I Myrehøj har agrene gået langt ud i heden. Den by og Ælrtbølle blev fordærvede i hoveriets tid, for de gjorde lige så meget hoveri som Strandbygårde og havde endda at kalde ikke uden det halve hartkorn. Konerne skulde følge med til hove, for de havde ingen tjenestefolk i de smågårde og skulde have fire arbejdsstærke kreaturer lige så vel som på de store...
da.etk.DS_03_0_01592
En aftægtsmand i Kragelund, der var på arbejde i en gård i nærheden, så en aften, da han gik hjem, lys i sovekammervinduet, lidt for han nåede huset. Det flyttede sig lidt efter til storstuen, og manden kunde ikke forstå, hvordan dette forholdt sig, da hans kone plejede at være i seng, når han kom hjem. Det var hun også den aften, og det var et forvarsel...
da.etk.DS_02_J_00124
En kone på Ris mark havde været i besøg et sted, og Hans Henrik fulgte hende på vej. Han fortalte det sideu ved et barntå, hvordan det gik dem. De så en vogn komme ud fra Tammestrup med to lygter på. Så vilde de stræbe at nå hen til vejen og se, om den kjorte sønder eller nor på. Så kom den og til den side, de var ved, og det skjærede stærkt i Niels...
For mange år siden levede en kone i nærheden af Tisted, hvis barn var bleven forbyttet. Konen var så vred på skiftingen, at hun næsten ikke kunde lide at se den. En nabokone gav hende det råd, at hun skulde lade, som om hun vilde male barnet på håndkværnen. Da konen nu forestillede at ville male denher skifting, begyndte denne, der ellers ikke havde...
da.etk.DS_01_0_01045
Ventilerne i skolen kalder børn almindelig for hisgaf. De gamle kaldte altid do blomster for fiisblomster, som konerne havde stående i deres urtepotter, og som havde stærkt duftende blade. De kaldes ellers muskatblomster (?) Peder Gad, Ravnstrup.
Niels Murmester, der boede i Domdal ved Søbyvad, var kjørendo i Århus, og konen var med. Da de kommer til porten, bliver de anholdt og bliver tilspurgt, om de har noget, der skal fortoldes. Ja, de havde, og han betalte. Er der så mere? Ja, der er den høne, der sidder under min kones skjørt. A nej, den vilde de ikke tale mere om. Da sad der en høne...
Somme elsker sommeren for fuglenes sang, men jeg vil elske vinteren, for da er natten lang, somme elsker pigerne, for de er rod' som en ros', men jeg vil elske konerne, for de gi'r mig gnu i min pos'. Bramming efterskole. Til 4. Forskjellige gilder.
da.etk.JAT_04_0_00326
Barmetål hvad man opvarter med i barselstuen, især straks eller i de første dage efter nedkomsten. Når konerne er gangne hjem, der har været til stede ved hustruens nedkomst, indbyder manden de nærmeste, stundum hele byens mænd. åer da opvartes med brod, brændevin, øl og kaffe: venteligeu har man fundet det nok så okonomisk, som særskilt at beværte hver...
1 februar gjorde mændene vejr, og konerne i BUtfts. Var det snevejr, når konerne havde vejr, kom nabokonerne og satte nogle pinde uden for med en tot blår på. Var det regnvejr, anbragte de helst en sten til hende at tørre sine øjne på, og kunde de få den anbragt i hendes hånd, var det så meget godt. Fru Lund, Tranbjærg.
Når kosten begyndte, var det først, konerne blev glade, for så skulde koerne have lov at gå i stubberne, og så skulde man ret til at samle smør. Der var nemlig meget mere græs i stubberne end på agrene. Per Rytter, Tøstrup-
En gammel kones aftenbon i Ty: No hår a æt bløwen mæt, no ær ed nejer, Gu gi mæ snåer no mejer! E. T. K.
En gammel kones bordbon: Jøsses lov og tak, for det vi åd og drak, vi hverken revnet he'r sprak; no æ dær et mejer, Gu sænd wås snåer nå mejer! Amen. Gud velsign madammen. Teilmann, Armvanggard.
Per Degn i Vesterskov han havde altid ham og hans kone deres ligkister stående. Men alligevel, når én manglede en kiste, kunde de jo godt få én at kjobe af ham, og så gjorde han én igjen, og sådan blev han ved, så længe han kunde gjøre ligkister. Så sagde han til hans kone: Hør nu, lille puller, nu skal der enten én af os do, eller også skal der én af...
Voldermisse-gilde* afholdes i Båring hvert år. Ved afholdelsen går det på omgang mellem gårdmændene. Det skal holdes før første maj, for at de tjenestefolk, som mulig rejser til den tid, kan komme med. Til dette gilde kommer mændene og konerne at spise, og tjenestefolkene kommer til dands om aftenen. L. Fr.
Slågilde går på omgang mellem gårdmændene i Aspe rap. Det skal holdes, før man begynder at slå græs. men man har dog frihed til at gjøre det, efter at der er begyndt. Til dette gilde kommer konerne ikke med, men kun mænd, karle og piger. Man morer sig også med dans ved gildet. L. Fiederiksen.
Konerne på Ro mø dyrker jorden og forretter karls arbejde, da alle mændene farer til søs. Pastor Rordam.
I flere Egne af Midtjylland er det en almindelig Mening, at der bliver kaldt på et Menneske, før det døer. To Enkekoner i Mondrup hørte begge, at der blev kaldt på deres Mænd, før de døde. Den ene Gang var det et År før, i det andet Tilfælde var det kun fjorten Dage før. Der blev slået tre Slag på Vinduet som med en Kjæp, og derefter blev Mandens Navn...
En Aften Fru Tychsen i Fredericia havde tændt Lampen og vilde rulle Gardinet ned, så hun en gammel Kone stå udenfor og læne sig op ad Vinduet med Ansigtet ind imod Ruden. Hun bliver bange og kalder på sin Mand, men da han kommer, er der ingen Ting. Et Par Dage efter døde den gamle Kones Datter. Marie Schmidt, Fredericia.
På Tvedegårds Mark var en Høj, og mange blev forvildede ved at gå forbi den ved Nattetid. Konen på Gården kom en Aften der forbi, og da kunde hun høre en Kvindestemme, der sang henne ved Højen. Så søgte hun helt derhen for at høre, hvad det var. Da sang det: »Jeg spinder, og jeg tvinder til Maren på Tved, men hun véd ikke, hvem jeg spinder til!« Tillige...
Min kones moders faster var bleven syg, og konerne i nabolaget mente alle, at det var, fordi en heks havde forhekset hende; men de antog, at dersom der blev hentet jord fra kirkegården ved nattetide, og denne jord blev lagt på hende, så vilde hun komme sig igjen. Men hvem skulde hente denne jord? Én af dem tilbød sig da, det var en anden af min kones...
