En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage...
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
