222 datasets found
Danish Keywords: knæ Place of Narration: Kodallund Hvirring ved Horsens
På skjellet imellem Hem og Yding løber en lille bæk gjennem en grumme dyb dal, der er begroet med skov. Der, hvor vejen til Yding går over den bæk, kaldes bakken Springbanke, for der er sådant et slemt spring der oppe. Der er det ikke rigtigt til hver tid, for der er for et hundrede år tilbage blevet slået en kræmmer ihjel. Han havde mange penge på sig,...
da.etk.JAH_05_0_00481
En gammel mand i Ølgod havde som soldat løbet spidsrod imellem 400 mand og levede det endda over. Det var, fordi han rømte fra armeen. Han hed Knud Miltersen og blev 90 år, inden han døde. Han havde en brokskade, der hængte ligefrem ned til hans knæ, og det havde han fået af piskene, han var jo bleven så forfærdelig hudflettet. I min barndeni gik han på...
Min moder kom ud fra denne her gård med 5 daler i arv efter fader og moder og 2 brødre. Hun drømte nok ikke den gang, te a igjen skulde få gården. I hendes faders tid var det så armt her, te de kunde ikke spise af én gang, for de havde ikke skeer nok. Det var fæste til Uulsend (o: Ulvsund). Det var sjælden, at en mand her havde en blå kjole. De gik i...
da.etk.JAH_03_0_00122
En Gang havde jeg fået Edder eller Skarn ved min Finger. Så rådede Per Smed mig til at tage over til Ravnholt-Kjællingen i Højbjærg. Søren fulgte med mig. Jeg sad på en Stol, og hun på sine Knæ på Stuegulvet. Da hun havde taget ved Fingeren og læst noget over den, for hendes Mund gik, så skrabte hun i Jorden med begge Hænder og spyttede på Jorden og tog...
da.etk.DSnr_06_0_00779
I Helsingfors boede en temmelig fattig Kone, hvis Søn har fortalt mig, at hans Moder havde en Ungdomsveninde, hvis Kjæreste havde slået hende fejl. Det blev hun så gal over, at hun vilde hævne sig på ham. Hun skaffede sig en af hans Strømper, fyldte den med Møg så højt op, at hun lige kunde binde for det øverste af den, og grov den så ned i Jorden i...
da.etk.DSnr_06_0_00631
Vi har Henrik Smidt, men den er lånt ud for Øjeblikket. Den gamle General på Tranekjær havde den. Han bestemte, at den skulde begraves med ham, når han var død, for han vilde ikke, nogen anden skulde have den, de kunde jo misbruge den. Han havde sådan en Skjøge ved sig, som han boede sammen med, hun lod ham ikke få den med sig, men beholdt den. Så fik...
da.etk.DSnr_06_0_00072
Det var en Hellig-tre-Kongers Aften, min Fader og Moder var kjørende ud i Heden efter et Læs Tørv, og a var ene hjemme ved mine Søskende. Den ene af dem var en bitte Broder på et År, og den anden havde en dårlig Fod og lå i Sengen. Så fik a min lille Broder til at sove, og da det var blevet sent, og mine Forældre ikke var komne hjem, så gik a ud at malke...
da.etk.DSnr_06_0_00005
En Aften, mens jeg var Kusk her, kom jeg kjørende fra Sundby med en lille Enspændervogn og havde to svære Heste for. Da jeg drejede her ind til Gården fra Landevejen, gik de næsten i Stå og lå næsten på Knæ, sådan rykte de, og kunde lige til Nød slæbe Vognen frem. Jeg så til Siden ned på Hjulene, og da var det, ligesom de ikke kunde gå rundt, Sandet...
da.etk.DSnr_05_0_01093
En Kone i Ty skulde en Aften op i hendes pæne Stue, og da tykles hun nok, der var noget, der rørte sig der oppe. Det måtte være et Menneske, og hun kan høre på hans Bevægelser, te han synker i Knæ, og så er hun strags klar over, at det er en berygtet Tyv, hun har for sig. Han er så tæt æfor ved hende, te hun griber lige om hans Hoved med begge Hænder, og...
da.etk.DSnr_04_0_01001
Præsten på Harboøre vilde gå på Kirkegården og i Kiræn om Aftenen. Konen kunde ikke lide det og vilde have Karlen til it gjøre ham bange. Han tog så et Lagen over sig og stillede sig op or at ræde ham. Det var nu en Aften og en anden Aften, men så len tredje Aften, som han stod der igjen, så siger Præsten: »Er du :t Menneske, så tal, men er du en Djævel,...
