364 datasets found
Danish Keywords: kone Place of Narration: Blåkjærskov ved Kolding
Da a var en lille pige på otte år, kom en anden lille pige ned til os og bad mig om at komme med op til barsel hos dem på søndag. A kom også, og det var ret et fint barsel. Der var to læs fra Århus og andre fine fremmede. Så fik vi også kaffe der, og det var forste gang, a har smagt kaffe. Det første a kom hjem, sagde a: “Vi fik kaffe ovre ved Mette...
da.etk.JAT_03_0_00136
Lærerens kones fader i Mrjlsted vod Yestbjærg har som dreng været med til at hente træ her i skoven at bygge laden af hjemme ved gården. Hver pind har de taget der.
da.etk.JAT_02_0_00156
Min Kones Bedstemoder tjente ved Pastor Munch, og da manede han én ned ude i Lunden, det er en lille Plantning, der er lige osten for Præstegårdshaven. Det var en, der havde gået der i mange År, og nu vilde han prøve at sætte ham ned. Han sagde til Pigerne, da han gik, at de ikke måtte se efter ham, men de kunde ikke dy dem og stod og kikkede ud ad...
da.etk.DSnr_05_0_00407
Der er bleven fortalt, at der i Povl Aggerbos Gård i Suldrup efter hans første Kones Død og kort efter, at han var bleven gift med den anden, gik et Får om Natten og undersøgte alt muligt. Suldrup S., Hornum H. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DSnr_05_0_00062
De vilde have taget Thomas Fastis og Konens og hans Sønners Kister ud af Ålsø Kirke, for det der ikke var sat nok ud til Vedligeholdelsen, men de kunde ikke få dem ud. Ålsø S., Djurslands Sønder H. Karen Jensdatter, Egå.
da.etk.DSnr_04_0_00255
Fader og Søn fra en stor Gård på Als var en Aften ude i Besøg. Da de gik hjem, så' de en Ligvogn komme kjørende, og der var spændt to af deres egne Heste for den. Så sagde Faderen til Kusken: »Hvis Lig kjører I der med?« De svarede: »Vi kjører med din Kones Lig.« Et Par Dage efter døde hun også. Nu vilde Manden ikke have de Heste spændt for hendes...
da.etk.DSnr_02_H_00528
En kone gik hen for at kjøbe smør af en anden, og da hun kom ind, gik kjærnen af sig selv, kun konens træsko stod ved siden af den, medens hun selv var oppe på loftet. Den anden gik da op til hende for at tale med hende. Da de kom ned igjen, var her smør, og det et stort stykke; for i gamle dage kunde folk ved hekseri tage smørret fra de andre koner i...
da.etk.DS_07_0_00626
En pige, derfor nøgleår siden opholdt sig i Skjellerup, havde et stort rødt sted på den ene kind. Det kom af, at en dag, lav hendes moder gik med hende, var moderen ved at slagte en kalv, og så fløj noget blod fra denne op på konens kind. S. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02312
En roverkone kom ind etsted, hvor folkene var i kirke, og vilde have penge og væsen. Pigen sagde, at de var i den kiste eller ørk, der stod, men da hun fik den lukket op, kunde hun ikke nå dem, hendes arme var for korte. Konens derimod var længere, og så skulde hun prøve at tage dem, men da hun nu bukkede sig over kisten, tog pigen i enden af kende og...
da.etk.DS_04_0_01555
På en gård i nærheden af Engestofte blev alle hestene sådan plagede om natten, så de om morgenen var halvt døde, eller havde ojnene halvt kradsede ud og kunde ikke bruges. Men da man efter en klog kones råd gravede en levende hest ned midt i stalden, så holdt det op. Fr. L. Gr.
da.etk.DS_02_F_00105
Våwns jægers hunde korn en gang ind i min kones fodegård og snusede imellem sengene. Det var om hosten, og folkene var gåede ud at binde kornet. En gammel kone, der var fra Gislitm, hun hørte dem, a véd ikke, om det var min kones bedstemoder eller oldemoder. J. Ravnkilde, Haverslev.
da.etk.DS_02_C_00064
En gammel kone, som var født i Olstcd på Fyen, fortalte for sin datter, at da hun var barn, så hendes moder eliefolk, aldeles hule i ryggen, og da bornene bad moderen om lov til også at få dem at se, krob de op på en groftevold og så eliefolkene dandse i eliekrattet der inden for. Fortalt af konens datter, smed Rasmus Kristensens enke på Lørup mark. Lars...
da.etk.DS_02_A_00088
Der er en høj på Elsted by es mark, der kaldes Jennhyw. Min kones bedstefader har set en kone sidde der og spinde på en guldrok. Så svandt hun hen og sank ned i højen. Han sagde til hans søn, at han måtte vide, han fredede den, og den er endnu holdt i hævd af folkene. Lærer Nørgård, Snedsted.
da.etk.DS_01_0_00239
Min kones broder henne i Serup så en knægt henne ved en høj. "Ja, a kan nok se dig!" råber han, men da han kom derhen, så havde bjærgdrengen put sig ned i højen. Peder Hansen.
da.etk.DS_01_0_00205
Når konerne fik et stykke tøj af væven, kom mændene hen til degnen og sagde: “Kom med hjem, vi skal have sodsuppe og pandekager”. Til slættegilder fik de grød og fisk, og det var degnen også med til. J. Kornerup, Egå.
da.etk.JAT_04_0_00098
Her gives konerne navne efter deres mænd. Maren Per Jenses, Kareno Jørgens, Gjertrud Knyds, Sidse Frederiks, Bodil Vævers, Åne Oles, Borte Hans Pees, Marie Hans Niles, Ellen Daniels, Karen Per Kristes, Maren Niels Hanses. Chr. E.
da.etk.JAH_06_0_00460
Her på egnen var det også skik, at deres tjenestefolk fik hver en kage til jul, og den bar de så altid hjem til deres forældre, når de en af juledagene var henne at besøge dem. Folkene snakkede jo indbyrdes om det, og man kunde høre en sige: “Da fik a skam en god julekage”. Det gjaldt om for konerne at give deres folk store kager, for den, der kunde give...
da.etk.JAH_04_0_00304
Jørgen Birkebæk var stiv i at vise igjen. En Kone kom en Dag og klagede sin Nød for ham, der var stjålet noget Lærred fra hende. Jørgen lovede at hjælpe, og næste Dag stod Manden, der havde stjålet det, udenfor Konens Hus og kunde ikke blive Lærredet kvit, inden Konen tog det fra ham. P. Johnsen Pedersen, Farre. Givskud S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_06_0_00402
En ung Mand på en 30 År lå for Døden, og hans Kones Broder hentede Læge til ham i Præstø. Da han nu kjørte hjem igjen til Kindvig og ned ad den lange Bakke mellem den By og Mern og havde den lille Skov, der kaldes Lund, på venstre Side, mødte han et stort Dyr, der lignede en Kalv eller en stor Hund, der gik i Skridtgang ad Mern til, veg så til højre, og...
da.etk.DSnr_02_K_00032
Oppe ved Jens Holsts boede Ellefolk, der gik ind og vilde strente på Konens Strongel og spinde på hendes Rok, når hun ikke tog Snoren af. Johanne Pedersdatter, Lundø.
da.etk.DSnr_02_A_00069