En Kone i Ty skulde en Aften op i hendes pæne Stue, og da tykles hun nok, der var noget, der rørte sig der oppe. Det måtte være et Menneske, og hun kan høre på hans Bevægelser, te han synker i Knæ, og så er hun strags klar over, at det er en berygtet Tyv, hun har for sig. Han er så tæt æfor ved hende, te hun griber lige om hans Hoved med begge Hænder, og...
Præsten på Harboøre vilde gå på Kirkegården og i Kiræn om Aftenen. Konen kunde ikke lide det og vilde have Karlen til it gjøre ham bange. Han tog så et Lagen over sig og stillede sig op or at ræde ham. Det var nu en Aften og en anden Aften, men så len tredje Aften, som han stod der igjen, så siger Præsten: »Er du :t Menneske, så tal, men er du en Djævel,...
Der var en Præst i Onsild, der var så slem til at gå over til Torsgård og spille Kort om Aftenen. Det syntes Fruen ikke rig:ig om, og hun fik derfor en Aften Karlen til at gå ud og ræde Præsten. Han tog et Lagen over sig og gik ned i en Eng, som tilhørte Knud Selvejer. Der kom han i Møde med Præsten, som sagde: »Er lu Djævel, så vig, men er du Menneske,...
En Præst her i Astrup havde Vane til en Frøken på ViUeslrup, og hans Kone mistroede ham og fik så Karlen til en Aften at ræde ham. Han fik et Lagen over sig og gik ham i Mode. Præsten sagde så: »Er du en Kristen, så svar, og er du en Djævel, så vig.« Men han svarede ikke. Så begyndte han at mane ham. Da han var sunken ned til over Knæene, begyndte han at...
Den Præst i Bælum, der var foran Lund, han var så svært dygtig til at præke, men var også farlig til at spille Kort. Han udlagde sådan på Prækestolen, at de skulde gjøre, efter som han sagde, men ikke sådan, som han gjorde. Han manede hans Karl levende ned i Hundehullet østen for Bælum. En Aften var han som sædvanlig på Bælumgård at spille Kort, og så...
De sendte Bud til Præsten, at deres gamle Kone var syg, og så kom han for at berette hende. Men da han så, det var en So, så faldt han på Knæ forved en Stol og lagde hans Bog på Stolen, mens han bad en Bøn. Da han rejste sig, glemte han Bogen og skyndte sig ud. Stolen kom nu sejlende med Bogen. Der er drevet noget Egetømmer i Land, som skal stamme fra...
I Velling Kirke var der ovenfor Rybjærg Kirkestol i selve Hvælvingen en Stol, som ikke var større end til én Person. Den blev afbenyttet af en Kvinde, som boede på Tranmose. Da hun døde, blev den taget bort. På Rybjærg Kirkestol står et Våbenmærke. Nedenfor den er Stolen til Vennergård, og dernæst kommer den til Tjenerskaberne. Så kommer den til...
En Herremand på Lindbjærggård kom en Aften forbi Ølgod Kirke og så, der var Lys i den. Han gik da ind og slukkede det. Da han kom ud, var der atter Lys, og han gik ind og slukkede det anden Gang. Men da han nu kommer og vil gå tilbage igjen, ligger der et Uhyre i Døren, han skulde ud af. Så trak han hans Kårde og stak i det. Da siger Uhyret, om han vil...
På Birkendegårds Mark ved Værslev Station ligger en meget stor Sten, der skal være kastet af en Trold efter Værslev Kirke. Men uagtet den har sigtet godt derefter, har den dog ikke nået så langt. På hver Side af Stenen sidder Aftryk af hans Hænder, og inde på Stenen er begge Håndfladerne med alle fem Fingre udstrakte. Han må have taget den og lagt den op...
Henne ved Brøndum Kirke ligger der en Sten med fem Huller i, og Tårnet hviler endog på en Kant af den. Min Moder har fortalt mig, at der var to Trolde, der byggede Brøndum og Hvidbjærg Kirker, og den Trold, der byggede Brøndum Kirke, var så stor, at han sad på hans Knæ og murede Tårnet. Så blev Tårnet for højt, og da Trolden i Hvidbjærg så det, så blev...
