I Søndergårde på Fur var der et lille barn, som så så dårlig ud og ikke vilde trives. Da sagde nabokonsu, at deskulde hente en gammel én, der boede i Madsby og hed Ane Kirstine. Hun kom også og tog stiltiende barnet op og klædte det af, lagde det på ryggen på sine knæ og tog det i højre arm og venstre beu og strækkede det tre gange, og så vendte hun det...
Min fader var en gang kommen i ord for at være noget klog. Han sejlede i hans yngre dage og kom så eu dag ind til kjubmander i Lemvig. Der fortalte han, hvordan han var kommen afsted der i egnen. Han kom en dag ind i en smedje, og så siger smeden: »Du kan jo læse for vred, kan du ikke læse over den dreng? han har vredet hans fod.« Det var netop præstens...
Der var to piger, som gik i rette med hinanden om, at de vilde gjærne lære at være hekse. Men hvordan de skulde bære dem ad med det, kunde de ikke forstå. Den ene siger så: »Atror nok, a véd, hvant vi skal bære os ad. Vi har en stor sort hankat, som er ens kulør, ikke der skal fiudes ét hår affarvet på ham. Vil du følges med mig søndag aften, skal du få...
Der var en smed, der var dragon i Randers. Når de skulde ud at møde på pladsen, sad han altid, mens de andre red ud, på en halmbrønge i Norreport, men når de kom ud på pladsen, holdt han i det geled, hvor han skulde være. Det var ikke én dag, men det var hver dag. Så blev han straffet et par gange for det, men det hjalp lige meget, han sad lige godt på...
Jens Kornelius fra Bælum var inde som husar i Horsens, men blev endelig kasseret, for han vilde ikke gjøre hans ting. Når han fik hug, slog de på en halmbrøuge. Så vilde de have ham til at gjøre en kunst, inden han rejste af. Ja, de skulde trække hans ene støvle af, og så trak de benet af i knæet. Nu satte de vagt ved alle fire porte, og så kom han ud af...
Ejeren af Dronninglund vilde have lagt jord til Skovgård, for at den kunde blive til en sædegård. Han bestemte, at han vilde have så meget jord til den, som en rytter kunde omride, mens præsten var på prækestolen. Da han var reden nord og vest omkring og vilde til at afsætte det søndre skjel, var han nuet til sydvestsiden af Bolle by ved Vestergård; men...
Per Posen havde sluttet akkord med Fanden om, at han måtte få alt det jord, han kunde ride ind, mens præsten var på p ræicestolen. Han satte sig da på en hest og red, og en so med tolv grise fulgte bag efter og rodede diget op. Nu blev bondorne jo bange for, at han skulde tage al deres mark, og så fik de samlet så stor en del mandskab, der kunde...
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
En løjtnant, som boede uden for en kjøbstad, besøgte tit en præst, som boede i byen. En aften, de to sad og snakkede, kom de også til at tale om overnaturlige ting. Præsten vilde ikke tro, at der var sådant noget til, og vilde da først blive overbevist. Løjtnanten siger så, om han vil følge med ham hjem. Det vilde præsten godt. De går nu ind og sidder og...
Der gik en præst igjen i Selde kirke. Af og til prøvede han på at bestige prædikestolen og gå foran alteret, men hver gang foer han igjen tilbage som ramt af en usynlig hånd. Også i Jebj&rg kirke færdedes en præst. Han havde lovet aldrig at knappe sine bukser ved det venstre knæ. Men da han blev gammel og ikke selv kunde trække i klæderne, hjalp hans...
Der var rovere i Bramårup skov, og de havde en kule i jorden af kampesten omtrent som en kjedel, og de havde klokker over vejen. Den var tæt ved Fredericia-landevejen. Min fader har set den, som en stor knægt red han stafet for Franskmændene og kom der forbi en aften. Lige ved det sted hørte han som et skrassel af en jærnlænke tværs over vejen lige...
I Fælen, syd for Hostrup, er nær ved den gamle overkjørsel en bløde, som kaldes Ellens hule, og skal være fremkommen derved, at en kjæmpe havde anbragt sine tæer på dette sted, da han sad på knæene for at løfte tårnet op på Ejsing kirke. Man kan stikke ned i bløden med en stage, så langt man vil, uden at mærke bund eller forandring. jens nielsen, lem.
For et hundrede år siden brændte de meget trækul i Venge, og de holdt da vagt om natten, at ikke ilden skulde gå ud. Da en mand sådan lå vagt en nat, kom en ellekone lobende hen til milen, hvor hun satte sig på hug foran ilden for at varme sig. Som hun sad der, slog hun ud med armene og råbte: «Sko skrip, sko skrip Es Hvad det var, vidste manden ikke, og...
Der var en skovfoged i Nielstrup, han havde opsyn med Hvallos vie. En middag, han sad dernede i skoven, da kom der den fineste pige med en pandekage og satte på hans knæ, og så så han til pandekagen, og han så til pigen og vidste aldrig, hvad han skulde gjore ved den. Endelig tager han hans kniv op af lommen og s kjærer et kors i pandekagen, og med det...
En aften kom en pige fra Støvring øst for Randers forbi en lille høj, som er på Søren Tybos agre øst for byen. Da så hun en flat, nogle lagner m. m. belagte med penge - det var bjærgfolkenes, der havde dem ude for at vejres. Hun så sig om, og da hun ingen blev va'r, lagde hun sig ned på knæ og skrabede i hast forklædet fuldt, hvorpå hun løb hjem til...
Den gang Jens Holmsted her fra Støvring lå som soldat på Bornholm, skulde han en nat gå strandvagt, sådan har han selv fortalt, og da gik han ind i en hytte til en enlig mand for at få ild i piben. Denne mand sagde så, at det ingen nytte var til, han sådan gik og passede på, for de underjordiske skulde nok selv bevogte deres ø. Nu skulde strandvagten...
Peder Davidsen var en flink og livlig mand og var så pudsig, når han kom i selskab. Han døde i 1848 og var da over 70 år. En gang mændene var forsamlede hos oldermanden, talte de om, hvor meget de kunde bære. Så sagde Peder Davidsen, at han kunde bære en 18 skjæpper sæk. Nu skulde han da til at prøve det, og det gik meget let, for den var jo tom. Når han...
Flyv, flyv, glente! skam skal du vente på lever, på lunge, på tænder, på tunge, på stok og på sten, på begge dine ben. Flyv over Køje, der gror løje, der er hvide piger, malker sorte køer. Hej, lille Niels Madsen, driv op med disse køer. her er ly, her er læ, her er græs i til knæ, her er piger, spinder silke, her er drenge, spiller bold på gade. Hej,...
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
Jeg var Gartner på Gården Ålegård, som ejedes af en Hasselbalch, men jeg og min Kone skulde bo på Tvedgård, og den var meget forfalden og blev snart efter reven ned, da ingen kunde være der for Spøgeri. Der havde været en Mand på Gården, der havde sagt, at en Mand skulde aldrig finde nogen Lykke på den Gård. Når en Ko blev trukket ind i Stalden, kunde...
