På Nørager mark ligger Stejlebjærg. Den grændser op til Bonderup mark, og fra dens top kan man tælle seksten kirker, hvilket er meget i denne bakkede egn. Her er en gang en konge bleven dræbt, og samme konge red på en hest, der var skoet med fire guldsko. Nik. Chr.
Der var en sysselkonge, som boede på Djønnces, en bitte halvø i Hjulso, der er så at kalde holt indflødt. Det er på Laven bymark og horer nu til Laven Hovgård. Så kom fjenderne fra Skanderborg, og da denne her konge mærkede det, tog han hans hest og red efter at ville til Silkeborg til ham der. Hau red nu gjennem en eng, der horer fil Hårup, og da han...
Om Angelens mose oppe vester på i Jylland fortælles, at en dansk prins blev forvist hjemme fra og drog til England, og der giftede han sig med kongens datter og arvede riget. Med hende avlede han en prins, som med en stor krigsmagt sejlede til Danmark for at bemægtige sig sit fædrenerige, der nu var kommet i fremmede hænder. Han landede syd for Bovbjærg...
Ost for Birkemose skal have stået et slag mellem den svenske konge og dronning Margrete. Hun sad i Kobberup kirke osten derfor på den anden side af Tastum sø og så i en kikkert, at Svenskerne, forfulgte af de Danske, tog indvoldene ud af en hest og vilde skjule deres konge i den, at ingen skulde fiude ham. Deler flere små opkastede forhøjuinger, som om...
Dronning Margrete har faret her omkring så mange gange. Der har stået et slag ved æ Korsbakke, og hun har stået i Kobberup kirke og set i hendes kikkert, at den fjendtlige konge krøb ind i en helmisrad. Så kom hun hen og tog ham til fange. Oppe på Gammelstrup hede nord for kirken og sydvest for Risbakke er der en sande dem fra Gammelstrup siger: ude på...
Dronning Margrete indtog Sverige, fangede og dræbte kongen og tog den svenske kroue med sig til Danmark. Så lod hun eu murmester kalde til sig og lod ham gjøre et hul i væggen og så indmure den svenske krone der. Da han var færdig, stak hun ham ihjel med et spyd og gav hans enke en stor sum penge, som hun skulde have at leve af. Ingen har siden fundet...
En svensk konge havde en datter, der hed Ingeborg. En Nordmand, der hed Hjalmar, og en Dansker, der hed Anganfyr friede til hende. Hjalmar fik ja af Ingeborg, og Angantyr udfordrede nu Hjalmar til en tvekamp, idet han sagde: »Midt i Danmark, på Samsø, skal du møde mig, og der skal vi afgjøre, hvem af os der skal være Ingeborgs fæstemand 1« De mødtes...
I Engbjærg er der en stor høj, de kalder Kongens høj, og sydost for den er der en, der kaldes Dronningens høj. Da de tog grus til landevejen i Dronningens høj, så de en løngang, der gik i retning efter Kongens høj, men den var sunken sammen. Der er en konge begravet, som hed Bjån (Bjørn), det var en vikingkonge. Der ligger også fire høje akkurat lige...
På Vust mark i Tisted amt ligger nogle kongsgrave omtr. på det højeste punkt i hele marken, og de kaldes kong Baers grave. Der går en lang bakkeryg i retning derfra, som også kaldes Baer. Marken har for godt to år siden tilhørt min fader, men ejes nu af en anden. Min fader har tit fortalt, at der en 12 til 18 alen nede i jorden skulde ligge en konge...
En kiste fuld af sølv og guld skal efter sigende være sænket ned i åen ved Højris i Ikast sogn. Det var i den tid småkongerne lå i strid og kiv med hinanden, at en konge kom til Højris for at angribe den der boende konge, som han også overvandt. Men i forvejen lod den overvundne konge sine skatte lægge i en kiste og sænkede den derpå ned i et høl i åen,...
