Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
Der var en gang elleve præster, som havde udlært i den sorte skole, men nu gjaldt det for dem alle at slippe bort, ti læremesteren beholder altid den sidste. Dog én af dem, en klog kones søn, vidste råd. Alle elleve tog hinanden ved hånden i kreds, og så begyndte de at dandse som besatte og hvirvlede ud af den vide helvedesport, så at ingen blev den...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
Til et bryllup var 20 folk, disse skulde betale 20 rdl. i brudegave. Mændene skulde betale hver 4 rdl, konerne hver 1 1/2, og pigerne hver en halv. Hvor mange var der af hver slags? 2 mænd, 3 koner, 15 piger. Chr. R.
da.etk.JAT_06_0_00832
I Karlby har de også gjort vejr. Mændenes dage var for sig, og konernes for sig.
Der var en præst i Vinding, der hed Engelbrelct, og han var noget klog. En gang var der ildebrand i Vinding, og så kom han derop og gik rundt om ilden tre gange, så var det forbi. Det var min kones moder, der har fortalt det. Hun tjente ham, og hun sagde: »A så det, og det er både vist og sandt.« Jobannes Jensen, Ring.
Her ude i Ballum drev en brudedyne i land. En mand strændede den; men siden kom den rigtige ejer til og kjendte den. Han sagde, at det var hans kones brudedyne, og så slog han manden ihjel, for det han havde taget den. lærer mortensen, v."vedsted.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.