boede, hvor nu Landerupgård ligger, og Kongen gav ham Lov til, at han måtte få al den Jord, han kunde pløje omkring med et Par Stude, mens han sad i Badet, for så at få Kilden til Eje....
Goen boer i Vedby bjærget syd for Vedby. Hver Julenat rider han ud til Overhøj i Våelse for at fri til Jomfruen, som boer der. Han rider langsomt og besindigt, og da råber han: »Værer alle så glade som jeg«. Den, der tilfældig hører det Udråb, kan vente sig et År fuldt af Glæde. Han bliver der i Højen til Dagen for Helligtre-Konger, og da frier han til...
Mens jeg var Lærer ved Thyssens Realskole i Kongens Lyngby, drømte jeg en Nat, at jeg kom til Lejren ved Hald som civil Mand. Jeg stødte på en bestemt Teltgade og et bestemt Telt, og her traf jeg mine Befalingsmænd ved Kompagniet siddende udenfor. Jeg ændsede ikke Drømmen videre, men en Tid efter skulde jeg indkaldes og gjøre Tjeneste i Lejren. Det...
Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
I min Barndom og Ungdom var det Skik her, at når vi rev det sidste Korn op i en Mark, og særlig når vi tog det allersidste Læs af Høsten hjem, da rev vi altid en lille Bunke sammen, så meget som nogle få Håndfulde, og den skulde da blive liggende til Goen. Det var ligeledes Skik, når vi plukkede Frugt af Træerne eller samlede anden Frugt ind, at lade...
Da min fader kom til Kongens Tisted som præst i 1843, var præsteenken, fru Gade, endnu i præstegården. Han lå den første nat i et gjæsteværelse på den anden side af storstuen. Om morgenen han kom op, sagde han til fru Gade, hvordan det kunde være, at de havde skuret og gjort rent i storstuen hele natten. Hun svarede, at der havde ingen været der oppe....
Sofie Skram, der fødtes i slutningen af forrige århundrede i et skovfogedhus i Brmderup vænge har fortalt, at en Hellig-tre-kongers aften blev der uden for huset en farlig støj. De kunde høre, at fårene var slupne ud af deres rum, og lænkehunden tog svært på vej. De vilde nu have, at skovfogden skulde gå ud og se, hvad der var i vejen, men han svarede,...
Harritslevgård ved Bogense blev for 43 år siden aldrig kaldt andet end Roverborgen. Den skal have huset en urimelig masse rovere. Den danske konge måtte en gang til at tage sig af disse, og det gjorde han på den måde, at han en aften kom der til med sine folk og spurgte om, hvor langt der var til Bogense, og om han og hans folk kunde få logi, når de kom...
I Oster-Jærndr up, O.-Brønderslev sogn, boede engang en mand, som kaldtes Mads Konge. Han var ved voldsomhed og uredelighed bleven rig på guld og sølv. Sine store skatte nedgrov han i sandbanken norden for gården, men ude på møllevejen lagde han nogle guld- og sølvpenge. Når nu én og anden kom forbi og tog et par af disse skillinger op, da lod M. K. ham...
Klavs Då til Lindenborg var tit ude i kongens tjeneste. Så var fruen ene hjemme, og hun havde kjærester. Hun havde et kammer med en lem i og så en vippe, og når hun blev kjed af kusken eller hvem af folkene hun nu ellers var gode venner med, så skulde de gå forved hende ind i det kammer, og der vippede hun dem så ned, så var hun af med dem. Endelig vilde...
Tæt ved den nuværende forpagtergård Bellinge har der før ligget et slot. Et par hundrede alen syd for Bellingegården kan man se slotspladsen ; vejen, som går fra Nykjøbing-Grønsund landevejen til Horreby, går midt over den. Slottet, som har ligget hor, har været omgivet af en ringgrav. Mod nord er den nu helt sløjfet, men mod vest og øst står den helt...