da.etk.DSnr_04_0_00590
Der var en Præst i Onsild, der var så slem til at gå over til Torsgård og spille Kort om Aftenen. Det syntes Fruen ikke rig:ig om, og hun fik derfor en Aften Karlen til at gå ud og ræde Præsten. Han tog et Lagen over sig og gik ned i en Eng, som tilhørte Knud Selvejer. Der kom han i Møde med Præsten, som sagde: »Er lu Djævel, så vig, men er du Menneske,...
da.etk.DSnr_04_0_00589
En Præst her i Astrup havde Vane til en Frøken på ViUeslrup, og hans Kone mistroede ham og fik så Karlen til en Aften at ræde ham. Han fik et Lagen over sig og gik ham i Mode. Præsten sagde så: »Er du en Kristen, så svar, og er du en Djævel, så vig.« Men han svarede ikke. Så begyndte han at mane ham. Da han var sunken ned til over Knæene, begyndte han at...
da.etk.DSnr_04_0_00587
Den Præst i Bælum, der var foran Lund, han var så svært dygtig til at præke, men var også farlig til at spille Kort. Han udlagde sådan på Prækestolen, at de skulde gjøre, efter som han sagde, men ikke sådan, som han gjorde. Han manede hans Karl levende ned i Hundehullet østen for Bælum. En Aften var han som sædvanlig på Bælumgård at spille Kort, og så...
da.etk.DSnr_04_0_00586
De sendte Bud til Præsten, at deres gamle Kone var syg, og så kom han for at berette hende. Men da han så, det var en So, så faldt han på Knæ forved en Stol og lagde hans Bog på Stolen, mens han bad en Bøn. Da han rejste sig, glemte han Bogen og skyndte sig ud. Stolen kom nu sejlende med Bogen. Der er drevet noget Egetømmer i Land, som skal stamme fra...
da.etk.DSnr_03_0_00674
I Velling Kirke var der ovenfor Rybjærg Kirkestol i selve Hvælvingen en Stol, som ikke var større end til én Person. Den blev afbenyttet af en Kvinde, som boede på Tranmose. Da hun døde, blev den taget bort. På Rybjærg Kirkestol står et Våbenmærke. Nedenfor den er Stolen til Vennergård, og dernæst kommer den til Tjenerskaberne. Så kommer den til...
da.etk.DSnr_03_0_00317
En Herremand på Lindbjærggård kom en Aften forbi Ølgod Kirke og så, der var Lys i den. Han gik da ind og slukkede det. Da han kom ud, var der atter Lys, og han gik ind og slukkede det anden Gang. Men da han nu kommer og vil gå tilbage igjen, ligger der et Uhyre i Døren, han skulde ud af. Så trak han hans Kårde og stak i det. Da siger Uhyret, om han vil...
da.etk.DSnr_03_0_00232
På Birkendegårds Mark ved Værslev Station ligger en meget stor Sten, der skal være kastet af en Trold efter Værslev Kirke. Men uagtet den har sigtet godt derefter, har den dog ikke nået så langt. På hver Side af Stenen sidder Aftryk af hans Hænder, og inde på Stenen er begge Håndfladerne med alle fem Fingre udstrakte. Han må have taget den og lagt den op...
da.etk.DSnr_03_0_00052
Henne ved Brøndum Kirke ligger der en Sten med fem Huller i, og Tårnet hviler endog på en Kant af den. Min Moder har fortalt mig, at der var to Trolde, der byggede Brøndum og Hvidbjærg Kirker, og den Trold, der byggede Brøndum Kirke, var så stor, at han sad på hans Knæ og murede Tårnet. Så blev Tårnet for højt, og da Trolden i Hvidbjærg så det, så blev...
da.etk.DSnr_03_0_00045
De siger, at når man er kjørende og kommer i en Ligskare, falder Hestene i Knæ for det. Lidt syd for Fruens Møllested kom a kjørende med Fostermoder om højlys Dag, og der kom a i en Ligskare, som a indhentede. Den gik nemlig den samme Vej, som a skulde. Fostermoderen kunde se den, men a kunde ikke. Hun sagde: »Kjør til Side, her er ikke godt at være...
Min Farfader, Kristen Jensen i Vedsted, havde en Gang tillige med to andre været øster oppe og red nu tilbage igjen. Da de kom lige for Hammer Kirke, lod de Hestene puste. Den ene af Mændene, som var meget ugudelig, faldt på Knæ foran Kirken, tog Hatten af og gav sig til at spotte Gud, men da lød der pludselig tre Slag af Kirkeklokken. Spotteren blev...
da.etk.DSnr_02_G_00130