En Mand skulde en Aften igjennem en Skov og havde en hel Del Penge med sig. Han blev mere og mere angst, eftersom han kom nærmere til Skoven, og til sidst faldt han på hans Knæ og bad så inderlig til Vorherre om at hjælpe ham. Da han havde endt sin Bøn, blev han mere rolig og var ikke længere ræd. Så kom han også godt gjennem Skoven og til sit Hjem....
Jens Kornelius i Bælum kuude både få det til at tordne og lyne. Han var en gang soldat, men blev kjed af tjenesten. En befalingsmand spurgte ham, om han kunde gjøre trolddomskunster. Det bejaede han og bad befalingsmanden om at trække støvlerne af sig. Han tog også fat, men benet gik over i knæet. Hau satte stykkerne sammen igjen, og så gik han lige godt...
Manden, som ejede Restrup, måtte få så meget jord til gården, som han kunde ride ind i en bestemt given tid. Han begyndte imod nord, red langs det vestre skjel, derefter øst på langs det søndre skjel, drejede så af imod nord, drejede så i syd i den retning, hvor det østie skjel går, red så en stund i øst der, hvor det søndre skjel er, men da han så...
En mand fra Gjern var en aften reden til nabosognet. Da det varmeget mørkt og tåget, vildemanden, han besøgte, have ham til at vente, så meget mere, som han ikke troede, vejen var sikker. Men Gjern-manden vilde nu af sted, han var ikke bange, ikke en gang for Panden selv. Da han nu red på vejen hjem ad, sprang der en stor sort hund op bag påhestenved...
A var en dag i Ålborg, og så kom a til at kjøre hjemad med en mand og stod af ved Halvremmen. Nu var det bestemmelsen, at min mand skulde komme i møde med mig. Da a kom lidt hen, kom der én, og a troede først, det var min mand, men da den kom nærmere, var det en høj sort en, og den skar sig lige om ved mig, og den blev så høj, som om den var skyfæst. Da...
Det var en gang, min fader og min faster Else her i Møltrup var gået ud og skulde lede om nogle kalve. Der var et treskjel, de kom til, og så vidste de ikke andet, end de kom til kalvene, men da de så nærmere til, var det en stor hvid, hovedløs stud. Else blev så bange, at hun faldt på knæ, og han sagde: "Jag til at læse din herrens bøn, så vender a min...
Jakob Damgård var så meget en svære heksemester. Han boede i Terndrup. Drengen der, som a tjente, havde leddevand i det ene knæ, og han blev helt bojet sammen og kom til at gå med to krykker i mange år, indtil han omsider døde. Jakob Damgård flyede den dreng noget pulver og så nogle papirer, der var skrevet noget på og lagt sammen i trekanter. Dem skulde...
da.etk.DS_04_0_01964
Der var en mand, som var god til at sætte grøder hen. Han tog et rugstrå med tre knæ, og dem bøjede han sammen sådan, at alle knæene kom til at røre ved hinanden. Disse tre knæ skulde så røre ved groden og dernæst ved jorden og så ved grøden, og sådan tre gange ved hvert. Det skulde jo gjøres tiende. Dernæst blev strået gravet ned, hvor det hurtigst...
Henne i Lem var en kjæmpe, der var lige så høj som kirketårnet, når han sad på hans knæ, og så kunde hans ben nå ned til Nørre-Lem skole. En gang han sad i den stilling, kjørte der en vogn over hans ben. "Av," sagde han, "der var en loppe, der stak mig." Han var bleven noget uvenner med en kjæmpe ovre på Mors, og så vilde han drille den kjæmpe med, at...
Rødding kirke er bygget af en kjæmpe, og det er den eneste kirke i Salling, der har spir. Da han satte det op, sad han på hans knæ og murede, og så var hans ben fra knæene neden ud så lange, at de kunde nå helt ud i fjorden, men den gik vel også nærere ind til Rødding den gang end nu. Så kom der en gammel skikkelig bonde kjørende hen langs stranden, og...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
Min fader kom en aften sildig ridende forbi Dakbjærg. Han havde været i Skanderborg. Da gav det et stort skrald inde i hojen, og øget blev helt ræd og sank ned i knæene. Da han kom op gjennem Boes skov, da så han, at de to sondre gårde i byen stod i lys lue. Men så satte han oget i fuldt firspring, og det første han gjorde det, var der intet mere at se....
En mand i Gjersholt, Torslev sogn, vilde en vinterdag i glat fore ride til Sæby. Så kom han imod postvognen, og holdt hesten vel stærkt an, sa den stejlede, hvorved han faldt af den og forslog knæet meget stærkt. Postvognen holdt, tog ham med og kjørte ham ind i den nærmeste gård, hvorpå den kjorte videre. Manden var bleven lagt på stuegulvet, og der lå...
Da de satte efter Kylliny-Søren for at fange ham, undgik han forfølgerne eu tid ved at stå i åen med en græstorv over hovedet. Folk trådte over på græstørven fra den ene bred til den anden, og dem kunde han godt bære, men endelig kom mølleren Holst fra Ry mølle. Han var en meget svum- mand, og da han nu gik over, sank Kvlling-Søren i knæ, og så blev han...
Når en dandser syvspring, står en i to lange rækker. Herre og dame, der står lige overfor hinanden, rækker hænderne E. T. Kristensen: Det jyske, almueliv. Tillægsb. IV. 7. url og overkors, tager fat og løber så rundt om hinanden. D stiller sig igjen i to rækker, hænderne i siden og balancerer. Så giver det første par stamp i jorden med højre fod....
Karen Brus Jørgensen i Folie fortæller, at hendes moder efter at have fodt mange børn, var bleven så nervesvækket, at hun var helt sindssyg. Efter et barns fødsel forlangte hun at blive indledt i kirken, og lægen rådede manden til at føje hende. Da præsten trådte ud i våbenhuset, faldt hun på knæ og kyssede fligen af hans præstekjole. I Jesu navn bør al...
Der var en, der ejede Palstrup, som hed Sal\ette. Da han kom der, da var han så rig, at ban havde lige så meget guld og solv, som fire gode heste kunde trække. Men tilsidst blev han så fattig, at han kom til at gå omkring på sognet, lian borte til Lemwing sogn og gik omkring her. En aften silde kom han til en gård her oppe ved kirken. Konen sad og...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
Imens ulvene var i Vendsyssel, var en kone fra Skarnvad, henne ved Bratten skole, gået til onsdagsprædiken til Elling kirke. Da hun gik ud ad engene, da kom der en ulv og satte tvært over Nørretved enge efter Nielstrup og vilde tage hende. Hun rendte, alt hvad hun kunde, endskjøndt hun var frugtsommelig, og kom ind og fik døren slået i for sig. Men ulven...
Pastor Brøndsted i Ødum havde en skammel på prækestolen, som han lagde knæene på, da han ikke kunde holde ud at stå under prækenen. Han læste al ting inden ad, og da han var nærsynet, så sad hovedet helt nede ved bogen, og man så, når man sad nede i kirken, næsten ikke andet end hans isse. Når han nu havde læst én sætning i papirerne, så drejede han lige...