Midt i Farum so i Nordsjælland ligger en lille dejlig skovbevoksct 0, der kaldes Klavs Nars 0. Om den går det sagn, at da Klavs Nar, der var kongens hofnar (hvilken konge meldes ikke, måske Valdemar Sejr) en gang beklagede sig over, at han intet land havde at regjere over, så gav kongen ham denne 0 med de ord, at første gang han besøgte ham på hans 0,...
Manden hed Prøiss, og 'hulen kaldes Prøisses hule. Han havde folk med sig, og de ledte efter kul. Da de kom lidt ind, kom de til en sandmile, og den rammede da dem igjennem, men da de ingen ting fandt, tog de jo rammerne med dem igjen, og så skred hullet sammen. Vi skal forbi Handklit, så kommer Havrdals munde, og Blåbær bakke, så Store-Mortens skjæppe,...
Den engelske dronning blev en gang vred på den danske konge, jeg tror, fordi han ikke vilde have hende. Derfor gravede hun en kanal fra den spanske sø ud i Vesterhavet, for at Danmark skulde forgå. Hun nåede ikke sin hensigt, men siden den tid har havet været noget mere uroligt, og der var heller ikke sådan ebbe og flod før den tid. j. M.
Kalvø slot var belejret i syv år. Til sidst var folkene så udhungrede, at de kun havde to kreaturer tilbage, en ko og en gris. Denne tumlede de svært med for at få den til at skrige, og koen trak en gammel kone til vands hver dag. Hun skiftede med at lægge huderne på den af de forhen slagtede kreaturer. Til sidst gik hun ud imod fjenderne og sagde, at nu...
Vesten for Åsted by ude i kjæret har ligget en borg, som kaldes Sallingholm, og der har boet en konge. Formodentlig var det ham, der kaldtes Sallings konge. Osten for inde på heden lige ved landingen af kjæret er der store skandser synt endnu, og der fortælles, at der kom en konge og forskandsede sig her og vilde udsulte den konge der på Sallingholm. Den...
Der er to klokker i Gjesing kirke. Den store havde så udmærket en klang, at de kunde høre den ude på Randers bro. Der var tale om, at den skulde føres over til Kjøbenhavn og der hænges op i en af de store kirker, men til alt held sprang der et stykke af den, forinden denne plan kom til udførelse. Der skulde nemlig ringes over en afdød konge eller...
Der er et sted her oppe på marken, der kaldes Smårisled (småris: småbuske), det er skjel imellem fæstebøndernes jorder og herremandens på Bratskov. Her lå et hus, som kaldtes Smårishuset, og deri boede en mand, som hed Kristen Pedersen. Han havde været i kongens tjeneste, og da han kom hjem, tvang general Lange på Bratskov ham til at tjene sig. Kort...
Lav Grete Vejrups var hjemme i Vang, skete der følgende. En søudag aften, de unge folk var ude på gaden, kom der en karl rendende hen til dem og sagde: «Gå til side, for der kommer en ligskare kjørende.» Nu står han og ser på den, og han kuude kjende bæsterne, der var for hver vogn. Men han kunde ikke kjende den karl, der kjørte den vogn, som liget var...
Der skulde gro en hvidtorn op i Viborg sø, som den danske konge skulde binde hans hest ved, når han kunde ikke klare sig længere, og så skulde han gå i søen og drukne sig. De siger, at tornen er groet op. Fjenderne skulde være Tyskerne. Men Danmark skulde dog vinde slaget til sidst med tolvårs drenge og tredsårs mænd, de andre der imellem skulde være...
Fuglene kunde en gang ikke enes om, hvem af dem, der skulde være deres konge, og flokkede sig derfor, for at vælge sig én. Ornen, som jo var den storste, og som sagtens mente at være den nærmeste til værdigheden, foreslog da, at de skulde prøve, hvem der kunde flyve hojest, den skulde da være konge. Der var da en lille fugl, gjærdesmutten, den satte sig...
