Man må ikke vaske Hænderne i det Vand, der er kogt Æg i. ti så får man Vorler. Marie Fink, Bøffelkobbel (Nybøl S., Sønderborg A.).
da.etk.DSnr_04_0_01198
Når man vasker sig i det vand, man kar kogt æg i, får man mange vorter. A. H. Poulsen.
Bruger man det vand, man har kogt æg i, får man stensmærter. Letbæk mølle.
Gjogeurtens hvide rod kaldes Guds hånd og skal være god at koge salep af for den, der har ondt i maven (diarrhoe). Den grå rod kaldes Djævelens hånd. C. H. Møller.
For at stille blod skal man komme noget af det udløbne blod i en æggeskal, sætte denne over ilden og få den til at koge, dette standser blodet. Ballum (Søuderj.) Nik. Chr.
Gården Bløden blev bygget i udskiftningens tid og skrives for Grønlandshuset. Forend gården blev bygget, lå der nemlig et hus osten til, og det kaldte de Grønlandshuset. Der gik grønlandsfarerne i land og kogte deres tran af. svend måen, hals.
Snogekongen er hvid, men dog har han nok rodt hoved. Drik det vand, hvori den er kogt, og du bliver alvidende .... Kalven i koen o. s. v. F. D.
En kone havde et barn, der kunde æde maden, om også den var helt kogende, og spise så meget, og så havde den så stort et hoved. Hun satte den da udenfor døren om aftenen, og næste morgen lå hendes eget der ude og var død. Sjælland. E. T. K.
Der var en bjærgkone, der kom gående med hendes grydeske. Så spurgte de hende om, hvor hun var fra. . Ja, hun var fra GrøftbjærgshØj, og hun skulde over til Kajbakshøj og koge til et barsel. Det var kirkefolkene, hun kom til her vesten for mit hus, og det var dem, der spurgte hende ud. Kirsten Marie Sørensdatter, Grønfeld.
Kløww : et kammer ved pisselen ; skjærvæg: skillevæg; dæller: fjæl; søjen: sådet: væeld: kogt; bryg: et stykke brod: rowwle : rugleve ; kynndmad: kjødmad; rajt: fårekjodpølse; ralld : flødespand ved kakkelovnen; kat: pengekat; omesæk: hovedvandsæg: ogesæk: hovedvandsæg med ungarskvand; lysstander: stander til at sætte lys på. Jørgen Fausbøl, Branderup.
Vi kjendte forhen slet ikke til en kaffekværn, for vi havde en rund sten, og med den knuste vi kaffebønnerne på kakkelovnen. Jeg husker også, at moder tog min faders gamle skråer og tørrede og knuste dem på kakkelen, og så brugte hun det pulver til snus. Vi havde også en lille håndkværn hjemme, der var dannet af to små møllesten. En gang havde vi været...
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
Her stod svinene også i tøjr. De kogte brændenælder til dem. Det skulde være en god gammel so til 12 lispund. Almindelig havde de dem til 6, 7 lpd. Her havde de bislag med bænke udenfor udgangsdøren. Steffen Sørensen, Søby.
De kunde ikke kjærne Smør til Eske Hansens i Karlskov. Så måtte de til en klog Mand, og han rådede dem til at sætte en Potte Mælk over Ilden, og det skulde de slå i Ilden, når det kom til at koge. De gjorde det, og så blev Niels Iversens Hånd i Gammelby skoldet. Ane Katrine Mortensen, Krog Mark i Grene, Dec. 1905. Ringive S., Nørvang H.
A havde en Svigerinde i Ildved, der hed Ane Nielsen, hun gav sig meget af med at klæde Lig og koge Gilder. Hun vidste altid, når hun skulde hen at klæde Lig, for det kunde hun høre på hendes Sags. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
da.etk.DSnr_02_H_00283
Battemæjjsmør, et lægemiddel, bestående af fløde, der Bartolomæusdag koges så længe, at det bliver til smør. En battemæjjsmører d: en kvaksalver. Rævs. K. J. Lyngbys samling. Til 10. Soldater. Løbere.
At fordrive foster. Mollepeg, grøn sæbe, pulveriseret sevenbom, det drikkes med vand, hvori lavrbær er kogt ofte 3 [gange] daglig. P. Hansen.
For orm både på folk og fæ. Malurt, regnfær, fint pulveriseret, kogt i vand, sodgjort med sirup. 2 gange daglig en spiseskefuld. Smør malurt-olje i navlen p. Hansen.
Tager man et givet løfte tilbage, får man sorte børn. N. P. Olsen, Samsø.