De siger, at når man er kjørende og kommer i en Ligskare, falder Hestene i Knæ for det. Lidt syd for Fruens Møllested kom a kjørende med Fostermoder om højlys Dag, og der kom a i en Ligskare, som a indhentede. Den gik nemlig den samme Vej, som a skulde. Fostermoderen kunde se den, men a kunde ikke. Hun sagde: »Kjør til Side, her er ikke godt at være...
Min Farfader, Kristen Jensen i Vedsted, havde en Gang tillige med to andre været øster oppe og red nu tilbage igjen. Da de kom lige for Hammer Kirke, lod de Hestene puste. Den ene af Mændene, som var meget ugudelig, faldt på Knæ foran Kirken, tog Hatten af og gav sig til at spotte Gud, men da lød der pludselig tre Slag af Kirkeklokken. Spotteren blev...
I min Gammelfaders Hjem han hed Jens Holsten, for det lian som ung Karl rømmede op til Holsten for at blive fri for Kongens Tjeneste var det Skik fra gammel Tid, at de spandt ikke om Løverdag Aften, for den Aften kaldte de en Helligaften. Min Moder var hjemme den Gang, og så overtalte hun en Gang hendes Moder til at spinde den Aften, for at hun kunde...
Der boede et Par gamle Folk på Vodder Mark, Manden kaldte de Lille-Klavs, og Konen kaldte de Ane Marie Klavses. Det var sådan et Par meget overtroiske Folk, der også troede på Hegseri. De stammede begge to nede fra Gånsager, og Konen fortalte, at da hun var hjemme som ung Pige, skulde hun tidlig op om Morgenen og ud i Marken og flytte Hestene. Folkene...
I Søndergårde på Fur var der et lille barn, som så så dårlig ud og ikke vilde trives. Da sagde nabokonsu, at deskulde hente en gammel én, der boede i Madsby og hed Ane Kirstine. Hun kom også og tog stiltiende barnet op og klædte det af, lagde det på ryggen på sine knæ og tog det i højre arm og venstre beu og strækkede det tre gange, og så vendte hun det...
Min fader var en gang kommen i ord for at være noget klog. Han sejlede i hans yngre dage og kom så eu dag ind til kjubmander i Lemvig. Der fortalte han, hvordan han var kommen afsted der i egnen. Han kom en dag ind i en smedje, og så siger smeden: »Du kan jo læse for vred, kan du ikke læse over den dreng? han har vredet hans fod.« Det var netop præstens...
Der var to piger, som gik i rette med hinanden om, at de vilde gjærne lære at være hekse. Men hvordan de skulde bære dem ad med det, kunde de ikke forstå. Den ene siger så: »Atror nok, a véd, hvant vi skal bære os ad. Vi har en stor sort hankat, som er ens kulør, ikke der skal fiudes ét hår affarvet på ham. Vil du følges med mig søndag aften, skal du få...
Der var en smed, der var dragon i Randers. Når de skulde ud at møde på pladsen, sad han altid, mens de andre red ud, på en halmbrønge i Norreport, men når de kom ud på pladsen, holdt han i det geled, hvor han skulde være. Det var ikke én dag, men det var hver dag. Så blev han straffet et par gange for det, men det hjalp lige meget, han sad lige godt på...
Jens Kornelius fra Bælum var inde som husar i Horsens, men blev endelig kasseret, for han vilde ikke gjøre hans ting. Når han fik hug, slog de på en halmbrøuge. Så vilde de have ham til at gjøre en kunst, inden han rejste af. Ja, de skulde trække hans ene støvle af, og så trak de benet af i knæet. Nu satte de vagt ved alle fire porte, og så kom han ud af...
Ejeren af Dronninglund vilde have lagt jord til Skovgård, for at den kunde blive til en sædegård. Han bestemte, at han vilde have så meget jord til den, som en rytter kunde omride, mens præsten var på prækestolen. Da han var reden nord og vest omkring og vilde til at afsætte det søndre skjel, var han nuet til sydvestsiden af Bolle by ved Vestergård; men...
