Der var én, der vilde smugle et stort oksehoved brændevin over grændsen, og betjentene var i hælene på ham. Han nåede da at komme ind i Kristen Nielsens gård i Tange, Gjørding, det var min bedstefader, og der havde de netop tækkemand. De fik oksehovedet væltet af over ad møddingen og fik i huj og hast noget gammelt tække smidt over det, og så kjorte han...
Ejeren af Bramminggård, Ølgæxd (?) forlangte af hovbonderne fra Gjørding sogn, at de skulde kjore hans tiendekorn hjem til gården. Min bedstefader, Kristen Xielsen i Tange i Gjørding, var lidt lovklog og mente ikke, at de skulde kjore mor end en mil med det. Så talte ban med de andre mænd i Tange om det og fik dem overtalt til at gjore ligesom han. De...
da.etk.JAT_02_0_00035
Jeg tjente ved en gammel skibskapitain i Jels, og han var meget overtroisk. Når vi havde været ude at kjøre, og ban stod af vognen, gik han altid hen og tog hammelen af, det var, for at hestene skulde få ro om natten. Når en ko havde fået kalv, tog han en rive og krattede den tre gange ned ad ryggen- Kristen P. Frandsen, Blåkjær skov.
da.etk.JAT_01_0_01029
På Tornumgård i Lintrup Sogn boede for mange År siden en Herre, der hed Jon. Hans Frue hun stod i Forhold til en Karl, der tjente på Gården, og blev enig med ham om at slå Manden ihjel. De fik ham lokket ned i en Kj ælder og slog ham ihjel der nede. Han satte en Hånd imod en Væg, og den Hånd er der endnu. En kan let se Stedet, når en holder et Lys hen...
Der er et Mandehoved udhugget over Føvling Kirkedør, den sidder et Par Alen oven over Døren. Det skal være Hovedet af en Mand, der boede på Lervad. Den Mand og så Herremanden på Nielsbygård det er et Par små Herregårde, den og så Lervad de kunde aldrig forliges, men så blev de enige om en Gang, at den, der døde først, skulde lade sit Hoved sætte over...
da.etk.DSnr_03_0_00233
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. - »Nej.« »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Min fader kunde sådan et og andet. Han har flere gange stillet løhske heste. Når nogen havde ringorme, så kom de også til ham. Vi brændte lys juleaften, og de stumper, der blev levnet, de blev puttet ind i et skab og gjemt Så skulde de komme tre torsdag morgener i træk, før solen kom, og han tog da og ned (o: gned) runden om ormene med det lys. Så gik de...
Jeg er fodt med en grode over det venstre øje og den groede temmelig stærkt, så da jeg blev en seks år, da var den så stor som et dueæg. Miu fader vilde nu have mig hen til Plovstrupmanden, men jeg var ræd for den tur. Vi kom så iud til ham, det var en gammel rodøjet mand, der gik med et par store fladbuudede træsko. Så skulde jeg være ene i stuen ved...
Kromanden i Jels fik blodstyrtning en markedsdag, da der var mange folk i byen. Lægen i byen blev straks hentet, meu kunde ikke gjøre noget. Så blev der sendt bud efter fysikus i Haderslev, der var en ung og dygtig mand, men han kunde heller ikke hjælpe. Kouen kom da til Henrik Witt fra Ødsted, som netop den dag var der og gik som opvarter i kroen, og...
Til et bryllup var 20 folk, disse skulde betale 20 rdl. i brudegave. Mændene skulde betale hver 4 rdl, konerne hver 1 1/2, og pigerne hver en halv. Hvor mange var der af hver slags? 2 mænd, 3 koner, 15 piger. Chr. R.
da.etk.JAT_06_0_00832
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
I Karlby har de også gjort vejr. Mændenes dage var for sig, og konernes for sig.
Der var en præst i Vinding, der hed Engelbrelct, og han var noget klog. En gang var der ildebrand i Vinding, og så kom han derop og gik rundt om ilden tre gange, så var det forbi. Det var min kones moder, der har fortalt det. Hun tjente ham, og hun sagde: »A så det, og det er både vist og sandt.« Jobannes Jensen, Ring.
Her ude i Ballum drev en brudedyne i land. En mand strændede den; men siden kom den rigtige ejer til og kjendte den. Han sagde, at det var hans kones brudedyne, og så slog han manden ihjel, for det han havde taget den. lærer mortensen, v."vedsted.
Biskop Kierkegård var på visitats kos pastor Thomsen i Brovst. Han sad oppe i studerekammeret, og da kommer præsten derind. Så siger biskoppen: Det er et alsidigt bibliotek, De der bar, pastor Thomsen. Præsten blev noget forbløffet over dentale, hummede sig en del veddet og begyndte: A-å, men kunde ikke få mere frem. Ja, for jeg ser, der findes også...
Pastor Prangen i Nørbeg kom en aften til Fårup station med sin kones kyse på. Sådan en skulde De Fanden gale mig Lave, den er god i sådant vejr, sagde han til mig. Det var nemlig meget koldt. Lærer Våben, Fårup.
Ved konergildc (o: når en kone holdt sin kirkegang) blev alle konerne i byen indbudt, og de var med kirkegangskonen oppe at ofre. Hvilsted. Kirsten .lespersdatter.
I Arre havde de konegilde tre eller fem dage efter barselfærden. En gang kom konerne til en karl ude på marken, og så vilde de forst tage hans meldmad fra ham, men da én foreslog at trække hans bukser af, blev dette også gjort. Lærer J. Jensen, Billund.
De havde også vejr i Kåre. Den første februar var det Jens Nygårds kones vejr, så var det Niels Nygårds kones, og så gik det ned gjennem byen. Som vejret var, blev konerne året om. Den dag de havde vejr, skulde de give pandekager og sødsuppe. I Kåre havde huskonerne aldrig vejr. J.Kornerup.E.
