En Præst kjørte hen for at berette en gammel Kone, og hans Kusk var stum. Som de nu kjørte, overfaldtes de af et forfærdeligt Uvejr. I det samme kom en Rytter forbi, og ham ramte en Lynstråle, så han styrtede død ned af Hesten. Da gik der et Smil over Kuskens Ansigt. De kom så til den syge Kone, og Kusken fik Lov til at gå med ind. Præsten skriftede...
Vest for Sinding er Sinding Høje. Der har været tre i alt, men de er nu næsten sløjfede. Dem var der Eliefolk i, og de var hule i Ryggen, når man så dem bag fra. De vilde bytte Børnene i Vuggen, når man ikke passede godt på, og det har de også gjort i Sinding; men det opdagedes snart, at det var et forkert Barn, de havde fået. Så var de ved en klog Kone...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
I Knud Ravns gård i Oaverslund er det passeret, siden a blev gift, te der blev en hel del hekseri. Det var ejsen sådan rare folk, men der var da nogen bleven vrede på dem, og det var dem, der stilte det an. Der kom noget om middagen, lav de sad og spiste, der slog til skeerne, som de sad med i hånden, og hvad der var i dem det fløj til alle siderne, og...
På Hvam hede boede en mand og en kone, og hun var en heks. Madam Kruse på Korsøgård havde taget en dreng, Hans Sørensen fra Højslev mølle, til sig, for det hun havde båret ham i kirke. Men han blev forkjælet, og så fandt han på at gå på jagt, og a skulde med. Så kom vi en hare på skud. »Vil du holde på, eller n skal?« sagde a til ham. Han stod ligesom et...
I steden for at lade soldet gå kan man også bruge at lade en salmebog gå. Det er24 år siden dette brugtes her, og det er 30 år siden soldet blev brugt. Det skulde være en arvet salmebog, som skulde bindes ved et bånd omkring kammen af en nøgle, således at øjet af nøglen stak ud af salmebogen. Så skulde to bære den, idet hver satte en finger ved bver sin...
Der var en kone i Skjødstrup, hun hed Puust-Maren og kunde hekse og gjøre så mange kunster. Manden ved Vosnæsgård havde spurgt det, og en dag hun kommer ned til ham og stod og snakkede med ham, siger han: "Hør, Maren, er det også sandt, at du kan så mange kunster og kan hekse?" Ja, det var. "Dersommetid du nu kan få alle mine plove til at stå, så vil jeg...
En skipper fra Klitmøller var kommen over til Norge og skulde have en ladning tømmer med sig hjem. Så mødte han en mand på gaden i én af kjøbstæderne der oppe, og han hilser ham og siger: »Soddag, dødens mand.« Det blev skipperen lidt uuderlig ved. Næste dng møder han igjen den samme mand og får den samme hilsen. Han møder ham den tredje gang og atter...
I Ølsemaglc boede en mand, som var meget ond imod sin kone; de levede derfor i et meget ulykkeligt ægteskab og havde aldrig nogen glæde eller fornøjelse. Endelig efter mange års sorger og lidelser døde konen. Manden giftede sig snart igjen med en ung pige, men hun blev hans herskab, og nu måtte han måle ind med samme skjæppe, som han før havde målt ud...
Min kones fader har fortalt, at han i sin tidlige ungdom- han døde af kolera 1853 -blev fuldmægtig på st.-Hans hospital - nu ladegården. En af de første nætter, han lå på sit værelse - det var en måneklar nat - vågnede han og ser en mandsperson sidde ved hans skrivepult med ryggen vendt modsig. Han rejser sig halvt op og gjør en bevægelse frem ad for at...
En dreng kom til et sted en aften og bad om nattely, og det fik han lovning på. Karlen sad og suittede .skopinde med hans kniv, og den lagde han på bordet, da han skulde ud atgive ogene. Så stod drengen og pirrede til den og legte noget med den, og til sidst puttede han den i lommen. Manden sad nede ved kakkelovnen ol" vandt konens ten af, og han så nok,...
D. 12te april 1879 jordedes en kone på Tunø. Ea hendes grav blev kastet, stødte man på resterne af et andet lig. Det syntes at være af en yngre mand, da han havde alle sine tænder, og han må være bleven jordfæstet i klæderne, eftersom man også fandt rester af hans søstøvler. Tillige fandt man i gravens bund 7 lstl. med Vilhelm III.'s billede og med...
Et par kjærestefolk kjørte fra Varnæs til Nørre-Hjarup. Da de kom her ved Skedebjærg, hørte pigen et forfærdeligt skrig. »Tys, der er noget,« siger hun. »Nej, «siger brudgommen, »det er vinden.» Men så kom der ét skrig igjen, og med det samme sprang karlen af vognen, og pigen sprang med og ilede ind i dalen. Da lå der en pige på jorden på en 16, 17 år og...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
Lybæk fik Bornholm på 50 år, og så gjaldt det jo om for dem at få det af øen, de kunde, i den tid. De indsatte en statholder, der hed Sveder Kjætting, og han boede på en gård, som hedder Vallensgård, en god halv mil nord for Åkirkeby. Ham måtte så Bornholmerne gjøre hoveriarbejde for og betale store skatter til. Disse betaltes for en stor del i kvæg og...
I gamle dage havde Venderne tit ærende på de danske kyster; somme steder satte de sig end også fast og blandede sig til dele med befolkningen. Således skal det være gået i Gedesby, for tiden den sydligste by i Danmark, og sørøverblodet har da også været kjendeligt langt ned i tiden. Det var meget almindeligt at have en tylft brædder, lidt tovværk og...
Vi havde en mollersvend i Randrup mølle, han Bå af og til syner og fortalte os om det. «A kommer til at sigte til en begravelse, siger han, «der vil én dø.» «Har du set noget? <;Ja, a har.» «Kjender du til, hvor den kan være fra? «A er lidt bange for, det skal blive enten af din familie eller din kones, for der er lidt underligt ved synet. Et...
Tæt ved gården Bonnelykke i Longeise er en høj, der somme tider står på gloende pæle, den kaldes Høj bjærg. Der er tre høje ved hinanden: Hbjbjærg, Storkebjærg og Avenbjærg. Ved et bestemt klokkeslæt svinder pælene væk, og al musik dør hen. Det var ved klokken ?2 og 3. Folk kunde høre dværgene le og se dem dandse og kunde kjende én og anden af dem, de...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Når en kone skulde gjøre barsel, kom der en 10, 12 koner, og nogle af dem var i én stue, andre i en anden, og de skiftedes til at sidde med barselkonen. Hun måtte aldrig komme i seng og sad på en anden kones knæ. Denne kone sad i en lænestol, og på hver sin side af hende og den syge kone sad der en kone. De fremmede blev opvartede med brød og hrændevin...
