De kunde aldrig få Mad nok til deres Folk i en Gård, hvor der lå en Høj tæt ved. Når der kaldtes til Mad, og de kom til at spise, var Maden snart fortæret, og de kunde aldrig få nok. Så gik Karlen en Dag op på Højen og lagde sig, og da der nu blev kaldt til Mad, så begyndte det inde i Højen: »Tag mig min Hat, tag mig min Hat!« Da siger Karlen: »Tag mig...
En Gang var der et Bryllupsgilde i Store-Brøndum, og den Gang det var færdigt, og Gjæsterne var rejst, så kom Bjærgfolkene ind og dandsede i samme Stue. Manden lå i Sengen, og de vilde traktere ham, men han kylte det over Hovedet på Væggen og vilde ikke have det. Nærenstid de Bjærgfolk havde deres Lystighed, da var Stuen, som den var forgyldet. Den samme...
Lige ved den nordre og vestre Gård i Brøndum er en stor Bakke, de kalder Mosebjærg, der skulde også have været Underjordiske i Oldtiden. De skulde have gået ind i den næste Gård og dandset der om Natten. Hans Kristensen Lund, Madum Sø.
Niels Povlsens Bedstefader i Horsens var en Dag ude at plove på Marken. Da lå der en Skåde, som var i Stykker. Han tog den hjem og gjorde den i Stand, og så bragte han den op igjen på samme Plads og lagde den. Strags efter gik han op for at se, om den var kommen væk, og det var den. Men i Stedet for lå der et Stykke Kage så hvidt og så pænt på Pladsen,...
Der kom et gammelt Fruentimmer ind i Doldrup og sagde, om de vilde ikke se en Brudeskare, men så skulde de lukke alle Dørene op om Middagen. Det vilde de jo godt. Så kom de også, og der var en Spillemand forved dem ligesom ved andre Brudeskarer, og den gik så ind i en anden Stue, der blev den væk. Så vilde Folkene gå ind og se, om der var ingen Tegn til...
da.etk.DSnr_01_0_00228
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
Det var hver eneste gang de skulde til at brænde kar i Brændmosehus her søndeu for skoven, hvor Søren Pottemager boede, da rendte der en hare i det søndre og østre gårdsled, og karrene de blev gjærne gale for dem, inden de fik dem brændt, enten var de for lidt biændt, eller de var brændt i én klump, ét af to. Men så fik Søren fat i en arvet sølvknap, og...
I gamle dage var der én, der havde hængt sig i Bold skor. Knægtene de gik jo og var hjorder der omkring ligesom andre steder, og så skulde de til at at prøve på også at hænge dem. Den, der var oppe at hænge, den skulde de andre da hjælpe ned. Men de gjorde den aftale med ham, at han skulde ikke ned, inden han havde ladt sit vand. Så havde der været tre...
Der var et sted, de havde Cepriånus, og manden var heksemester. En dag var han fra by, og så vilde konen til at læse om aftenen til tidsfordriv Hun får jo fat i Cyprianus, og på enden af hver side der stod: Kåst over! Hun bliver ved at læse. Så til sidst så kommer der en stor sort hund ind. Hun bliver forskrækket, og han siger til hende, hvad hun vil...
da.etk.DS_06_0_00295
En midler gik en dag ude på mølledæmningen og fandt dér sådan en uhyrige smuk bog. Han tager den op og går ind i deres indrestue og vilde have den læst. Mens han sidder og læser, så kommer der en stor sort hund ind, og den sætter sig imeld hans ben på gulvet, og der sidder den og ser ham så vist op i ansigtet. De kunde nu ikke begribe, hvad mølleren blev...
Der var en mand osten til Astrup, de kaldte ham Anders Ostergård, og han havde også Oepriånus, og han fik den under hans hoved i kisten, da han var dod. Konen spurgte ham om, da han var syg, hvad huu skulde gjøre med den. »Den kan du fåddi skam lægge under mit hoved i kisten. Det kan fåddi skam ikke hjælpe, du brænder den, for du har den alligeveller.«...
A tjente et sted i Krastrup, hvor der også var spøgeri. A skulde ligge i deres indrestue om natten, men så såre a kom i seng, så hørte a noget, der gav sådan et forfærdeligt skrald.- Der var et lille bord, som de bruger dem i sovekamrene, der stod henne for norden i stuen, og underneden det bord, der stod en sædeløb med lidt halm i. Der på det bord gav...
Ved Anders Østergårds i Astrup er der spøgeri. Det er ikke uden et par år siden, der kom nye folk dertil, og de havde en stor knægt på en seksten, sytten år, der tjente dem. De havde ikke uden det samme tjenestemenneske, og han lå ene ude i karlekammeret. Der var en krog inden på døren, og den satte han på, når han gik i hans seng om aftenen. Så en...
På Horsens ejendom havde hver mand to agre ved siden af hinanden, og sådan blev det ved marken rundt, ager om ager. På de to østerste der pløjede de tidlig om aftenen. Hjulene skreg, og træhamlerne skralrede og knærkede i naglerne. Det var jo dødninger, der pløjede. Det blev ikke fornummet, inden Niels Povlsen var død, så det var naturligvis ham, der gik...
I skjellet mellem Blegetø og Rostrup dei kjørte de om natten og plovede, og efter gammelt rygte kunde der falde en tomme i hånden af dem, der kom der forbi ved nattetid, dersom de kom der lige i tiden på det sted, hvor vejen går over skjellet, og når skovfolkene var der. Så skulde de blive ved at plove en omgang, og da faldt tommen af hånden på dem...
Hed nede i Astrup Nørskov og Sjemskoven ligger der jo herskaber til skjel sammen nemlig greven på Lindenborg og så Juul på Villestrup. Fra ældre tid har dem fra Villestrup trækket ind og taget 15 favne i Sjemskoven. De var tre om at gjøre det stykke arbejde, og så skulde det have været gjort tilbage igjen, men så tog den ene af dem noget af Villestrup...
Det var den gang markerne blev udskift, da boede der én i Skindbjærg, der hed Knud, og han giver hans karl en rigsdaler for at flytte skjellet ned på hans nabo. Karlen skulde flytte skjellet seks alen, det var jo en ager, og naboen kaldte de Mads Sørensen. Han flyttede så der fra Knud om November og flyttede til Horsens, og om sommeren efter fik han...
På Astrup kirkegård der kastede de en benrad op, og der sad lange hår på hovedet af den. Han blev stillet op til kirkens mur, og folk kaldte ham Skaris. Der skulde han stå op til muren, for at alle dem, der havde gjort en forseelse, de skulde op at kysse ham. Så var der en forvoven karl fra byen, han vilde gå op og give ham en meldmad, men da flyver...
Der var en grav på Stor-Arden kirkegård, der var et hul a. moltke. på og ved kirkegårde. hed Mads Degn. lærer jakobsen, vesterbølle. ned i. Skolebørnene de gik der op og kylte sten der ned, og så kunde de høre dem bumre imod kisten. Men når de fik hullet fyldt som i dag, så i morgen var der ingen ting at se, og stenene var rent forsvundne. Det hul var i...
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
