399 datasets found
Danish Keywords: knæ Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Der levede for nogle år siden i Harris en herredsfoged [Himmark?) Om ham fortaltes almindelig, at han kunde sees to steder på én gang. Han opholdt sig på Træjborg og kom kun af og til hjem til sin bolig i Harris. Ofte kunde man der høre ham komme ridende i skarpt trav og holde for døren, springe af og gå med korte, faste skridt gjennem den lange forstue,...
Går man skjævt på sit fodtøj og går ind ad, går man ind til lykken, går man ud ad, vender lykken fra én. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00496
I Holbæk, Eugsø, var en mand, der havde haft mange børn, men de døde efterhånden som små. Så fik de ét igjen, og som han nu en dag sidder med barnet på knæet, og den gamle mand sad der inde ved dem, siger manden: “Ja, bitte Anders, når du kunde nu leve, og min fader kunde do, så kunde vi rele have det godt”. J. Kornerup, Egå.
da.etk.JAT_06_0_00062
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
da.etk.JAT_03_0_00667
Saks og spejl slår aldrig fejl, men knappenål' og kniv' skal kjærlighed fordriv'. Tarup.
da.etk.JAT_03_0_00547
En svanger Kvinde må ikke drikke noget, når hun spiser Kål, for så får Barnet for store Knæ. P. Jensen, Kværndrup (Sunds H).
da.etk.DSnr_04_0_01225
Når man spiser megen Ost, får man stive Knæer. A. H. Povlsen, Fovling (Malt H.).
da.etk.DSnr_04_0_01195
Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
da.etk.DS_07_0_01154
At stille bier: Man aftager sin hat med sin højre hånd, falder på knæ og siger: Bi bi retfærdigheds bi bi i navnet..... Men man skal være æfor ved dem. Anders Udesen, Norup.
da.etk.DS_06_0_00971
En kongeløsen er så stor, at når kongen sidder på sine knæ, og man hælder pengene ud over ham, og de ruirer selv ned, som de vil, så kan de helt skjule ham til sidst. Når han bliver taget til fange et eller andet sted, kan han kjøbe sig fri med den kongeløsen. søren hansen, hårup. ;
da.etk.DS_03_0_02364
Da Oster-Nykirke i Vejle amt for flere hundrede år siden blev bygget, lod bygmesteren de ord falde: "Alle mine håndlangere er store mænd så nær som lille Otto; han er kun atten alen til knæene." c. h. møller.
da.etk.DS_03_0_00111
Ned for Ole Broes hængte kræmmeren. Han lå pi knæene, da de fandt ham. Han havde været inde i Fuldbro mølle og nogle fra Ydiny havde set, at de slæbte ham ned i krattet Noget galt. er der endnu der nede. R. R. Randløv, Tåniog. Se forøvrigt mere herom i J. A. V 481-484.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674