I Ramme sogn ved Lemvig boede en mand, der hed Plovgård, han kunde vise igjen og øve flere sådanne sorte kunster. Eu gang var der i egnen en mand bleven slået ihjel, og der var en anden mand, der var mistænkt for at have begået mordet. Den myrdedes familie gik hen til Plovgård og bad ham sige, hvem morderen var; men da denne havde beregnet, at de vilde...
Der var én på Lundenæs, mens det stod ude i engen, som hed Per Ebbesen, det var så meget et skarns menneske i alle retninger, han havde gjort allians med Djævelen og skulde høre ham til, men fik ikke at vide, når han skulde hentes, blot så meget, at den aften kokkepigen ikke kunde få hans grød til at koge, skulde han hen. Han sagde til skytten, at når...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
Min fader blev så ringe i hans ene hofte og ene knæ en dag han var ved at kjøre en stovte mog ud på møddingen. Han blev straks ringere og klagede sig som nogen barselkone. »Herre Gud, hvilket ringe menneske a er blevet,« sagde han. De søgte råd mang steder. Sådan kom der også én fra Tojtmose. Han sagde, da han så ham: Herre Gud, sagde a til mig selv, da...
da.etk.DS_04_0_01907
På Hindsholm tæt ude ved havet var der rovere. Der boede en kone i Nordskov, og så en søndag, da alle folk i nærheden var til kirke, kom der nogle store drabanter ind til hende, og de havde en kone med dem, der var højfrugtsommelig. De krævede mad og drikke ind af det bedste i huset, og hun satte frem for dem. Deres geværer stod i forstuen, og så kogte...
En holstensk kræmmer gik omkring med kram og loserede en nat i en gård, der hedder Sæbygårds mølle. Der blev han henne, og det gik jo sådan til, at de slog ham ihjel. Da de vilde slæbe ham ud og putte ham ned i mølledammen, var han endnu ikke rigtig død, og så sagde han: »De fugle, der flyver her oven over, de skal være mine vidner.« Så stod det hen en...
Da Svenskerne kom til Mogenstrup, forlod beboerne deres gårde og flygtede ud i Rondesmose, vesten for byen. De boede så længe der ude, at flere af de Mogenstrup mæud blev født der ude. En mand, der boede i eu af de vesterste gårde man påpeger endnu, hvilken det varlistede sig en dag hjem og vilde hente en kage af dem, de havde skjult, inden de tog af...
Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
Kong Valdemar blev, fordi han holdt så meget af jagten, sat ned i en åben begravelse med en hest og jagtredskaber hos sig. Han farer om natten gjennem luften med alle sine hunde, så det hviner og tuder efter. En karl fra Ormitslev har hørt det mange gange. En gang var han på jagt efter en havfrue, som hed Slattenpat. Han traf da en dreng, som måtte stro...
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
I Kragelund i Bække var en høj, hvor der boede en bjærgmand, og hans kone kom i barnsnød. Det kunde han ikk" selv rede, og så gik han ned efter Niels Skrædders kone, der boede tæt ved højen. Da han kom ind til hende, var hun ved at to op, og så bad han hende jo mindelig om at følge med der op. Ilav hun så kom der, var der sådan en lille snæver indgang,...
En moder syntes, at hendes barn var blevet lidt underlig, og frygtede for, at det var bleven forbyttet. Hun fik da det råd, at hun skulde tage en måneds gammel gris og koge, som den var, både med hud og hår, og når den var kogt, skulde den sættes ind på bordet, saledes, at barnet kunde ligge i vuggen og se på den. Dette blev så gjort, og da barnet, som...
Pastor Ileinsen talte en dag med sine konfirmanter om, at alt i verden må have luft. *0gså I, mine børn må have luft. Dette oplyste han så ved et eksempel. Den gang jeg som dreng var hjemme hos mine forældre der ude i Ditmarsken, gik de om dagen på arbejde, og jeg måtte blive hjemme og lave maden til dem. En dag havde min moder sat mig til at koge grød,...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
En mand og en kone blev gift og sad i et lille bitte hus på Vinderslev hade. De gik begge på arbejde på Vinderslevgård, og så gik de jo hjem om aftenen. Forst havde de kun en eneste bitte trebenet stol, som manden selv slog sammen, og så et lill bitte bord. Sengen var slået sammen af fjæl, og den ene af dem sad nå stolen, og den anden på sengefjælen....
Der strandede et skib nede ved Fjaltring, og folken kom i land og blev indkvarterede ved strandfogden, i hvis le skibet var kommet. Det var hos Kristen Mærsk i Vester-Mærsk. Så skulde de jo have noget til føden, for de var jo meget forkomne. Men de kunde jo ikke bruge dether sorte brød og vilde have finbrød. Det havde strandfogden ikke noget af. Dernæst...
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
